MOBNING- EN DEL Af NATIONALKARAKTEREN

 

Weekendavisen har i dag en artikel om mobning, frygt og chikane blandt Nationalmuseets medarbejdere, og fornylig fortalte medierne om årelang mobning på ledelsesgangene hos LO.  Det er dog utroligt, at mennesker med privilegerede jobs - fyldt med spændende oplevelser og arbejdsopgaver – som giver plads til at udvikle og præsentere egen identitet og holdning, ikke kan finde tilfredshed og glæde i deres arbejde. I stedet for lidt herligt sjovt drilleri bemander man dagen med grov, og sygdomsfremmende mobning. Desværre har flere undersøgelser vist, at mobning findes på alle niveauer på mange voksnes arbejdspladser.   

Vi har et voksensamfund, som konstant behandler, og diskuterer løsninger på barndommens mobning, chikane og misudviklinger. Og det gør voksne med fokus på, at børn skal gøre, hvad voksne siger. Men børn gør som voksne gør. Derved opdrages børn i hjem og af medier med mobning og til mobning. Det bliver børn ved med indtil voksne fjerner mobning, som en grim del af danskernes nationalkarakter.  

 

JULEHILSEN TIL EN KØBENHAVNERJYDE

(Bragt i Kristeligt Dagblad - 4.12.16)

 

KÆRE OVERBORGMESTER FRANK JENSEN

Så snart den søde juletid er pakket væk - sammen med det julepapir, som farmor har tænkt sig at genbruge næste år - så må du træde i vinterkarakter.  Du skal have forberedt dine bysbørn om, at de måske har holdt jul i hovedstaden for sidste gang.  I 2016 vil mange af dem ikke længere bo i dronningens by, men et sted i provinsen. Langt væk fra Den lille Havfrue. Måske helt oppe i det nordjyske.  Men det er så her du skal slå til, overborgmester, og som en anden H.C. Andersen fortælle, hvor dejligt der er i Jylland - også på begge sider af Limfjorden.  Du ved godt, hvorfor en stor gruppe københavnere skal pakke deres ”gå-i-byen-tøj”, årskort til Tivoli og cafemøbler i flyttekasser – fordi regeringen har bestemt en større udflytning af diverse statsinstitutioner til vest for Valby og omegn.  Du skal fortælle de opskræmte københavnere, at de nu får muligheden for at flytte til et område, hvor høns og børn færdes fri som fugle. Hvor de fleste har bil – med anhængertræk.  Men man kan dog også prøve - som en del indfødte gør – at klare sig med en knallert med en genbrugsmælkekasse bag på - til dagligvarer fra Brugsen. For at give dine ord mere fylde bør du supplere med annoncer i de københavnske dagblade meget lig dem, som minister Støjberg har indrykket i aviser af anden etnisk trykherkomst end dansk. Godt nok fortæller de annoncer, at hverken hovedstaden eller dens provins er værd at opholde sig i. Så her skal du lige ha’ rettet lidt i teksten.

Jeg har valgt dig som en oplagt overbeviser om provinsens herligheder, fordi københavnerne ved godt at du er en rigtig kender. Du er født og opvokset i det nordjyske. Du har trods dit evige vedhængende konfirmationslook i mange år været denne udkants repræsentation i Folketinget. På trods af disse synlige handicaps – set i en københavners optik – så blev du som tilflyttende AaB-fan med genetisk indbygget ”had” til FC København, valgt som hovedstadens overborgmester. Det valgnummer har københavnerne i øvrigt lavet før, idet de helt tilbage til 30’erne valgte en anden Jensen - fra Fyn - som overborgmester. Bange for at prøve noget meget anderledes har de aldrig været i millionbyen.  

Jeg tror også, at du kan ramme den jyske sjæl, som gemmer sig hos mange københavnere. De kommer jo i stort omfang fra provinsen. Det var deres tip- og oldeforældre, der kom ind med firetoget – blev, og satte præg på en voksende storby. Det er faktisk dem, som taler mest ærkekøbenhavnsk, som i sin tid kom med den mest udprægede dialekt. Nu kan deres efterkommere grave det gamle sprog frem fra hjernens A4-sider, og være glad for, at de - modsat andre tilflyttere – kan sproget inden de ankommer til vildnisset. Dog skal de nok gemme de mest svulstige vendinger væk. Hvor noget er ”fantastisk” på Frederiksberg, så er det stadigvæk ”nogenlunde til den positive side” i det meste af Jylland. 

De københavnere, som på forhånd de intet kender til Nordjylland skal blot hviskes et par destinationer i øret. For en del år var min hustru og jeg inde i en tøjforretning i København, hvor vi blev mødt af en uinteresseret arrogant mandlig ekspedient, der stod og røg bag disken. Så vi er tilbage i 90’erne. Dog kun i forrige århundrede. Manden havde spottet os, og kiggede på vore ben efter mærker fra gummistøvlerne. Mens min absolut bedre halvdel gennemgik bøjlernes vedhæng, blev jeg efter øjeransagningen mødt med følgende spørgsmål: Og hvor kommer I så fra. Da han fik svaret Nordjylland lyste han virkelig op, og sagde med begejstring i stemmen: ”Så kender I Blokhus – og Skagen”. Det måtte jeg jo indrømme. Han bød mig en af sine cigaretter. Så kunne vi ryge sammen. Venner for en stund. Det er faktisk nemmere end man tror, at sætte københavnere på det jyske forventningstog.

Nu er provinsen mange ting. Der er andet end særligt kendte byer - Skagen, eller særligt store byer – Aalborg, Århus, Esbjerg, Herning. Der er også mindre som Hjørring, Struer, Silkeborg og Ringkøbing. Og så er der de meget små. Selv bor jeg i Dronninglund – det er der ca. 2800 andre der gør. Godt nok har vi ikke meget lovligt cafe- og natteliv, men vi kan købe benzin, blive klippet, få massage, snakke med en advokat, få børn passet, få dem i skole, og på gymnasium. Der er 8 km til et havvand, 6 til en motorvejs til- og frakørsel, 5 til en golfbane, og det samme til kunstcenter, skov, eller ridecenter.

Min københavner, hvad ønsker du dig mer!

Måske en meget lille landsby med endnu mere frisk luft og langt mellem husene. Knap 6-7 km fra Dronninglund ligger der en lille landsby – Gerå. Den bor nu 107 mennesker i omkring 50 huse.  Fornylig var byen smykket med en flagalle. Hvorfor? For første gang 15 år blev der født en ny borger. Beboerforeningen peger på denne store begivenhed, som et muligt vendepunkt. Babyer – og københavnere - er udkantens svar på udødelighed.  Fødslen har som nævnt hævet tallet af borgere fra 106 til 107. De er helt kæphøje i Gerå. Der går glade – dog ubekræftede rygter om, at regeringen overvejer at placere en statsinstitution i byen – f. eks. den kommende nye politiskole. Gerå råder over lange stræk af mulige brugbare øvelsesskydebaner. Og billige boliger af høj kvalitet har man. En annonce i dagens lokale ugeavis kan således tilbyde et flot renoveret sort 150 kvadratmeter stort træhus med fire fine værelser, og to nye badeværelser. Huset ligger i smukke, grønne omgivelser - med fisk i byens å og fuglereservat for oven.  Pris 1,2 millioner. Men med der obligatoriske ”liggedage” kan man nok få prisen under millionen. For de penge kan man jo ikke engang leje en garage på Frederiksberg.

Endelig er det i anledning af julemåneden vel meget naturligt at gøre opmærksom på, at december måneds mest kendte fødselar blev født i udkantens udkant. Hans bonusfar og mor tog væk fra den store stad med dens larm og tummel, og fandt langt ud på landet en stald med udsigt til stjerner og vismænd. Vov ikke at nævne, at der ikke sker store begivenheder langt væk fra den pulserende by.  

Værsgo’ Frank Jensen - og alle I københavnerjyder – udkanten har dækket op. 

Kærlig hilsen
Frode Muldkjær

.

Et liv i sang og musik

-”Aftenens gæst mødte jeg første gang ved en af de navnkundige julefrokoster, som blev holdt på Nordjyllands Radio i ”gamle dage”. Han blev bedt om at spille et stykke på klaveret. Denne unge mand, som netop var blevet ansat til at finde, og synliggøre al den spændende musik, der foregik overalt i forskellige nordjyske kroge. Det gjorde han, og han spillede så smukt - og nu vil han spille det samme stykke musik for Jer”-. 

Sådan introducerede Garagehøjskolens bestyrer for nylig aftenens gæst overfor en sædvanlig fyldt garage – og gæsten var lederen af den nye Folkekirkens Hus i Aalborg Henrik Thorngaard. Henrik spillede Oscar Petersons ”Hymn to Freedom” – hvilket garagens gæster ej heller fandt så ringe endda! Senere satte han sig ved klaveret igen, og selv om han sagde, at hans ”klaverspil var lidt rusten”, så tror bestyreren, at selv frøken Mouritzen, spillelærerinden fra Aabybro - som i 60’erne meget bestemt førte den lille Henrik henover de såvel hvide som sorte tangenter - ville være tilfreds.

Aftenens overskrift var ”Et liv i sang og musik”, og det har været Henrik Thorngaards. Først i mange år hos DR Nordjylland, og siden i endnu flere år hos DR Midt og Vestjylland. Derefter blev det som leder for Prinsens Musikkorps i Skive, og nu er han netop tiltrådt, som leder af Folkekirkens nye Hus i Aalborg. Huset er den gamle Nationalbankbygning ved siden af Studenterhuset, og overfor Budolfi Kirke. Her skal han gerne få et væld af tilbud op at stå fra musik og salgsaktiviteter, foredrag, debataftener og cafevirksomhed.

Aftenens samtale og debat gav mange herlige historier om bl.a. den nordjyske biskop, der begyndte som musiker i "Tørfisk", og børneradiomedarbejder i Holstebro - og om gemytlige møder med prinsgemalen, og om Thorngaards kamp for få penge til musikkorpset i hård dialog med forsvarets folk, som synes det var vigtigere, der blev brugt penge på krudt og kugler - end på musikinstrumenter.

Højskolesagnbogen blev selvfølgelig ikke glemt, og bestyreren koncentrerede sig om digteren Nis Petersen - - Kaj Munks fætter – som døde af druk kun 43 år gammel, men satte sig – men i dag stort set glemte - flotte litterære pejlemærker – som romanerne ”Spild mælk” og ”Sandalmagernes Gade”. Samt en række flotte digte, hvor af to er kommet med i Højskolesangbogen nye udgave. ”Forlad os vor skyld” og ”Jeg samler på de små børns smil”.  Derudover blev der sunget efter ”Det blå sanghæfte”, som indeholder 17 sange, som er på vej ind i den kommende højskolesangbog – hvornår den så kommer må tiden vise, som tiden viser så meget.  En stemningsfyldt garage sang således Anne Linnets ”Forårsdag”, Alberte Windings ”Lyse nætter” og Seebachs ”Under stjernerne på himlen”.

Aftenens klavermenneske under højskolesangene var Poul Erik Jensen fra Øster Brønderslev.

Garagehøjskolens forårsprogram begynder til marts 2016. Indtil da kan man sætte kryds ved Maratonsang søndag 20.december på Nordkraft fra kl. 11 til 15. Og til ”Frodes Højskole” tirsdag den 12. januar i ”Folkekirkens Hus” i Aalborg, hvor gæsten er organist Jens Nielsen - manden bag den nye CD ”Efterårsglød".

Ny politiskole til Gerå

Den lille landsby Gerå i Brønderslev kommune er på vej. Fremad. Beboerne ved det, og en flagalle har smykket byen. Hvorfor? For første gang i 15 år er der blevet født en ny borger. Beboerforeningen peger på denne store begivenhed, som et muligt vendepunkt . Nu er byens indbyggertal steget fra 106 til 107. Der går allerede rygter om – i Gerå og omegn - at regeringen overvejer at placere en statsinstitution i byen, og FDB må vel også gå i Dagligvare-tanker -inden og før konkurrenten den frie købmand vender tilbage.  

Babyer – er udkantens svar på udødelighed. 

Sammen med billige boliger. Dagens lokale ugeavis – som har meddelt babyboomet - har også et flot renoveret sort træhus i en salgsannonce. Fire fine værelser og to nye badeværelser i smukke, grønne omgivelser - med fisk i byens å og fuglereservat for oven - til salg for 1,2 millioner. Men med ”Hammerslag” i baghovedet kan liggedage nok få den pris under millionen. For de penge kan man jo ikke engang leje et cykelskur på Frederiksberg.

Værsgo – the real udkant - har dækket op. 

Strand i Garagehøjskolen

Når ”Breaking News” handler om, at Mette Frederiksens nederdel er gået itu inden dronningefesten, så er nyhedsvurderingen og prioriteringen gået helt skævt, sagde journalist og Tv-værten Kurt Strand i Garagehøjskolen, hvor han som gæsteforedragsholder talte til en intens lyttende forsamling.  Strand talte om moderne nyhedsformidling, om DR, TV2 og avisers fremtid og om vigtigheden af en mere anstændig nyhedsprioritering.  Kurt Strand har været ansat i DR i 25 år. I en årerække været formand for Cavling-komiteen.  og nuværende ankermand på TV2 News ”Presselogen”.  

Foredraget var fyldt med gode øjebliksbilleder.  Strand mener, at papiraviser overlever på trods af presset fra de sociale medier. Bogen dømte man også død, men den klarer sig fint.  Det vil aviser også gøre, selv om dødsfald vil forekomme.  

Strand frygter, a t den borgerlige regering – hvis den sidder, når der næste gang skal laves medieforlig – vil skære så dybt i DR’s økonomi og selvbestemmelse, at det bliver et blodbad, der kan koste DR vitale områder – herunder flere af deres kanaler.

Stand mener, at hvis man ser TV2 News dagen lang, så bør man have psykiatrisk bistand.  

Strand advarede mod altid, at skælde ud på journalisterne, når de går til politikerne.  Sidstnævnte er ofte snedige og manipulerende dagsordensættere.  

Strand sagde endelig, at ”DR’s Martin Krasnik er en formidabelt interviewer
– n å r  han interviewer!”.

Takketale for Grundtvigs Pris

To mænd fra Vendsyssel spiser på Noma i København.

Efter den 16 af i af sån' ca. 24 retter kommer tjeneren og spørger om maden smager: 
Den mest svulstige i tale af de to siger: Ja tak.
Og den anden tilføjer: Vi kan lige holde det i os!

Nu er jeg ikke født i Vendssyssel, men ved Vestkysten, og der er begejstringsbølgen stærkere. Så jeg kan svinge mig en del højere op i overensstemmelse med min kulturbaggrund og oprigtig sige, at jeg både er stolt over - og glad for,  at modtage Grundtvigs Pris.

Stolt fordi Grundtvig er en vigtig medspiller og inspirator for min lille Garagehøjskole, hvor ” vi på lige fod og i frihed” skal og vil tale sammen, og det med ”munden løsnet og hånden bundet” - hovedingredienserne i den allervigtigste tale – nemlig samtalen - og gerne om emner som viser, at ”mennesket er et meningssøgende væsen”.
Glad fordi prisen ganske givet vil forstærke det positive fokus som lander på min Garagehøjskole, og derved måske - og forhåbentlig - blive en inspiration for andre. Så 1000 af højskoler, samtalerum og samtalesteder kan opstå – i andre garager, dagligstuer, cafeer og forsamlingshuse, hvor mennesker mødes, for med samtalens styrke, at blive klogere på liv og hverdag, få større indsigt - og bedre forståelse til at erobre løsninger for sig selv og næsten.
Næsten her forstås, som både den nære næsten, samt den næsten der bor noget længere væk.

Garagehøjskolen er blevet en realitet blandt andet fordi jeg siden min højskolelærertid i 70’erne nok altid har haft en pæn stak højskolesangbøger - men forskellige udgaver - så derfor ønskede jeg mig til min 60-års-fødselsdag 10 højskolesangbøger, så jeg til den fest ku’ stable et sangkor på benene, og selv indtage rollen som dirigent, som selvfølgelig kræves overfor en samling gæster, der har spist og drukket – sømmeligt - men vedvarende.

Frøet var plantet - kimen lagt. Højskolesangbogens Holger Danske - Grundtvig – havde vækket min slumrende lyst til at blive højskoleforstander – og da jeg har en stor garage og en lille bil – så jeg de fysiske muligheder.
Garagen blev tømt for skrammel og gemmeting, og det viste sig – næsten - at være en større opgave end siden, at få den fyldt med mennesker.
Derefter sku der isoleres, sættes træloft, laves vinduer i de to porte, indgangsdør, lægges kraft ind til varme, lamper op, plakater og billeder, opslagstavler, 30 stole, 3 cafeborde, 40 rødvinsglas - og stuens klaver kom ud i garagen- og en talerstol. Plus de 10 Højskolesangbøger.
-som hurtigt voksende til 40 da et ældrecenter i nærheden ønskede at videresponsorere 30 nye højskolesangbøger (18. udgave), som centret lige havde fået. De ældre ku ikke læse skrifttypen – den var for lille, men hvordan får man ellers plads til 572 sange i en højskolesangbog - som har den volumen, som højskolesangbøger skal ha.
Premieren i garagen blev sat til Grundtvigsk Forums samtaledag torsdag 26. september 2013. Det blev skolemanden fra Skagen Chresten Sloth, som lagde ud overfor en fyldt garage – 30 gæster - plus garagebestyrerpar.   
Siden har der været 13 arrangementer - hver gang med en fyldt garage. – her senest i oktober med USA-kender og højskolelærer Mads Fuglede – der fortalte om, hvorfor USA også om 50 år er verdens førende økonomiske og militære magtcentrum. På grund af deres massive teknologiske dominans, og nok er der mange ting ved USA vi ikke kan li’ – men vi bryder os ikke om alternativet.
Og 4. november kommer journalist Kurt Strand og fortæller om moderne
nyhedsjournalistik i et land, hvor der er flere nyhedsmedier end der er
nyheder.

Hver aften er dette meningsfyldte indhold pakket ind i 3-4 højskolesange, og selvfølgelig med et ”forstanderkvarterstid” om emner, som har været i fokus i det offentlige rum siden sidst – eller netop ikke har været det.

Derudover kommer så Garagehøjskolens sideaktiviteter.
Stærkt inspireret af mit besøg til Maratonsangdagen i Vartov i 2013 tog jeg hjem med den klare sangplan, at sådan en ting, vil vi også ha i Nordjylland. Et indlæg i NORDJYSKE Stiftstidende opfordrede det nye kulturhus i Aalborg - Nordkraft - til at skabe sangkraft i Nordkraft på året længste dag – ligesom i Vartov.  Jeg fik ingen respons.
Så kontaktede jeg det lokale Dronninglund Kunstcenter – et ideelt sted - meget smukt beliggende i udkanten af Dronninglund Storskov – der kunne vi lave ”Velkommen i den grønne lund” til glæde for både Grundtvig og Grip.
Kunstcentret sagde straks ja, og samme dag kom så et ”vi er også interesseret” fra Nordkraft.
Og sådan blev det.

Der er MS-dag på Dronninglund Kunstcenter på årets længste dag, og i Nordkrafts på årets korteste. To MS-stævner i Nordjylland om året.
I Dronninglund var vi i år over 700 deltagere, og i Nordkraft mellem 3-400.
Vi er allerede i gang med at forberede - selvfølgelig den i december - men også den i juni 2016.
Garagehøjskolen vil udover disse aktiviteter også gerne have kontakt og fat i højskolefremmede, og bruger Højskolesangbogen som velegnet lokkemad.

Således har haft Garagen haft flere besøg af forskellige faggrupper til vin, sang og snak. Der har været besøg af museumsfolk, kvindegrupper, nordjyske falckreddere, og næste sang- og snakkerunde bliver med pædagogiske institutionsledere.

Jeg tar’ gerne rundt med mine 40 Højskolesangbøger under armen og fortæller og synger med efterlønnere, klubber, eller som i forrige uge hos 8o pensionister i Saltum.

I sommer blev jeg bedt om at lave fællessang, som en start på årets havnedage i Aså. Om det arrangement sagde en god ven, at der var en dristighed, da der næppe ku støves mange op i Aså - der ku 1.vers af ”Sejle op ad åen”.

Han fik ikke ret. Der kom over 300 mennesker til 2 timers fællessang med et sanghæfte med 30 sange fra Højskolesangbogen, som man havde fået trykt til gratis udlevering. Og der blev sunget.

Der er i tiden en lyst og behov for at fællessang- at løfte ord og tanker på en befriende måde. Der er sammenlignings-tråde bag ud til 40’ernes alsang – et politisk frustreret folk, som søger efter ny sammenhængskraft, - som mangler rødder til de vinger, som ikke vedvarende kan flyve uden brændstof med vitaminer. Det rører igen ved menneskets søgen efter det meningsfulde.      

Højskolen i garagen, ønsker konstant fokus på den samtale, som desværre er blevet væk.
Den skal findes, genfindes, genetableres, genskabes.
Det er samtalesproget, der forankrer os i et kulturelt og socialt fællesskab. Sprogmanden Jørn Lund har sagt, at ”sproget kan samle og splitte, forsone, forføre, og forædle, bringe os ud af isolation og egocentri”.
Med sproget kan vi også sende etiske signaler, markere holdninger, sige ja og nej, sætte pejlemærker for, hvad vi synes er rigtig og forkert.
Engang sagde man, at billeder aldrig lyver.
I dag ved vi, at billeder altid lyver.  
Engang sagde vi, at medierne var den 4. statsmagt, der skulle
kommunikere, kommentere og kontrollere den politiske dagsorden.
I dag ved vi, at medierne er skaberne af den politiske virkelighed.
Engang sagde man, at ytringsfriheden er ubegrænset.
Kun domstolene satte grænserne.
I dag ved vi, at domstolene er det mindste problem.
Voldsomme ydre påvirkninger af ytringsfriheden lukker munden, og løsner hånden.
Engang mente man at ytringsfriheden var et spørgsmål om at ytre sig.
I dag skal vi erkende, at sammen med taleretten følger også lytte pligten.
Hvis jeg gerne vil ha, at der lyttes til, hvad jeg gerne vil sige, så er jeg forpligtet til også at lytte til, hvad andre har at sige mig om det givne emne.   
Hvis jeg mener jeg kan tilføje debatten et spændende argument, så er det da logik, at jeg tier, når andre også mener de kan tilføje et andet synspunkt – eller forbedre mit.   
Vi skal huske, at intet er mere deleligt end ytringsretten. Der går intet fra min ret ved at jeg også giver den til andre. Min ret begrænset ikke, fordi du får del af i den.
Ytringsretten kan deles igen og igen, uden at den enkelte mister isn.  
Men lyttepligten forøges.
Det er også den man bliver klog af.  
Vores mishandling af taletiden – hvor det netop er så udbredt at tro, at man bliver klog af at høre på sig selv - behøver en opstramning af sprog og brug.  
Kampen mod denne mishandling kalder på et fravalg, en markering, et nej til en udvikling, der efterlader vores oprindeligt talte sprog ude på et sidespor, og placerer etik og dialog udenfor pædagogisk rækkevidde – man har bundet munden og frigivet hånden.
Lad os udbrede kampen mod det mobbende sms-sprog, de sociale mediers grænseoverskridende krænkelser, Bodega-sproget, som breder sig i underholdningsbranchen, og lutres af nyhedsmedierne,
Og det hele blandes med heftigt råberi, evige afbrydelser, platte iscenesættelser, verbale personoverfald, og etikløs tomgang. 
Fordi sprog, der slår, løsner hånden.

Vi har efterhånden udviklet en brokke-, mobbe – og sende-hjem-kultur

Hvor pointen er at fokusere på det negative, som en forvirret tro på at det er vejen til a t vi får det bedre.
Men det er det modsatte der sker.
Dette fejlfindings-samfund gør os nemlig immune. Vi opgiver ævred, når der er så meget der mislykkes, Vi orker ikke at tage kampen op for noget, når alt tomhedsgøres.
Vi bliver apatiske, og ligeglade med børnene pasningsordninger, fritidsliv, deres skole,
Ligeglade med dem der har det skidt, de fattige, de syge, de gamle,  
Vi skal ha flyttet den snakke - og argumentationsske over i den innovative hånd. Zappe helt væk fra den hæsblæsende skæve udvikling, hvor man tror livet kan forstås på 15 sekunder, og hvor krig og elendigheder kan klares ved en kvik tv-rundspørge blandt gågades stressende forbrugere.
Samtidig må vi acceptere, at intet bliver anderledes, uden at vi selv ændrer sprog og argumenter, og i stedet hylder den holdning, at meninger bør bygge på fakta frem for fup og underholdning.
Et langt arbejdsliv blandt børn har overbevist mig om, at intet er vigtigere end at lytte og danne.
Jeg begyndte min takketale med to mænd der sad på Noma, Jeg vil gerne runde af med de to drenge, som sidder på et trappetrin og puster ud efter en fodboldkamp.  
-Har du hørt om de to kvinder, der er flyttet sammen, spurgte pludselig den ene. Nej, svarede den anden.
-Synes du ikke der er synd – de kan ikke få børn.
Ingen reaktion.
-Har du så hørt om de to mænd, der er flyttet sammen?
Nej.
-Synes du ikke det er synd, de kan ikke få mad.
 
Det er selvfølgelig en trappetrinssamtale af noget ældre dato. I dag kan kvinder jo få alt uden mænd, og mænd kan også lave mad. Det er også altid mænd, der man ser i TV’s madprogrammer. Næsten flere mænd end der er madprogrammer.  
Men pointen er, at børns fødes med tomme A-4_ark oppe i hovedet, og gennem hele barndomslivet er voksne ansvarlig for, at alt det skrammel, der bliver fyldt på bliver koordineret. Derfor er det livsnødvendigt, at børn er omgivet af voksne, der giver tid og opmærksomhed – de to begreber, der sammen med omsorg og kærlighed er barndommens fundament.
Som det ydersat effektfuld blev formuleret i filmen ”Angels share”, hvor moren siger til faren, der kigger på deres nyfødte: ”Han er født med kun en hjernehalvdel. Og efter en kort pause, hvor faren ikke trækker vejret: -”Den anden halvdel skal vi tage os af”.

Piet Hein ha sagt – ”Af folk bliver der fler' og fler', men mennesker de skabes ikke mer”.

Det passer ikke – hvis vi tar’ omhyggeligt og hyggeligt vare på morgendagens voksne, så bliver der også i morgen dannet mennesker, som med tiden så bliver til det folket, som – Grundtvig taler om.
Det handler om værdier.
Det handler om at erkende, at dannelse ikke kun er noget med bordskik, og valg af tapet der matcher spisebordet – dannelse er at blive ført ind i en verden af kultur, historie, social forståelse - der er få de der rødder til sine medfødte vinger. Al den tilegnede dannelse skaber ikke alene gode manerer, men også etik og værdier, så gør det muligt at udvikle sig til et socialt medmenneske.
Vi lever så længe vi husker.  
Bjørnen Peter Plys har sagt: ”Visdom er ikke noget man kan gribe i luften, det er noget som griber en, og det eneste man kan gøre, er at gå et sted hen, hvor det kan komme til at gribe det”.
Jeg vil gerne, at min garage er sådan et sted – hvor visdom kommer til at gribe en.
Bare engang imellem.
Jeg skal gøre mit bedste.
Tak for prisen.

DR - Tag Jer nu sammen

”Vi skal gøre opmærksom på, at den er uegnet for mindre børn”. Det sagde DR om søndagens afsnit af serien ”Broen 3”. Uegnet for mindre børn! Timen før Søndagsavisen fra kl. 20 til 21 med den svenske betjent Saga er (sine kvaliteter her unævnt) psykologisk kompliceret og handlingsindviklet, men især voldsom, og spekulativt blodig, at den er tæt på at være uegnet for de fleste aldre. I hvert fald bør sendetidspunktet for den slags være lagt efter søndagsavisen. Kom nu i gang DR med en hensynstagende og ikke forrående udsendelsespolitik – primært med blik for børn, så licensen virkelig er noget vi deler.  

 

Brok uden had

Normalt er der flere nyhedsudsendelser end der er nyheder.

Men lige for tiden skal journalister ikke vinkle og finde på, fordi nyheder med indflydelse på vor dagligdag er der nok af, at smide mikrofon og kamera efter. Ude fra den store mere og mere uoverskuelige verden er der IS, daglige terroraktioner, krigene i Irak og Syrien, og de deraf følgende flygtningestrømme, der vandrer gennem Europa. Hvilket den slags strømme har gjort i et par århundrede med mere eller mindre tyngde. De såkaldte indenlandske nyheder er også af et vist tungt omfang. Holst-sagen, udflytning af råd og statsinstitutioner fra hovedstad til udkant, vejr og forurening – og Hobros elendige start i superligaen.

Og kører det lidt nyhedsstille en morgen så kan man jo altid finde falde tilbage til vinklingen, og støve lidt nyt snask op om personnavne i front - Støjberg, Pind, fru Frederiksen fra Aalborg – og Morten Olsen.

Tag nu udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg. Elsket i egen kreds, og nærmest lagt for had hos dem, som ikke bliver inviteret med til hendes fødselsdag. Vel er hun da en noget speciel dame med holdninger og retorik meget lig hende Jernladyen, der huserede i England i 80’erne. Så alene af den grund fortjener hun at blive sat på plads - med argumenter. Hvilket også sker. Men fri os for hadevinklen, som altid vil være negativ inspiration for udemokratiske væsener, hvis værktøjskasse er fyldt med andre metoder. Med ”munden løsnet og hånden bundet ” skal vi ”på lige fod og i frihed tale sammen”, som Grundtvig så smukt formulerede samtalens afsæt og grundprincipper.      

På regeringens vegne har fru Støjberg nu samlet et politisk flertal for at få tildelt dansk statsborgerskab. Det er – som fruen hele tiden har sagt - noget ”de fremmede” skal gøre sig fortjent til - noget man skal række ud efter. Der er tre hovedpunkter, som skal være opfyldt for at tildelt dansk statsborgerskab – som i øvrigt ikke må forveksles med arbejds- eller opholdstilladelse. 1)Man skal beherske sproget i skrift og tale. Inger Støjberg tilføjer, at man ellers ikke kan være én aktiv medspiller i demokratiet. Med statsborgerskabet følger jo f.eks. stemmeretten ved danske valg. 2)Men skal kunne forsørge sig selv. Ha’ været selvforsørgende de sidste 4 ud af 5 år – er den tid man vist nok blevet enige om blandt forligspartierne. 3.Man skal have holdt sig udenfor kriminalitet. Dertil kommer en danskprøve på et højere niveau end tidligere. Af 40 spørgsmål skal man nu svare rigtigt på 32, hvor man før accepterede fejl i ca. hver anden (22). Der er også noget med trafikbøder, der sætter ens søgning om borgerskab flere år bagud, og klip i kørekortet er noget skidt. Det giver karantæne i 5 år for at søge statsborgerskab.   

Faktisk synes jeg det er rimeligt med rimelige krav for at få det forjættede borgerskab, og jeg synes også, værdien i at få dobbelt statsborgerskab kan diskuteres. Om det virkelig skaber en klarhed for den enkelte, eller om det modsat kan skabe forvirring – en ny identitetsløshed.

Dog må man generelt sige, at de nye krav har et omfang, så mange statsborgerskabshavende gammel-danskere, vil få voldsomme problemer, hvis de skulle generobre deres skab.

Der er færre og færre danskere, der ligefrem behersker det danske sprog. SMS-sprog, Bodega-sprog og fingersprog har taget over. Og det skrevne sprog er jo en ynk. Ærkedanskernes deltagelse som en aktiv medspiller i demokratiet er tæt på at være en by ovre i Putins Rusland. Dernæst kommer, at deprimerende mange danskere ikke længere forsøger sig selv. Derimod kan det godt være, at det ærkedanskere ikke i udpræget grad har forøget  kriminalitetsstatetikkerne, men danskere med færdselsbøder, og klip i kørekortet, er der godt nok mange af. Og de stiger time for time.   

Klaus Rifbjerg – denne kulturæstetiske provokatør – sagde kort før sin død, at der kun findes 2000 kloge danskere. Nogle påstod, at det var så det fåtal, som fortsat læste Rifbjergs bøger, men hvis andre også bruger den tommelfingerregel, og sender os alle til danskprøver og klippekortskontrol så bliver vi da først rigtigt en nation, hvor ”de gamle” er i katastrofalt mindretal.  

Der bliver ikke engang til den ene langside på Hobro stadion, eller nok til at fylde et lyntog fra Aalborg til København. Men det er måske også godt det samme. Hobro rykker ganske givet ned, og togene kører jo alligevel, som de lyster – forsinket, kaffeløse, og med toiletter med ”Midlertidig lukket". 

Men i ytringsfrihedens misbrugte navn skal vi altid huske, at brokke os med begge hænder bundet.

GARAGEHØJSKOLE MED BØRN, NYHEDER OG USA

Garagehøjskolen i Dronninglund – Danmarks mindste - starter efteråret op med tre aftener med vidt forskelligt indhold. I serien om ”Børn af Dronninglund” bliver efterårets repræsentant Mads Fuglede, Efter endt gymnasietid tog Mads ud i den store verden, og er i dag især kendt for sin indsigt i amerikansk politik og samfundsforhold. Mads Fuglede er ofte kommentator hos de nationale Tv-kanaler. Derudover er Mads en agtet højskolelærer, og Søren Kirkegaard-kender.

Mads Fuglede kommer i Garagehøjskolen onsdag 7.oktober, og det med et foredrag med titlen:

”Hvorfor USA vil være verdens mest magtfulde nation de næste 50 år” Herefter skulle der nok være lagt op til en rask debat om USA, deres politik overfor EU, den tredje verden, deres sundhedspolitik, deres våbenlovgivning, og deres kulturelle påvirkning af hele verden med deres varer og forbrugsmønster, og en snak om Danmark også i fremtiden gerne vil ligne og gerne kopiere USA.  

Efterårets næste garagegæst bliver et af dette lands fineste nyhedsjournalister. Mr. Samtalepartner - Kurt Strand. Den mand har været med i stort alle typer nyhedsudsendelser i DR gennem mange år. Strand kommer i garagen onsdag 4. november med fokus på bl.a., hvorfor nyheder ser ud som de gør, hvorfor de altid fokuserer på negative hændelser, og derved skaber angst og fremmedgjorthed – og måske fremmedhad Og hvorfor danskerne er nyhedsnarkomaner, og om nyhedsudsendelserne giver et korrekt eller fortegnet verdensbillede. Hvad gør nyhedsvrimlen ved os, og er det et gode eller et onde?

Endelig i slutningen af måneden står den på børn. De mest udsatte børn. Dem som udsættes for overgreb, mishandling, misrøgt. De børn som samfundet med tvang, eller med accept fra forældrene, fjernes fra deres forældre. Hvert år drejer det sig om omkring 12.000 børn. Det tal har stort set været konstant i årtier. Hvad gør vi forkert, og hvad skal vi gøre, for at de udsatte børn kan blive mindre udsatte? Få et bedre liv. En af dette lands mest kompetente personer til at svare på det spørgsmål er lektor og forsker ved AAU i Aalborg Karin Kildedal. Hun kommer i Garagehøjskolen torsdag 26. november.  

Ved alle tre aftner vil der blive sunget af Højskolesangbogen, og Garagehøjskolebestyreren har sine femten minutter til at fortælle om, hvad han synes der er sket udenfor garagen, som er værd at ofre en eftertanke. Der er plads til 35 gæster i garagen, og siden starten i 2013 har alle stole været besat til samtlige garagemøder, og ventelisten har ikke været til at få afskaffet. Over 100 mennesker er tilknyttet Garagehøjskolens Venner, så hver gang er der mange, der bliver skuffet.  Men det er ikke kun vennerne, der har adgang til garagen - alle er velkomne til at være med. Her gælder først-til-mølle-princippet. Der er fri entre til Garagehøjskolens møder.