torsdag den 19. september 2013

Prinsen har luret os

Han kom fra det store udland, fik prinsessen og det hele kongerige, og tabte.
Der var så mange ting ved den smukke slanke mand med det sorte hår, som vi danskere fra såvel udkants som indkantsdanmark ikke rigtig ku’ kapere. Hans vaner, hans vin, hans forfinede dannelse, hans franske sprog, og hans manglende lyst eller evne til at lære vores. Der lignede han så mange andre fremmede, der kommer til dette smørhul af et land med bølgende vand omkring, som en varm spandauer på søndagsmorgenbordet. Og så var der hans børneopdragelsesmetoder. Sidstnævnte var trods alt noget af en mundfuld. Selv for danskere. Det var virkelig den grimme ællingeprins, som blev mobbet rundt i andegården af Jantelovens efterkommere.
Men det har alt sammen forandret sig. I dag kan man ikke smide navnet ”Prinsgemalen” til debat uden at danskerne i brede flokke nikker anerkendende. Alle har lyst til at ytre noget positivt, og har deres gode bidrag om historier med prinsens som hovedperson.
Det er ganske vist.
Samtidig er manden blevet utrolig rund – ikke kun af mad – men også af børnebørn. Han stortrives åbenbart sammen med mennesker under en meters penge. Jeg observerede det under det royale besøg i Skagen. Dronningen har sit trav og sit dronningevink, som i øvrigt ligner det vink som også Ulf Pilgaard bruger. Prinsgemalen lader sig derimod ofte indfange af børn, der står og vifter med et flag, som nu også er prinsens flag. Der hyggesnakkes.
En af de mange nye sande prinsehistorier – som er bekræftes af kilder tæt på historiens hovedpersoner - handler om et nordjysk ægtepar med trillinger, som for nylig besøgte Fanø, og gik tur ved vandet. Pludselig dukkede ”Kronebil 3” op, og ud steg prins Henrik med sine gravhunde. Børn, hunde og prins kom i kontakt, og han tilbød trillinger en tur i kronebilen. Da han kom tilbage med de begejstrede drenge spurgte han forældrene om de også ku’ tænke sig en tur.
Det var mere end Fanø, som viste sig fra sin bedste side.
Børnebørn gør noget godt ved alle mennesker, og den virus er også Prinsgemalen ramt af. 
Der findes heldigvis ingen brugbar vaccine.
Men sandheden er også, at Prins Henrik af Danmark har luret danskerne af. Han har fundet ud af, at skal man i kridthuset hos os, så skal man give indtryk af at være rar, gerne fyre en frisk bemærkning af, og bagefter grine lidt fjollet – helst af sig selv. Og så skal man gerne have mave som de fleste danskere, og sige skål uden fransk accent. Opfylder man alle disse krav, så bliver man en af vore. 
Og Prinsgemalen ser ud til at nyde det.
Endelig.   


søndag den 8. september 2013

Munden fri i Dronninglund

Den vigtigste tale er samtalen. Den kan skabe viden, klarhed, fasthed. Den gode samtale gør, at man ved, hvad man vil. Eller ikke vil. Højskolebevægelsen vigtigste byggesten er Grundtvigs ideer om samtalen - ”Munden fri – hånden bundet”. Derfor er det naturligt, at Grundtvigs Forum har udnævnt 26. september til ”Samtaledag”. Tiden kalder nemlig på nye samtale - og informationsformer. Langt fra mediernes råben, afbrydelser og ensretning. Langt fra platte iscenesættelser, verbale personoverfald, og etikløse grænseoverskridelser. Det er medierne, der sætter dagsordenen og debatniveauet - ikke kun den politiske, men også den kulturelle.  Vi tager over – mopper videre og fokuserer på de hverdagsting, som ikke fungerer - i steder for at lade dagligdagens kraft og mangfoldigheder, og de nære tings succes og lyksaligheder præge menneskelivets, og vores omgang med andre.
Vi må tage snakke - og argumentationsskeen i den anden hånd. Zappe helt væk fra den hæsblæsende skæve udvikling, hvor man tror livet kan forstås på 15 sekunder, og hvor krig og elendigheder kan klares ved en kvik nyhedsrundspørge blandt gågadens stressende forbrugere.
Samtidig må vi acceptere, at intet bliver anderledes uden at vi selv ændrer sprog og argumenter, og hylder den holdning, at meninger bør bygge på fakta og rummelighed frem for fup og underholdning. Forandringer skabes i samarbejde og dialog med hverdagsmennesker, der også synes, at samtalen, dialogen og argumentet, er den vigtigste tale.
Som efterkommere af Grundtvig og Kold – og alt hvad deraf fulgte – skal jeg hermed indbyde til sang, musik og debat i en helt ny privat højskole – ”Garagehøjskolen”. Foreløbig nok landets mindste højskole.
 ”Garagehøjskolen” ligger - Dronninggårdsalle 4, 9330 Dronninglund. Der er foreløbig planlagt tre samtalearrangmenter i resten af 2013.
Premiereaftenen bliver torsdag 26. september 2013 – Kl. 19.30. Garagen er kalket, klaveret er på plads, højskolesangbogen ligger på runde borde, varmeapparatet er sat på stand by, og aftenens foredragsholder er på vej. Alle er velkomne. Der er plads til 30. Her gælder først til mølle-princippet. Følgende aftener i ”Garagehøjskolen” i 2013 bliver torsdag 31. oktober, og torsdag 28. november. Frode Muldkjær, journalist og ”Højskoleforstander” Mobil 23 40 65 58  frodem@mail.dk