Gaver udenfor sæconen

Vær velkommen til det nye år, synger vi. Det er samtidig farvel til noget andet. Nu er det nemlig slut med julegaver, og hvis der er lang tid til ens fødselsdag, så sænker gavemørket sig. Trods udsigten til lysere tider. Hvis man er gavenarkoman, så render man derfor i den kommende kolde vintertid ind i voldsomme abstinenser, som i værste fald kan resultere i søvnlæse nætter, rastløshed, dagligt brok og surhed, som igen kan udvikle misbrug og spisevægring.  

Det risikerer jeg ikke. Jeg har nemlig bare startet min egen højskole, og det betyder, at det vrimler ind med gaver. Hele tiden.

Det var Vester Hassing Dagcenter der lagde flot ud, med at skænke 30 Højskolesangbøger til ”Garagehøjskolen”.  Så er man lykkelig fri for at tage kopier til runddeling, hver gang man skal synge på hjertesproget. 

Så modtag man med åbne hænder og klargjort boremaskine et flot farvefotografi i plakatstørrelse af jazzmusiker Alex Blake. Giveren var manden bag kameraet - maleren Peter Ellestad. Så fulgte den indrammede børnekunstplakat fra The Atelier the Artist i Hals.

Så meldte sig en af den gamle Dronninglund kommunes berømte - men bortrejste sønner - maleren Poul Esting. Han vil gerne ha’ et af sine billeder hængende i ”Højskolegaragen”. Da der ikke ret ofte findes nej i min mund, og da slet ikke overfor den slags gaver, så faldt der et kvikt ja tak.  

For nylig kom der så en herlig malet stol fra den i Nordjylland bosiddende thailandske kunster Kung. Den farvelagte tegning på sæde og ryg forestiller en kvindelige klarinetspiller, og rundt omkring hende er blomster og noder. Sætningen  ” When sometimes you fall in love it blows your head and mind up with music” er malet med bogstaver, der hopper af musikalitet.

Endelig modtog jeg før jul en gave, som jeg endnu ikke har pakket ud – eller op. Det er fordi den først skal åbnes, når de omtalte gaveabstinenser melder sig for alvor. Når alvoren presser så meget på, at det er tid til at flå papiret af med rystende hænder. Men dog ikke flå så meget, at papir og bånd ikke - i bedste mormorstil - pænt kan lægges sammen til genbrug næste år.

Det skal dog indrømmes, at jeg er yderst bekendt med indholdet af den endnu ikke udpakkede gave. Den er givet mig af pigerne i ”Bøger og Papir” i Dronninglund. Historien er den, at jeg ved et besøg i december blev venligt, men verbalt overfaldet med sætninger om, at forretningen havde en bog, som de ikke var meget for at ha’ liggende i butikken, men den kunne vel passende tage sig ud i ”Garagehøjskolen”, da en højskole er så rummelig og mangfoldig, at alle typer bøger finder plads og udfoldelse.  

Bogen var en historisk gennemgang i ord og billeder af pornografiens udvikling i Danmark, og hvad pornografilovens ophævelse i slutningen af 60’erne betød.

Heller ikke ved den lejlighed fyldte ordet nej meget i min mund, men jeg synes i sandhedens interesse, og i historiens lys, at de tre piger, som kyndigt leder en gennem ord og billeder i så mange andre boglige og faglige sammenhænge, burde være fotografisk dokumentation ved denne historiske overbringelse af en fagbog med en vis volumen.  

Det sagde pigerne ja til, og billedet kan ses på min Facebook-side.

Jeg skal for en ordens skyld understrege, at ingen af de tre piger på billedet optræder på nogle af bogens sider. Efter eget udsagn. Men det skal da selvfølgelig komme an på en prøve – på en nøje historisk gennemgang af bogens samtlige sider. 

Men først den dag abstinenserne bliver for dominerende. Så rykkes sløjfen af, og man lar’ papiret falde.