Der var engang, hvor man kunne ringe til Statsministeriet, og der blev svaret: -” Det er Anker”.
Dengang var der ingen filtrering, rådgivere, bodyguards, sluser eller sikkerhedsvagter, som tog imod. Virkeligheden var, at der eksisterede næsten uhindret adgang til landet statsminister.
Tidens debat om nutidens forhindringer for at nå frem til politikerne, og deres sande meninger, fordi nymodens tant og fjas, som spindoktorer, pressemedarbejdere, talerepræsentanter og mediekonsulenter, bølger frem og tilbage med passende mellemrum.
Vi har alle en fuldgyldig mening om alle disse repræsentanter for magt og vælde, der drejer, fortolker, udlægger, og altså holder os væk fra de personer, som vi har valgt til at mene noget, sige noget, og gøre noget.
Kan man ikke bare gå tilbage til Ankers dage, og fyre hele banden, og så bede Ankers efterfølgere stille sig op og frem, og snakke direkte til og med os. Uden alle disse gustne overlæg, og kommunikationsplaner. Uden at veje effekten, hvis man gør sådan frem for sådan. Uden at man kan høre, at hver mening, der kommer ud af munden, er vejet og målt i henhold til et givent resultat.
Men hold op, hvor vi som brugere af politikerne, og medier, indgår i den symbiose, der skaber alt det halløj. En diskuteret ting er selvfølgelig, at det jo er helt rimeligt en minister har mediefolk tæt på sig for bistå med alle de sager og love, som en minister skal vide noget om. Ministeren skal ha’ en snakkemakker om strategi og planlægning.
Noget andet er ministerens konstante stillen sig til rådighed for medierne, som på den anden side forlanges af en nyhedshungrende befolkning. Politikerne skal være klar til at blive ringet op, stille op, møde frem, på stort ser alle tidspunkter af døgnet – især fra morgenradioavisen kl. 06.00 til
”Deadline” kl. 22.30.
Hvor voldsomt mediepresset er på en minister blev tydeligt ridset op i en af gratisaviserne, som for nylig havde fulgt udenrigsminister Villy Søvndahl (VS) i et døgn. Selvfølgelig de 24 timer, hvor betalingsringen blev kørt endelig i garage.
Dagen, hvor bilringen blev til skrot, mødte VS tidlig om morgenen hos TV2 Nyhederne. På sin vej derud blev han telefoninterviewet af Ritzau, og af et fjernsynshold, da han stod ud af bilen. . Aftenen før var i øvrigt sluttet med besøg hos DRs Olav Jersild, og på vej hjem i ministerbilen blev han interviewet både til DRs Nyhedsflade og TV2’s Qvortrup. Men altså efter morgenmødet med nyhederne skulle VS til TV2 News, og videre til TV-Byen. På vejen var der interview med bureauet Newspaq. Hos DR var det så først P3 studiet, og derefter i en direkte radioavis kl. 9.
Derefter nye og flere kommentarer til TV2 News, og senere - efter et hastigt politisk møde om Syrien – var det så den nye kanal Radio24syv. Da VS ankommer til Christiansborg kl. 11.30 står der en rand af journalister fra diverse medier. Han skal tale med dem alle. Frokost kl. 12.00. Bad og frisk skjorte kl. 14 – efter en snak med P1 kl. 13.00.
Om eftermiddagen møde med Jyllands-Posten, så Tv-avisen og endelig DR’s ”Aftenshowet”. Så til lufthavnen kl. 21 – et politisk møde venter i London.
Det er mere end vildt.
Politik skal kommunikeres, og dets folkevalgte skal kontrolleres – og om nødvendigt kritiseres.
Man må sige, det virker både forståeligt og nødvendigt, at ministre har bydrenge og pressehjælpere.
For at få vejret.
For at overleve.
Måske også for at få bare lidt tid til at lave det politikere er valgt til – politik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar