torsdag den 14. februar 2013

Voldtægt på DR

DRs hjemmesider gør opmærksom på, at P1-Programmet Detektor har sat chefredaktøren for MetroXpress på plads, fordi hans avis skriver, at hver femte dansker mener, at kvinder, der bliver voldtaget, selv kan have en del af skylden. Detektor kunne fortælle, at undersøgelsen, der lå til grund for historien, overhovedet ikke havde nævnt ordet 'voldtægt'. Der var i stedet spurgt ind til, om kvinder, der opførte sig flirtende eller var udfordrende klædt, selv havde en del af skylden, hvis de blev 'seksuelt forulempet'. Det er jo noget hel andet. Avisen har beklaget med de kendte sædvanlige undskyldninger. Fint arbejde af Detektor. Nu har analyseinstituttet YouGov gennemført en lignende rundspørge - denne gang har de dog spurgt konkret til voldtægt. Kun seks procent af danskerne mener, at kvinder kan være selvforskyldte - bl.a. via deres påklædning. DRs hjemmesider lancerer denne historie med en illustration, hvor en person tager et dødbringende kvælertag på en kvinde. Nu mangler vi blot, at få DR’s  billedredaktion bliver sat på plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar