Samtalekoncert

Så lukker ”Garagehøjskolen” op for vinter- og forårssæsonen med besøg den sidste torsdag i januar måned af sangeren Peter Abrahamsen. Mange kender ham som musiker og sangskriver, mens andre kender ham som pladeproducer. Andre igen som samfundsengageret kunstner med fortolkninger af Carl Scharnberg, Evert Taube og Jeppe Aakjær. Peer Abrahamsen har været med på pop- og rockscenen i snart 60 år, da han debuterede som blød rocksanger allerede i 1958. Siden blev han medmusikalsk igangsætter for Sebastian, Benny Andersens Svantes viser, Trille og Erik Grip med flere. For nylig udkom erindringerne ”Man skal jo starte et sted”.
På torsdag er Peter Abrahamsen vinterens første gæst i ”Garagehøjskolen”, hvor han i samarbejde med Garagehøjskolens forstander journalist Frode Muldkjær vil give en ”Samtalekoncert” med vægt på Abrahamsens bog, og den medbragte guitar. Der er fuldt optaget til arrangementet, og gæsteventelisten er lang.
Det samme gælder højskoleaftenerne i februar, hvor TVA-journalist Line Gertsen kommer, og samtlige stole ved højskoleaftenen i marts, med komponist og højskolemand Erik Sommer, er også optaget.
Derimod er der fortsat enkelte ledige pladser til årets første grønne forårsarrangement, som bliver med morgenstemning med sang og musik. Det holdes i ”Garagehøjskolen” søndag 27.april, og derfor naturligt kaldt ”En søndag i april”. Her vil man mødes tidlig morgen, og sammen med igangsættende kaffe og boller synge sig igennem højskolesangbogens morgensange. De enkelte sange vil blive præsenteret af præst Hanne Dahl fra Dronninglund. Alle er velkomne. Det koster ikke noget, man skal blot medbringe egen morgenmadskurv.
Garagehøjskolen koncept bygger på genetablering af den forsvundne samtale, og da man skal starte et sted, blev det altså i september 2013, og det i egen garage på Dronninggårdsalle bag Dronninglund Slot.

Porno i "Garagehøjskolen"

Se " Gaver udenfor sæconen"

Børns og avisers værdi

Flere har via Facebook givet udtryk for deres forstående forfærdelse over den dømte mand fra Tønder-sagen, som ifølge Ekstrabladet har udtalt sig yderst ringeagtende om det barn, som han er dømt for at ha’ mishandlet, misbrugt, og udlejet til seksuelt misbrugt. Det kan ikke blive værre. Manden er udenfor kærlighedens stærke arm. Men man har også svært ved at se nogen værdi ved, at sådan en persons mening igen skal fornyes i det offentlige rum. Vi ved godt, at børn lever i forskellige verdener, hvor mange voksne stadig betragter dem uden reel værdi. Som faren i dogmefilmen ”Festen”, da han svarer sin misbrugte søn på spørgsmålet - hvorfor?:

”I var ikke mere værd”.

 Men når vi ved, at den slags synspunkter eksisterer, så er det ikke fair, at noget medie fodrer synspunktet med medvind og udbredelse. Den slags forråelse af menneskelivet - og dets børn - skal ikke bekæmpes med sensationsagtige forsider, skabt af kommercielle vinkler, men med fakta og debat, vrede og empati.   

Når den omtalte mening samtidig fremstår - som hånlige bemærkninger om samme barn - føler man tilmed  et voldsomt ubehag. Men ubehaget bør også bruges til et barmgreb på sig selv. Hvis spisesedlernes og forsidernes urimelige og ubehagsvækkende journalistik ikke solgte aviser, så blev de lavet anderledes.

Gaver udenfor sæconen

Vær velkommen til det nye år, synger vi. Det er samtidig farvel til noget andet. Nu er det nemlig slut med julegaver, og hvis der er lang tid til ens fødselsdag, så sænker gavemørket sig. Trods udsigten til lysere tider. Hvis man er gavenarkoman, så render man derfor i den kommende kolde vintertid ind i voldsomme abstinenser, som i værste fald kan resultere i søvnlæse nætter, rastløshed, dagligt brok og surhed, som igen kan udvikle misbrug og spisevægring.  

Det risikerer jeg ikke. Jeg har nemlig bare startet min egen højskole, og det betyder, at det vrimler ind med gaver. Hele tiden.

Det var Vester Hassing Dagcenter der lagde flot ud, med at skænke 30 Højskolesangbøger til ”Garagehøjskolen”.  Så er man lykkelig fri for at tage kopier til runddeling, hver gang man skal synge på hjertesproget. 

Så modtag man med åbne hænder og klargjort boremaskine et flot farvefotografi i plakatstørrelse af jazzmusiker Alex Blake. Giveren var manden bag kameraet - maleren Peter Ellestad. Så fulgte den indrammede børnekunstplakat fra The Atelier the Artist i Hals.

Så meldte sig en af den gamle Dronninglund kommunes berømte - men bortrejste sønner - maleren Poul Esting. Han vil gerne ha’ et af sine billeder hængende i ”Højskolegaragen”. Da der ikke ret ofte findes nej i min mund, og da slet ikke overfor den slags gaver, så faldt der et kvikt ja tak.  

For nylig kom der så en herlig malet stol fra den i Nordjylland bosiddende thailandske kunster Kung. Den farvelagte tegning på sæde og ryg forestiller en kvindelige klarinetspiller, og rundt omkring hende er blomster og noder. Sætningen  ” When sometimes you fall in love it blows your head and mind up with music” er malet med bogstaver, der hopper af musikalitet.

Endelig modtog jeg før jul en gave, som jeg endnu ikke har pakket ud – eller op. Det er fordi den først skal åbnes, når de omtalte gaveabstinenser melder sig for alvor. Når alvoren presser så meget på, at det er tid til at flå papiret af med rystende hænder. Men dog ikke flå så meget, at papir og bånd ikke - i bedste mormorstil - pænt kan lægges sammen til genbrug næste år.

Det skal dog indrømmes, at jeg er yderst bekendt med indholdet af den endnu ikke udpakkede gave. Den er givet mig af pigerne i ”Bøger og Papir” i Dronninglund. Historien er den, at jeg ved et besøg i december blev venligt, men verbalt overfaldet med sætninger om, at forretningen havde en bog, som de ikke var meget for at ha’ liggende i butikken, men den kunne vel passende tage sig ud i ”Garagehøjskolen”, da en højskole er så rummelig og mangfoldig, at alle typer bøger finder plads og udfoldelse.  

Bogen var en historisk gennemgang i ord og billeder af pornografiens udvikling i Danmark, og hvad pornografilovens ophævelse i slutningen af 60’erne betød.

Heller ikke ved den lejlighed fyldte ordet nej meget i min mund, men jeg synes i sandhedens interesse, og i historiens lys, at de tre piger, som kyndigt leder en gennem ord og billeder i så mange andre boglige og faglige sammenhænge, burde være fotografisk dokumentation ved denne historiske overbringelse af en fagbog med en vis volumen.  

Det sagde pigerne ja til, og billedet kan ses på min Facebook-side.

Jeg skal for en ordens skyld understrege, at ingen af de tre piger på billedet optræder på nogle af bogens sider. Efter eget udsagn. Men det skal da selvfølgelig komme an på en prøve – på en nøje historisk gennemgang af bogens samtlige sider. 

Men først den dag abstinenserne bliver for dominerende. Så rykkes sløjfen af, og man lar’ papiret falde.  

Griseri med etik og licens

DR’s nyhedsafdeling sætter (DR2 Kl. 18.00) to medarbejdere i Justitsministeriet – den ene med navn og billede – i gabestok, sammen med diverse alvorlige anklager. De to er af deres arbejdsgiver er midlertidigt suspenderet i den såkaldte PET-sag. Udhængningen af endnu ikke dømte er ikke alene brud på journalistisk skik og etik, men er også deprimerende, samt noget formiddagsagtigt griseri.

Nytårstorsk

Køer! 

Det kan være mange ting. Der er de køer, der engang græssede rundt på marken, men nu stort set aldrig mere får lov til at komme ud i frisk luft. Og så er der de køer, som man døjede med i det gamle Sovjetunionen gennem 8 årtier, og først begyndte at få bugt med, da man rev den der mur ned. Endelig er der den slags køer man bruger, når man spiller billard på bodegaer, eller i private rum. Uanset de fysiske omgivelser så fordrer spillet ofte fadøl indenfor rækkevidde. Nævnte spil er sikkert derfor endnu ikke blevet en olympisk disciplin.  Stuerent bliver spillet aldrig helt!

På billedet er en kø af den slags, hvor man venter på noget. Venter på at komme til. Venter på det bliver ens tur. Venter på noget godt. Forhåbentligt da. Eller man venter på noget, som man frygteligt har brug for. Ikke kan undvære. Koste hvad, det koste vil. Og det gør det så tit også. For en ordens skyld skal nævnes, a t billedet ikke er fra Sovjet-tiden, men taget for nylig i Brønderslev kommunes udkant.

Men hvad er det for noget man venter på i denne kø? Her skal opridses tre muligheder, og det er så læserens opgave, at give sit bedste bud.

1. Køen er en koncertkø. Man venter på, at billetsalget åbner til en annonceret Rolling Stones-koncert i Aså-hallen i 2015. Eller 16. Bemærk den høje gennemsitsalder på de ventende – vi er langt over Rasmus Seebach-alderen.

2.Det er lokale medlemmer af diverse politiske partier, som venter på, at Brønderslev kommunes borgmesterbil skal rulle ind til fortovskanten, så man kan få lov til at tage et ”selfie-billede” på sin mobil sammen med Michael Klitgaard. Nu da hverken Obama - eller statsministeren - er i nærheden. 

3.Billedet viser ivrige torskespisere, som har stillet sig op med ved Brugsen og blomsterbutikken i Dronninglund, hvor de venter på HC’s Fiskebil fra Skagen, som om få minutter vil smide sig ind på to reserverede parkeringspladser, og straks begynde at lange fisk af alle slags udover disken til hungrende Dronninglund-borgere.

Send dit gæt til julemanden. Find adressen på netter, og deltag i lodtrækningen om at få lov til at stå forrest i køen næste år. 

Godt nytår.