onsdag den 27. juni 2012

Magt og manerer

Hvor er det dog en lettelse for sjæl og øjne, at slippe af med den krukkede og selvfede Ronaldo, og alle hans latterlige ritualer såvel udenfor, men da især på banen. Med skiftende frisurer og med selvoptaget overfokuseret tilløb til frisparksbolde, hans evige brok og ageren offer, og mandens højre fod, der åbenbart altid skal placeres på en bestemt måde, og hans opvarmningsritualer og undertrøjer, og fanden og hans pumpestokke. Med sig i det sportslige fald tog han heldigvis sin voldelige makker fra Real Madrid – Pepe.
Nu mangler vi blot, at Nadal også glider i det engelske græs, og må forlade Wimbledon. Så slipper  vi for hans serverritualer med at rykke sig i næsen,  rette på bukser og ører, og klø sig i røven -   ikke hver gang manden skal serve første gang, men hver eneste gang han server.
Og bolddrengene slipper vel også for at stille hans vandflasker i en bestemt orden. Og så videre.
Uanset vejret så kommer man i sommerhumør, når det tynder ud i de enøjede kongers magt og manerer i de blindes riger.

fredag den 22. juni 2012

Værsgo' - Sankt Hans-talen til naboer

Det hele startede i Paris. I det man kalder 17.arrondissement. En mand ved navn Atana’ Perifan synes, at han så for lidt til sine naboer. Så han arrangerede en fest i sin opgang. Med skriftlige indbydelser rundt til alle via brevsprækken – og med den tilføjelse, at de bare ku invitere venner og familie med. Der kom 2000 til Perifans nabofest.
At nabofeste – det havde man lyster til i Paris.
EU bestemte derefter, at Perifans ide om at samle naboer til fest skal være noget man lærer og gør andre steder i Europa. Derfor er den 28. maj udnævnt til officiel nabo-dag.
Den europæiske Nabofestdag.
Hvis man har glemt årets nabofest i maj, så kan man passende lade Sankt Hans aften være aftenen, hvor nabofællesskabet fejres. Dagen efter bålet - Sankt Hans dag – er i øvrigt opkaldt efter Johannes Døberen. Den såkaldte Oldkirken lagde i det fjerde århundrede Jesus fødsel i forbindelse med vintersolhvervsfesten, og derfor fandt man det passende, at Johannes fødselsdag så blev lagt i forbindelse med sommersolhvervsfesten – tæt på mandens fødselsdag. En sådan forordning ville Johannes Døberen garanteret have indordnet sig under, hvis man ku’ ha’ spurgt ham, fordi som han altid sagde - ved enhver sammenligning mellem ham og Jesus: -
” Han skal blive større, og jeg skal blive mindre”.
Og sådan er det - det der med at noget bliver større, og andet mindre. Det gælder jo også sommetider naboer. Dernæst så sker der også det kendte, at fra Sankt Hans dag, og frem til vintersolhvervsfesten, bliver dagene kortere og kortere. Eller mindre og mindre, og det mørke bliver større og større. I øvrigt var Johannes Døberens dødsdag, da hans halshuggede hoved blev præsenteret på et fad - 29. august – i mange år helligdag i Danmark. Struense afskaffede dagen som helligdag i 1770. For det – og noget andet han gik og fordrev tiden med  – blev han også halshugget – blandt andet! Så regeringen skal passe på med det med at afskaffe helligdage.   
Forhåbentligt går der ikke halshuggelse eller koldbrand i fællesskabet.

Nu vi igen er ved fællesskabet – så har det altid undret mig meget, at man indrykker bolig- og ejendomsannoncer i aviser og på net, hvor der altid står noget med

” Pragtejendom kun et øjekast fra vand”
 ”Udsigtslejlighed med alt i hårde hvidevarer”
 ”Villa tæt på skov og jagt”
 ”Skøn murermestervilla med pool og pejs”

Jamen altså, udsigt til vand og golfbane, at være tæt ved motorvej, og iskiosk, og ha’ brændeovn, vinkælder, festlokale, havehus, drivhus, tre garager og udestue, eller lejlighed med altan, sauna og pejs, kan man da få så mange steder. Der er ingen byggesten, der ikke kan findes stablet lige så skønt et andet sted. Der er vel ingen bolig man ikke kan finde en fuldgod erstatning for andre steder,
hvis blot sjælen flytter med. Men det kan godt være, at man ikke kan finde andre steder, hvor der er sådan nogle naboer, som man har. Heldigvis - vil nogle sige, men jeg ved, at andre vil påstå det modsatte. Al respekt for talemåden - en fremmed nabo er en ven du ikke har mødt endnu, men en god nabo tæt på, er dog bedre end 10 tvivlsomme rundt om hjørnet. 
Hvor ville det være en frisk fornyelse, hvis fremtidige boligannoncer havde et glad billede af sælgers naboer, og en tekst om det gode nabofællesskab med alt, hvad det kan indeholde.
Gode boliger er der, som fastslået udgangspunkt, både i indkantsdanmark og i udkanten - de hænger, som daglige tilbud, nærmest på mere eller mindre usunde og fældningsegnede træer.
Men det gør gode naboer ikke. Det tror jeg også faktisk, der er er flere end Perifan i Paris og mig, der mener.
Glædelig Sankt Hans til alle gode naboer.
Uanset på hvilken side- eller markvej i landsdelen I hæver fællesglasset.
Og sætter en ild i gang. 
….
 
Værsgo – kan frit bruges som Sankt Hans-talen ved festen med naboerne omkring bål og fællesskab. Tilføj eventuelt selv lokale hændelser, og navne på naboer og geografiske steder.

søndag den 17. juni 2012

Cigaretter, whisky og nøgne pir’ i Randers

Danmarks Afholdsforening har fået ny næstformand. Den kun 20-årige Anna Simona Degn har besluttet, at hun godt vil være ”den spirende unge afholdsbevægelses stemme”. Den bevægelse får dermed et opdateret skub til en gammel tanke. Det måtte jo komme. Til Kristeligt Dagblad
(16.juni 12) siger den nye næstformand, at det bestemt ikke var givet, at hun skulle frasige sig cigaretterne og alkoholen. Hun kommer nemlig fra Randers, hvor den ”slags forbrug hører sig til”, og byen er med hendes egne ord ”ikke det mest sobre sted”.
Og med den herlige bemærkning - og med hilsen til alle vennerne i Randers -  kan vi så fortsætte med at holde en god søndag. Måske med en lille en.
.

fredag den 15. juni 2012

GIV FODBOLDEN EN LETH

Fodboldspillere er ikke belastet med mange begavede sætninger, men de bliver heller ikke overkørt af andet end føleri, og taleri om, hvordan det her skal fejres. Eller druknes. Der findes faktisk flere yderst velskrivende og medrivende sportsjournalister udi den trykte medieverden, men den elektroniske har en national overvægt af klichefyldte, og fest- farverindstillede studieværter og kommentarfolk, så man græmmespå linie med Nuser.   
Lad dog sprog, spørgsmål, og vurderinger få lidt poetisk fylde med sproglige finesser, lethed og  overraskelser. Hvor trænger fodboldkommentarverdenen til en Leth. Den mand er måske nok faldet noget tilbage til journalistiske gentagelser, men han har dog været sin sport en fornyer.
Må fodbolden snart finde sin Leth.   

mandag den 11. juni 2012

Mig og B&O

Det er 56 år siden vi mødtes første gang - B&O og jeg. First-date-samværet skete foran Tv- og radioforhandler Dalgaards vinduer i Struer. Ligesom det blev vist i Tv-serien ”Krøniken”, hvor man så folk strimle sammen foran et vindue med tændt Tv. Både fordi få havde råd til at købe det apparat, og fordi mange mente, som Krønike-direktør Kay Holger, at det var der ingen fremtid i.
Dagens familier har fjernsyn i næsten alle boligens værelser. 
Mødet mellem mig og B&O var kærlighed ved første blik, og heldigvis var det snart slut med at stå og fryse nede ved Dalgaard, da mine forældre allerede i slutningen af 50’erne købte familiens første Tv-apparat. Min onkel var ansat hos B&O, og fik derfor sommetider mulighed for at købe billigt, og den ret gav han videre til mine forældre. Tak til onkel Børge.
Så hver aften sad vi så, og kiggede TV fra kl. 20.00 til ca. 22.00. Det var, hvad der var. Vi startede med prøvebillede, så Tv-avisen med speaker (og sanger) Pedro Biker, så noget med vilde dyr, og Otto Leisners pladeparade - og til sidst sne. Da vi havde kigget på sne et par minutter, sagde min mor altid, at nu ku’ vi vist nok godt slukke – der kom sikkert ikke mere.
Siden har B&O været en herlig del af mit liv. Fra spolebåndoptager, transistorradio, radio med indbygget grammofon, over video og dvd, til tv-apparater i diverse smukke holdbare udgaver. Onkel Børge er for længst rejst til andre og højere sky - og luftlag, men heldigvis kom Tv-Mogens i Dronninglund mig til hjælp, så snart man ankom til kommunen.
Desværre til andre priser end onkel Børges. Men på nordjysk så byder det sig selv.
Her for nylig fik jeg et fint brev fra B&O. Underskrevet af selve direktøren. Et splitsekund troede jeg man gerne ville se mig til en VIP-B&O-begivenhed med mad og drikke ad libitum, fordi jeg havde nydt – læs købt - fabrikkens produkter i så mange år, men den tanke blev hurtig blæst af banen. Direktøren ville blot gøre opmærksom på, at B&O’s samarbejde med Dronninglund TV-Center var ophørt. Der stod ikke noget om årsagen, men brevet gør opmærksom på, at alle forpligtigelser, service og nye køb nu var overgået til B&O Aalborg City Syd, og man så frem til at se mig i butikken. Det sidste skal man nu ikke være så sikker på. Det hører ikke til mine yndlingsbeskæftigelser, at køre så langt for at handle. Det er både noget med benzinpriser, service, butikskendskab, og ideen med at handle lokalt skrider jo lidt, hvis City Syd blinker in på gbs’en.    
To dage senere fik jeg et nyt brev. Igen om B&O.
Men nu var det Dronninglund Tv-Center, som gjorde opmærksom på, at den store Tv-fabrik i Struer, efter mere end 20 års levering, har opsagt samarbejdet. Det sker fordi B&O mener, at Dronninglund TV-Center har solgt  B&O-produkter til en kunde, som har videresolgt til en uautoriseret forhandler i Frederikshavn. Det benægter Dronninglund, og kalder samarbejdsstoppet for urimelig. Tv-Mogens ser B&O’s beslutning, som et forsøg på at styrke de såkaldte B1-butikker, som kun sælger B&O-produkter..

Sådan er det jo. Stort skal det være, centralt skal det styres, omkostningerne skal ned, profitten skal maksimeres, og så dropper man om nødvendigt – kynisk og uden at blinke - gamle forhandlere, venner, og kontakter.
Ung klæbrig forretningsinnovation mod nye digitale Tv-horisonter.
Undertegnede har erfaret, at mere end en lokal borger har sendt et harmdirrende brev til B&O, og  takket nej tak til et besøg i City Syd. Fordi måden, man gør sig til på, opsparer ikke udpræget sympati. Så måske er det slut med min gamle B&O-kærlighed.
Det blev til guldbryllup.
Men der er da heldigvis andre smukke mærker, som er interesseret i et længerevarende forhold.   
Panasonic er jo også et fortrinligt fjernsyn. Tilmed har man vel det også i fred.
Nu tyveknægtene skal helt til City Syd og omegn.


fredag den 1. juni 2012

- " Jeg er så ensom" -

Godt 41.000 danskere bor på plejehjem. To af tre er demens. Gennem årene er plejehjemsbeboerne blevet ringere og ringere. Intet tyder på at den negative spiral brydes. Selv om der bliver flere ældre med en aktiv alderdom, og de meget længere kan klare sig selv, så vil presset på vore plejehjem øges de kommende år. Gennemsnitsalderen hos de 41.000 beboere er 84 år.
Vi har i dag 228.000 borgere over 8o år – i 2050 vil der være 556.000.
Rundt omkring i Danmark bygger man fremtidens plejehjem. Således også på havnefronten i Nørresundby. Initiativet og indretningen kalder på fortjent opmærksomhed til Aalborg Kommune. Helt fra Kina kommer de og kigger på et morgendagens plejehjem med vægt på trivsel og teknologi. De to størrelser – trivsel og teknologi – tror man kan smeltes sammen til en harmonisk enhed, men jeg frygter de mere stritter i hver sin retning.
Der bliver færre hænder til at passe de ældre på vore plejehjem. Det ved man. Derfor tager teknologien over. Det skaber fokus på et af teknologiens vidundere – robotterne. De fleste har hørt om støvsugerrobotten. Den kan erstatte levende arbejdskraft på en fordelagtig økonomisk måde- til glæde for brugeren. Eller kan den?

På en nylig konference i Aalborg om fremtidens plejehjem – arrangeret af Ældresagen – blev det fortalt, at støvsugerrobotten er ganske kvik, hvis et rum er uden hjørner, og man saver benene af borde og stole – og vel også beboeren. Dernæst har robotten den irriterede vane, at gå i gang midt om natten . Men det med nattelarmen kan vel klares – teknikken længe leve. Det er langt værre med hjørnerne og benene.   
Nu findes der også andre robotter end støvsugerrobotter. Der er f.eks. gulvvaskerobotter, stemmerrobotter, intimvaskerobotter, og spiserobotter. De sidste kan løfte en ske eller en gaffel, for de mennesker, som ikke kan selv. Det er jo enestående, men jeg spurgte venligst, om der også kan leveres glasrobotter, så forkælede 68-ere kan få hjælp til rødvinsglasset. Svaret er ja. Den slags robotter er under produktion i Holland.
Ud over denne velsignede robotverden, så skal de stærkt overvågede beboerne også være rimelig selvhjulpne via trivselsskærme, videoopkald, og andre fjernbetjeningssystemer. Hvad alt dette skal gøre godt for, er klart nok - det skal alt sammen skabe et velfungerende teknologisk plejehjem, hvor der er brug for (meget) få levende hænder. Teknologien alene skal skabe den nødvendige tryghed og trivsel.

Kan den virkelige det? Tør vi lade det komme an på en prøve? Er det ikke at spille uhørt fræk hasard med ældre medborgeres livskvalitet? Kan mennesker overhovedet trives uden varme hænder og medmenneskelig omsorg? Andre aldersgrupper kan ikke. Spædbørn slet ikke. De dør, eller deres udvikling standser. Kan tanker om teknologiens overtagelse af plejehjems arbejdsfunktioner kun komme på tale, fordi fremtidens plejehjem stort set vil blive befolket af mennesker med demens? De skal bare støvsuges, tørres bagi af en robot med indbygget vand og papir, og mades af en maskine, der løfter gaflen, når beboeren taber hovedet. Ikke officielt selvfølgelig, men reelt.
Skal de ansatte ud, så kræver det i ret stort omfang, at beboernes pårørende ses på gange og opholdsstuer flere gange om ugen - og hele frivillighedsprincippet virkelig kommer til at fungere anerkendende – opdateret, talstærkt og optimalt. 

En undersøgelse foretaget af Ældrekommissionen fortæller, at langt størsteparten af dagens 41.000 plejehjemsbeboere føler sig både trygge og tilfredse med deres fungerende hjem. Men godt hver fjerde - 27 pct. - mangler social kontakt, og aktivering. Omsat i andre ord – en fjerdedel af dagens beboere mangler nærhed, samtale, en hånd, en skulder, et kærtegn. Hvor stor en procentdel bliver det, når robotterne har taget skeen i den anden hånd?

På konferencen blev fortalt om en hændelse på et meget moderne, og umiddelbart velfungerende amerikansk plejehjem. En kvinde var syg, og en læge havde tilset hende, og inden han igen  forsvandt ud i det fri, spurgte han om der var andet, som han kunne hjælpe med. Hun greb med sin ene hånd fat i lægens skjorte, og trak hans ansigt ned mod sit. Han så ind i hendes bedende øjne - af den slags man aldrig glemmer – og sagde med et stemme, som han gemte for altid på sine indre A-4-ark:  
-”I am so lonely”.

Lægen startede siden en bevægelse til bekæmpelse af de tre begreber, som plejehjem alt for nemt risikerer at blive kendetegnende for - ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Tankerne bag lægens bevægelse vil ingen robot kunne matche.