Rundtur i kloge og sjove ord

Ham der står og tæller fortæller, at der ved weekendens BogForum i København var i alt 27.682 besøgende.  Udover mig – og Glenn Ringtved, som fik Skriverprisen – var der ikke mange nordjyder. I vor landsdel har man Ordkraft i Nordkraft, og der er også så mange københavnere til arrangementet derover. De indfødte kendes – til forskel for nordjyder – nemt på deres overdreven glæde ved at se nogle de kender. De råber ”Guuuud - hej” på 100meters afstand, og de krammer hinanden, så man får om ikke ligefrem duggede bilruder, så ditto brilleglas. Selv når man står ved siden af. Endelig kendes hovedstadsbeboere også på, at de har ret travlt med at kigge rundt, mens de snakker med hinanden, for lige at holde et øje med, om der skulle være nogle, der var mere interessant, at blive set sammen med.  

Men bortset fra den slags detaljer, så kan man som ord- og boginteresseret nemt få sin lyst tæmmet ved en rundtur ved de 1049 arrangementer mellem forfatter og læser, der holdes i løbet af de tre dage ved 182 stande.  740 forfattere er med, og stiller gerne op – flere gange, og signerer meget gerne bøger -  bagefter.  I købte eksemplarer naturligvis.

Min rundtur begyndte på første række hos sprogmanden Jørn Lund, manden som netop har udsendt sin tredje erindringsbog –”Sket”. Han er en kæmper for bevarelse af det danske sprog, vort modersmål, som vi fødes ind i, og som forankrer os i et kulturelt fællesskab. Sproget kan samle os, splitte, forsone, forføre, forædle os, bringe os ud af isolation og egocentri. Han appellerede kraftigt til Folketinget, om at lave en sprogpolitik, og sagde, at et af de få slags sprog han ikke brød sig om, er det, som ”pakker virkeligheden ind på en uærlig måde”. Ingen spindoktorer var at se ved de nærmeste stande. Det skulle da lige være en slags af slagsen, som holdt til i standen ved siden, nemlig DJØF’erne, om hvem Lund sagde,” at ”de reproducerer sig selv”. Hertil kommenterede læser og samtalepartner journalisten Georg Metz: ”Ja, man ser det for sig”.

På vej over til et arrangement med Naser Khader og hans bekendelser fra en ”kulturkristen muslim”, stødte jeg ind i en kø, der var noget større end der, som hvert år er ved ishuset i Tværsted. Og den er ellers stor. Køen her ventede på en autograf af den unge statsløse palæstinenser med dansk pas, Yahya Hassan, hvis digtsamling er solgt i tæt ved 40.000 eksemplarer – det er mange, når de fleste digtesamlinger kun udkommer i 300 eksemplarer, som bibliotekerne køber. Jeg havde sådan en lyst til at invitere den unge Hassan med over til Khader, som måske kunne fjerne toppen af Hassans vrede - uden at fjerne talentet. 

Khader – dette næstekærlige hjertelige mennesker - fortalte i øvrigt, at alle folkeslag har et forbehold overfor ” de fremmede”. Og nogle steder varer dette forbehold længere end det gør på den jyske hede. Khaders far var palæstinenser, og hans mor syrer. De bosatte sig i Syrien, og i alle årene var faren – ”den fremmede”, hans mor var ”kvinden der var gift med den fremmede”, og Khader og hans søskende var ”børn af den fremmede mand”.

Sådan fortsatte det med ”ordperler på en snor”. Karen Thisted fortalte igen om sin kærlighed til Benny Andersen og Johannes Møllehave, og om dengang de skulle med fly syd på for at lave samtalebogen ”Det skal mærkes at vi lever”. Begge de to enkemænd mødte op i lufthavnen med hver deres hav af plastikposer - alle fyldt op med mere eller mindre rent varmt uldtøj. Da journalist Karen spurgte de to mænd, om de ikke havde kufferter, svarede begge, at ingen af dem kunne huske, hvor deres koner havde stillet dem.

 Journalisten Ann Mariager har skrevet en bog om sit mageløse singelliv, og fortalte, at hver gang hun som enepige havde haft en aftale med en mand, og de havde spist ved deres første date, og gik tur ved søerne i København, så var alle mændene – efter de her få timers løst bekendtskab - klar til at flytte ind hos Ann, gifte sig inden weekenden, og igen blive afhængig af den kvindelige praktiske kunnen. 

Forfatteren Karen-Marie Lillelund – aktuelt med bogen ”Håndbog til et lattermildt liv” - var træt af, at alle de sure trafikanter hun altid holdt i bilkø med, så hun havde et spionsæt med blå briller og skæg liggende i bilen, som hun tog på, og det løsnede vældigt op, så der blev latter rundt omkring i de andre ventende biler. Ideen er hermed givet videre. Man kan f.eks. indkøbe en rød næse magen til den hospitalsklovne bruger med stor succes.  

Endelig kunne man inden lukketid møde ”Danmarks dygtigste forfattere”– Sebastian Dorset og Jan Svarrer. Sidstnævnte er jyde fra Århus-kanten, og han var godt nok sjov. Dorset ved jeg ikke, hvor kommer fra, men han deltog nu mest ved at sidde på en stol, og grine af hr. Svarrer, som havde guitar med, og gav et par af sine egne sange. F.eks. om den om manden, der vil gøre alt for sin kæreste. Lave morgenmad, nusse hendes fødder, købe ind, vaske hendes hår, og jeg kan blive ved. Men en ting ville han under ingen omstændigheder gøre for kæresten: Tage med på indkøbstur til IKEA. Alt det skrammel kunne hun selv samle.  

Johannes Møllehaves nyeste ”Den store Møllehave-bog” blev for nylig omtalt med bl.a. følgende: ” Manden er ikke et instrument. Han er et orkester. Det kan give tinnitus, selv til hørehæmmede. Men vent! For pludselig bryder den fineste fløjte eller den dybeste bas igennem. En tone ad gangen. Klog og klar. Og himlen åbner sig en lille smule i forbavselse”.

Det er det samme med bogmesser. Der er larm, og uægte toner indimellem, men hvor finder man meget honning til øregangen. Så himlen åbner sig i fornøjet forbavselse.      

Mer' nyt fra "Garagehøjskolen"

Danmarks mindste højskole - "Garagehøjskolen" i Dronninglund - har nu sit forårsprogram for 2014 klar. Det bliver en spændende vandring i sang, musik, samtalemåder og moderne tv-journalistik. Højskolen i garagen bag Dronninglund Slot er kun to måneder gammel, og har foreløbig holdt to vellykkede arrangementer i september og oktober med "fuldt hus".

Egentligt var planen, at jeg ikke ville fortælle, hvilke foredragsgæster der kommer, fordi man må melde sig til en højskoleaften med sang, musik og samtale, fordi man gerne vi ha’ oplevelsen – med åbent sind og indbygget plads til overraskelser. Dernæst er der kun plads til 30 deltagere. Vi kan ikke være flere, og hvis jeg fortæller, hvem der kommer, så vil langt flere melde sig end der er plads til. Flere har så foreslået, om det ikke er en ide at holde højskole et sted, hvor flere kan være med, men aldrig i livet. Så er det jo ikke nogen Garagehøjskole. Dernæst forsvinder intimiteten, og selve ideen. Fordi denne højskole gerne også skal inspirere andre til at gå i gang med at lave deres egen højskole, der hvor de bor. Skabe en højskole med sang og samtale i centrum. Hvis der kommer dagligstuer og garager nok, så kan vi blive 30 gange mange. Når man kan kalde mennesker sammen i privaten til "Tubbervare"-aftener - så kan man vel også gøre det med Grundtvig.

Men når der til et arrangement er alt udsolgt - alle stole besat - så synes jeg godt man kan fortælle om, hvem der kommer. Vi er jo i et Kierkegaard-år - manden der formulerede udtrykket "forventningens glæde" - så ved at fortælle om, hvad der skal ske de kommende aftner, hvor alle stole er besat, giver jo det rare resultat, at 30 kan glæde sig som en Peter Plys, der synes det bedste øjeblik er det lige inden man sætter tænderne i honningmaden.  Andre må så melde sig til, og glæde sig til de får chancen.

Næste arrangement i ”Garagehøjskolen” er torsdag 28.november, og her kommer TV-journalist fra TV2-Nord - Per Jensen. Manden, der især er kendt for sine udsendelser om drivhuse, mad og vin, er født og opvokset i Agersted, og vil i garagen fortælle om et barndomsliv med heste, fodbold og trompeter, og et voksenliv i journalistikkens – og især TV-journalistikkens verden.   

Torsdag 30.januar 2014 kommer musiker og sangskriver Peter Abrahamsen. Han er kendt

for sine musikalske aktiviteter omkring Sebastian, Svantes Viser, Trille, Erik Grip, og Pia Raug, og sine egne fortolkninger af Carl Scharnberg og Taube, og især de seneste år med fokus på B.S Ingeman og Jeppe Aakjær. Det bliver en sangherlig aften, som tager afsæt i portrætbogen  om Abrahamsen ”Man skal jo starte et sted” og den uundværlige guitar, som Peter Abrahamsen tager med til denne musikalske aften i ”Garagehøjskolen”.

I februar bliver det igen sproget i moderne journalistik, der kommer i kritisk søgelys. Garagen får københavnerbesøg af en af de dygtige kvindelige TVA-journalister - og værtinde. I marts er der igen musik og sang, hvor en af tidens fineste nye sangkomponister – med mange aftryk i Højskolesangbogen - sætter sig ved garagens klaver. Til april er det planen, at holde et morgensangmøde med ”højskolesangbogen, kaffe og madkurv” - ”En søndag i april”.

Alle pladser såvel til Per Jensen og til Peter Abrahamsen er væk. Men der er fortsat ledige stole til aftenerne onsdag 26. februar og tirsdag 25. marts i 2014, og søndag 27. april. Derfor ingen navne på de arrangementer endnu.

 Alle er velkomne, og det koster ikke noget. ”Men smider folk en ikke-fradragsberettiget skilling i min sorte hat til rødvin og opvarmning, så får de et buk, og en tak”.