Bolle Enge.
Denne lokalitet i Dronninglund kommune har ofte fået besøgende til at trække på smilebåndet.
Tidligere stod der nemlig lige efter kirkegården ved Dronninglund slot - et vejskilt, hvorpå der stod ”Bolle 3”. Det kunne turister ikke stå for. De stjal skiltet. Gang på gang.
Sikkert som souvenirs til soveværelset.
Til sidst blev det for meget, så nu hænger skiltet ”Ø. Hassing 10” helt alene.
Det er der aldrig nogen der hapser.
Stednavnet Bolle har altid vakt opsigt. Således har lokaliteterne omkring den lille landsby
Landbolyst – og det var Landbolyst - altid haft navne som Bollegade, Bolleskoven, og altså Bolle Enge. Historien fortæller således, at der engang var en dame, der gerne ville have varekataloget fra Daells Varehus i København, men varehuset nægtede at føre forretninger med et kvindemenneske, der påstod hun boede Bollegade 6, Bolleskov, Landbolyst.
De tider er forbi. Nu kommer der andre boller i suppen - i Bolle Enge.
Brønderslev Byråd skal i marts tage stilling til, om der i området skal placeres tre mega-møller,
hver med en højde på 150 meter. Det svarer faktisk til at placere 4 rundetårne - af dem der står ovre i hovedstaden - ovenpå hinanden. Møllerne vil producere strøm lig med årsforbruget for 7.500 husstande. Det er jo ret imponerende. Altså under forudsætning af selvfølgelig, at sådanne teoretiske tal - udregnet af vindmølleleverandøren - og vel tjekket af den tekniske forvaltning, holder stik, eller blot et fedt spinargument. For at de fine tal skal blive virkelighed, så skal møllens vinger selvfølgelig svinge optimalt, og det kræver al den vind, som samtlige vejrudsigter på alle Tv-kanaler sender os i udsigt. Endelig så må der heller ikke ske uheld, så f.eks. vingerne falder ned. Med det vingefang er det jo lige før borgere i Aalborg er truet. Det er i øvrigt ganske uforståeligt, at politikere - modsat borgerne - aldrig kan få ting og nyanskaffelse store nok. De vil have mega-varehuse, mega-sygehuse og altså også mega-vindmøller. Det kaldes storhedsvanvid.
For nylig var borgere - der bor klods op ad det udpegede område, og også os der bor i 2. geled - indkaldt til møde med kommunen, og det var den tidligere Venstre-borgmester Mikael Klitgaard, der sammen med leverandører, interessenter, og kommunens forvaltning ville give information til borgerne om møllerne, og – ikke mindst - lytte til borgernes eventuelle spørgsmål og indsigelser. Det sidste blev understreget flere gange. Fair nok. I pausen midtvejs var der kommunale sodavand - og øl til dem der trængte til noget stærkere at skylle aftenens tal ned med. Det er så sjældent os i kommunens udkantsområde, bliver tilbudt noget som helst – udover megavindmøller - så de fleste bukkede pænt tak, og nippede en skattebetalt vand ned, eller kvalte en øl.
Som aftenen frisk og kulingagtig skred frem, opstod den tanke hos undertegnede, at det er som at være med til en fodboldkamp. Her i rådhusets kantine har vi to hold, der med hver deres dagsorden sidder overfor hinanden. Politikeren er aftenens dommer. Han har fløjten, og skal fordele vejr og især vind ligeligt. På den ene hold har han de mennesker han arbejder med i det daglige. Han kender dem, og deres kompetencer. Ved hvor meget forvaltningen - og interessenterne - har arbejdet med mølleprojektet, som i aften gerne skal sælges til borgerne. Dernæst er han jo teknikernes arbejdsgiver, og vil helst gøre en god figur, så der ikke bliver bøvl den næste dag i forvaltningen. På det andet hold er vælgerne, og det er dem der gerne skal sikre ham arbejdsgiverrollen også fremover. Så der skulle jo nødig blive en for ensidig vindretning.
Interessenter og forvaltningsholdet erobrer hurtigt midtbanen, og angrebene ruller frem. Den ene
helflugter smælder omkring ørerne på gæsteholdet, som fra start er trængt i defensiven.
Kun hvis der kommer en fejlaflevering, så ser man borgerne i offensiven. Holdets modangreb bliver dog altid hurtigt afværget, og det dominerende faghold tager igen over. Dog kan de ikke score det afgørende mål, og hver gang det bliver rigtigt farligt, så fløjter dommeren for offside. Vælgerne bliver skånet for dødsstødet, og forvaltningsholdet må finde sig i, at dommeren lover at tage tvivlen med hjem, og vurdere usikkerhedsmomenterne sammen med sine politiske kollegaer.
Dybt inde i hjerterne tror borgerne nok ikke de slipper for de der planlagte mega-møller i Bolle Enge – uanset hvad ham dommeren sagde om, at alt skal lægges frem og undersøges ordentlig før man tager den endelige beslutning. Borgerne tror heller ikke inderst inde på, at man tager møllerne ned igen, hvis det viser sig, at de omdiskuterede lavfrekvenslyde larmer så meget, at de generer borgerne i landsbyerne Try og Rørholt. Det er også sådan, at borgere tæt på møllerne allerede er informeret om proceduren vedr. erstatning for tab af ejendomsværdi. Fristen for at søge om erstatning er dog allerede 1. marts – en uge før byrådet tager endelig stilling.
Det er ikke fordi, at der sådan en aften bliver sagt noget, som er usandt, men det er en klar fornemmelse, at vi heller ikke får hele sandheden. Nogle svar blæser i vinden. Især er der
uklarhed om det langt alvorligste problem med den slags megamøller – lavfrekvensstøjen.
Den kommer fra møllens indre motorværk. Jo større mølle jo større motorkraft. - jo mere lavfrekvens. Lyden er en konstant lav brummen, hvis højde eksperterne er uenige om, hvordan man helt korrekt måler. Denne brummen er konstant, og kendere siger, at den især bliver tydeligt oppe i hjernen, når man ligger sit hoved på puden for at slukke for hjernen – og lukke sine øjne.
Det er som at gå i seng med en tørretumbler.
Der er en vis risiko for, at der nok snart kommer et nyt skilt op ved slottet ved siden af Øster Hassing-skiltet – hvorpå der kommer til at stå ”Megamøller 3”. Det skilt vil ikke trække mange turister, men måske nok ende som opdateret hard-core-vægpynt i soveværelset. Nogle vil måske mene, at megamøllerne ligefrem kan give nyt liv til Bolleskoven, hvis lavfrekvensstøjen bliver så voldsom, at ingen kan sove om natten.
Men lad nu først teknisk udvalgs formand og byrådet i Brønderslev, vride sig ud af det neutrale dommertøj, og få taget en politisk beslutning, som tilgodeser fremtiden, miljøet, og ikke mindst de borgere, der bor tættest ved de nye megamøller.
I al sin enkelhed, så skal vi have energiformer, der som vindmøller bruger naturen gunstigt, og nedsætter CO2-udstødningen, men hvis det skal være på landjorden, tæt ved og sammen med mennesker og boliger, så skal politikere sørge for, at vælge modeller og størrelser, der fastholder gode livsbetingelser for borgerne.
Så kan skiltningen til Bolle forplante sig derfra.
