Undersøgelser viser, at børn tilbringer meget mindre tid i naturen end deres forældre, og især bedsteforældre. Igen en af disse store undersøgelser, der bekræfter, hvad de fleste ved i forvejen.
Det kan jo ikke overraske, at børn i dag er mere inde end ude. De er vel stort set kun ude for at bevæge sig hen til forældres bil, og blive kørt til noget.
Naturen er noget man ser på nettet - og helst en natur, som er fyldt med giftslanger eller elefanter.
At børn er optaget af det man kalder indendørs sysler har selvfølgelig meget at gøre med, at dagens børn har rige fysiske muligheder til aktiviteter – på eget værelse. I årtier har børn fra fødsel nemlig haft egne tumlerum, som er udstyret med ”hårde hvidevarer” i et omfang, der er et spejl af velstandssamfundet. Der mangler kun køleskab, egen udgang, og tørretumler, så kan forældrene leje værelset ud, når børnene er i skole.
Børnenes bedsteforældre havde derimod værelsesforhold, som dagens børn ikke tror på. Undertegnedes ”værelse” var - til det fyldte 8 år - den nederste hylde i køkkenskabet. Der blev en kvadratmeter hylde delt mellem LEGO-klodser, mekaniske biler, Richs-billedalbum, tyggegummibilleder af datidens kendte fodboldspillere, og så edderkopper i forskellige strækindjagende størrelser. Jeg sov i min storesøsters efterladte grønne barneseng med sider i mine forældre soveværelse. Og jeg sov godt.
Til gengæld var vi ude at lege fra morgen til at aften, med fodbold, cykelløb, indianer mod cowboy, - og vi kunne lege overalt - i gartneriet overfor, på gaden, eller på de grønne fodboldarealer for enden af vejen. Eller vi cyklede et par kilometer ud til stranden ud for at bade, kaste med vandmænd, eller fange krabber.
Når den overdådige tekniske udvikling også er blevet en fyldig del af børns, så er det logik, at det også bærer noget af ansvaret for at naturen får den lave prioritering – eller fingeren. Med voksnes ofte forståelige moderne beskyttelse, regler og forbud for børn mod at færdes ude – på egen hånd, så skal alt dette pege mod sysler, som intet har med natur at gøre. Tilmed giver en hverdag med aftaler, pasning og skemalagte aktiviteter ikke mange åndehuller til at forsvinde ud i ”egne vildmarker”.
Det er brandærgerligt, at børn ikke kommer mere ud i den natur, som har så meget at byde på, udover motion, og frisk luft. Tænk, hvad børn der kan sanse af liv og småkryb. Der kan studeres dyrespor og skovsnegle, samles bær og svampe, fanges haletudser, lyttes til frøer, og hvis man er heldig, s kan man måske lugte en ræv. Om ti år kan man fange en ulv!
Derfor er det så fortrinligt, at man nu er begyndt at klæde kommunale dagplejere på, så de kan kalde sig naturdagplejere. Syv dagplejere har fået papir på, at de er ”grønne spirer” under Friluftsrådet. Sådan nogle plejere, der nu vil sørge for, at børn – i deres daglige varetægt - får en bid af naturen.
Det betyder, at de hver dag skal ud med børnene, og så skal man have mindst en ugentlig naturtur til sø eller skov. Naturplejerne skal arrangere aktiviteter, hvor børnene lærer noget om årstiderne, de skal lære noget om at plante, så og høste, og prøve at spise det, der kommer ud af det.
Ikke noget med at sige ”Det kan jeg ikke li”. Nej værsgo: Prøv at smag! Herligt.
Naturplejerne skal hejse det grønne flag for børn, og dermed også for deres forældre. Så kan de nemlig blive positiv påvirket, og følge op.
Det kan nu kun gå en vej – ad de grønne stier – og det er ud, og snus, iagttag, find.
Med de grønne spirer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar