torsdag den 16. oktober 2014

Negerkonger i nærområdet

På Danmarks Journalisthøjskole lærte jeg i begyndelsen af 70’erne, at ordet neger må man ikke bruge. Det hedder sort. Jeg husker denne politiske korrekthed meget klart. Det er da godt, der er noget man kan huske.
Derfor var det helt fint, da man for en del år siden iretteskrev ”Elefantens vuggevise” og sendte de små børn i seng uden ”niggerdreng”, som børnene ellers ku’ bruge ”som rangle”. I stedet fik de en kokosnød. Den kan ikke så nem bruges som rangle, men så kan nøden bare ligge under sengen til barnet begynder, at spille bold.
I øvrigt var det ikke noget problem hjemme hos os. Vi lod elefanten vandre fordi børneværelset, og sang i stedet ”Solen er så rød mor”. Der går ræven derude, og det er jo langt mere både dansk og fredsommeligt. 

Selv om jeg synes det var helt fint at bortvise ”niggerdreng” fra børneværelset, så har politisk korrekte bortvisningerne aldrig været mit hjertebarn, og længe har korrekthederne bevæget sig ud  over kanten. Nu har så det svenske DR - SVT – bortvist Pippi Langstrømpes far – ”negerkongen” og forbudt Pippe at trække mundvige og øjne op med fingrene, så hun kommer til at til at ligne ”en kineser”.  Altså – det er såvel latterligt, samt hovedrystende hysterisk. Vel også en farlig vej at gå. Fordi derved afviser debatten frie og klare meningsudvekslinger, og overdænger anderledes tænkende mennesker med politiske korrekte verbale overfald.

Vi har lige haft en hjemlig sag – af en anden volumen - men hvor også den politiske korrekthed fløj over spisebordet allerede under forretten, men hvor så de politiske ukorrekte lod såvel hovedret som dessert forvitre i uspiseligt snask. 

Det var DF og LA, som foreslog at krigsflygtninge fra Syrien burde hjælpes i deres nærområde, i stedet for at blive fragtet til Danmark. Ideen blev i første omgang mødt med politisk korrekthed. Forslaget blev kaldt umenneskeligt, tegn på ufølsomhed og udtryk for manglende empati. ” De (forslagsstillerne) må jo ha’ spist søm”, som den ellers kloge Uffe Ellemann formulerede det i TV 2 News.
Så er den ukorrekte ged ikke alene barberet, men næsten også aflivet.

Men de to forslagsstillere lavede også flere præsentationsbrølere. Argumentationen gik på, at  Danmark ikke kan klare flere flygtninge o.s.v. - man slog på danskernes utryghed, og smed lidt foder til den indre svinehund  - nok er igen nok. Det ville ha’ klædt forslagsstillerne, hvis ideen var lanceret med fokus på flygtninges velfærd og tryghed, og deres eventuelle lyst og ønske om at blive boende i lejre i nærområdet – under ordentlige forhold forstås.

Hvis jeg blev krigsflygtning, fordi Jylland og Sjælland kom i krig om Udkantsdanmark, så vil jeg da gerne placeres i mit nærområde – Norge eller Sverige, i stedet for at blive sejlet til Mellemøsten eller Afrika. Hvis jeg var politisk flygtning – vil jeg nok også foretrække de svenske ødegårde, eller  norske kyster, men så var jeg nok åben for andre muligheder, da jeg måske ikke kunne regne med at komme retur til mit fødeland –hverken nu eller senere. Jeg er overbevidst om, at de fleste krigsflygtninge har det på samme måde. At de helst vil placeres midlertidig i et område tæt ved deres hjemland. Om muligt. For de ønsker garanteret alle at komme hjem igen.
 
Men forslagsstillerne havde ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok. De for frem med et forslag uden at ha undersøgt f.eks. om der er realistiske nærområder til krigsflygtninge fra Syrien. Og til hvilken pris eller betaling. Måske kan man motivere de omkringliggende lande til at afstå områder til Danmark for etablering af flygtningenærområder. Når vi påtager os udgifterne.

Når man ikke har tjek på den slags ting, så får man hverken negerboller eller flødeboller, men kun smæk, som ”Spørge-Jørgen” fik, da han i øvrigt spurgte om for meget. Men smæk hører fortiden til, og ikke længere tilladt, og heldigvis i dag aldeles politisk ukorrekt!

Man skal tænke sig om før man kaster sig ud i politiske debatter, især hvis man tager et populistisk afsæt. Godt det er sådan – trods alt. Det synes både Pippi, negerkongen og jeg.