Mig og B&O

Det er 56 år siden vi mødtes første gang - B&O og jeg. First-date-samværet skete foran Tv- og radioforhandler Dalgaards vinduer i Struer. Ligesom det blev vist i Tv-serien ”Krøniken”, hvor man så folk strimle sammen foran et vindue med tændt Tv. Både fordi få havde råd til at købe det apparat, og fordi mange mente, som Krønike-direktør Kay Holger, at det var der ingen fremtid i.

Dagens familier har fjernsyn i næsten alle boligens værelser. 

Mødet mellem mig og B&O var kærlighed ved første blik, og heldigvis var det snart slut med at stå og fryse nede ved Dalgaard, da mine forældre allerede i slutningen af 50’erne købte familiens første Tv-apparat. Min onkel var ansat hos B&O, og fik derfor sommetider mulighed for at købe billigt, og den ret gav han videre til mine forældre. Tak til onkel Børge.

Så hver aften sad vi så, og kiggede TV fra kl. 20.00 til ca. 22.00. Det var, hvad der var. Vi startede med prøvebillede, så Tv-avisen med speaker (og sanger) Pedro Biker, så noget med vilde dyr, og Otto Leisners pladeparade - og til sidst sne. Da vi havde kigget på sne et par minutter, sagde min mor altid, at nu ku’ vi vist nok godt slukke – der kom sikkert ikke mere.

Siden har B&O været en herlig del af mit liv. Fra spolebåndoptager, transistorradio, radio med indbygget grammofon, over video og dvd, til tv-apparater i diverse smukke holdbare udgaver. Onkel Børge er for længst rejst til andre og højere sky - og luftlag, men heldigvis kom Tv-Mogens i Dronninglund mig til hjælp, så snart man ankom til kommunen.

Desværre til andre priser end onkel Børges. Men på nordjysk så byder det sig selv.

Her for nylig fik jeg et fint brev fra B&O. Underskrevet af selve direktøren. Et splitsekund troede jeg man gerne ville se mig til en VIP-B&O-begivenhed med mad og drikke ad libitum, fordi jeg havde nydt – læs købt - fabrikkens produkter i så mange år, men den tanke blev hurtig blæst af banen. Direktøren ville blot gøre opmærksom på, at B&O’s samarbejde med Dronninglund TV-Center var ophørt. Der stod ikke noget om årsagen, men brevet gør opmærksom på, at alle forpligtigelser, service og nye køb nu var overgået til B&O Aalborg City Syd, og man så frem til at se mig i butikken. Det sidste skal man nu ikke være så sikker på. Det hører ikke til mine yndlingsbeskæftigelser, at køre så langt for at handle. Det er både noget med benzinpriser, service, butikskendskab, og ideen med at handle lokalt skrider jo lidt, hvis City Syd blinker in på gbs’en.    

To dage senere fik jeg et nyt brev. Igen om B&O.

Men nu var det Dronninglund Tv-Center, som gjorde opmærksom på, at den store Tv-fabrik i Struer, efter mere end 20 års levering, har opsagt samarbejdet. Det sker fordi B&O mener, at Dronninglund TV-Center har solgt  B&O-produkter til en kunde, som har videresolgt til en uautoriseret forhandler i Frederikshavn. Det benægter Dronninglund, og kalder samarbejdsstoppet for urimelig. Tv-Mogens ser B&O’s beslutning, som et forsøg på at styrke de såkaldte B1-butikker, som kun sælger B&O-produkter..

Sådan er det jo. Stort skal det være, centralt skal det styres, omkostningerne skal ned, profitten skal maksimeres, og så dropper man om nødvendigt – kynisk og uden at blinke - gamle forhandlere, venner, og kontakter.

Ung klæbrig forretningsinnovation mod nye digitale Tv-horisonter.

Undertegnede har erfaret, at mere end en lokal borger har sendt et harmdirrende brev til B&O, og  takket nej tak til et besøg i City Syd. Fordi måden, man gør sig til på, opsparer ikke udpræget sympati. Så måske er det slut med min gamle B&O-kærlighed.

Det blev til guldbryllup.

Men der er da heldigvis andre smukke mærker, som er interesseret i et længerevarende forhold.   

Panasonic er jo også et fortrinligt fjernsyn. Tilmed har man vel det også i fred.

Nu tyveknægtene skal helt til City Syd og omegn.