Han var idrætslærer. Og fysiklærer. Derfor gik han i idrætstimerne altid rundt med sin fysikbog. Der var en halvtyk bog med stift omslag. Han brugte bogen til at give lussinger med. Det gjorde nas, at få sådan 156 sider med fysiske formler i ansigtet.
Egentlig burde han være meldt til skoleinspektøren, politiet eller Børns Vilkår. Men inspektøren brugte selv at slå med spanskrør, Børnetelefonen var ikke opfundet, og politiet tog sig ikke af den slags sager i en tid, hvor klø og lussinger var en del af hverdagen - for mange. Derhjemme, men især i skolen. Tævene faldt efter det bibelske princip om, at den man elsker tugter man. Det var kun i Gunnar Jørgensens berømte Flemming-bøger man prøvede med ”kærlighedens stærke arm”.
Når vi havde idræt, og skulle løbe 60 meter på tid, eller hoppe længde- og højdespring, så brugte han også fysikbogen, til at klaske mod den anden hånd. Det lød som et startslud. Da jeg jo ikke hører til de mindste ren centimermæssigt, så havde jeg ingen problemer med at løbe, og springe højt, så jeg fik sjældent efterklasket, som de mere tunge blev udsat for. Til gengæld var jeg mere uheldig i fysiktimerne, hvor bogen også blev flittigt brugt til andet end at slå op i.
60 meter sprint sku’ vi gerne klare på omkring 10-12 sekunder, så vidt jeg husker. Jeg har i øvrigt kun prøvet at løbe den olympiske distance 100 meter nogle enkelte gange. Det er de sidste 20-30 meter, der trækker søm.
I dag giver distancen bøder.
Det var ifølge politiet nøjagtig 100 meter fodboldspilleren Nicklas Bendtner kørte i sin bil, da politiet sagde – nok er nok. Han skulle efter egen forklaring heller ikke længere. Fodboldspilleren skulle fra det ene værtshus eller diskotek - til det andet. Det er her forbindelsen over hjernebjælken brister. Altså hvis man sætter sig ind i sin bil - som holder et sted man måske endelig fandt efter lang tids søgen - for at køre 100 meter, og der så igen lede efter en ny parkeringsplads, så er man da virkelig enten hjernetom eller døddrukken.
Manden var så det sidste. Mindst.
Bendtner byttede 100 meter sprint ud med 100 meter på sprit. Det kostede ham i kontanter en bøde på 842.000 kroner. Det er 8.420 kroner pr. meter. Det er en meterpris, der kan få en gardinmand til at nynne ved ophængningen. Det er også et beløb, der fylder i statskassen. Og samtidig tynder ud på pensionskontoen. Den meterpris svarer vel stort set til den minutpris, som de danske arrangører gav den amerikanske sanger Tina Turner, da de bad hende synge en sang i anledning af H.C. Andersen-året i 2005.
De kan det der, de bevilgende myndigheder, diverse popstjerner, mediestars og fodboldspillere. Indtil et vist punkt, Så bliver de indhentet af fortiden, levemåden, uægtheden, og Brixtofte-syndromet. De tror de kan gå på vandet. Men det er da vist nok kun en, der er sluppet fra. Uden at blive våd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar