Du kender dem godt.
Ugens salgslister over hvad som helst. CD, dvd-film, og bøger.
Mest sete, mest læste, mest solgte.
Vi vader i den slags ret ligegyldige opgørelser. Den eneste glæde du kan ha’ af den slags, er konstateringen af, at du ikke er alene, som Sebastian sang for snart en generation siden. At der er andre end dig, som har set den samme film, købt den samme bog, og spist ovnstegt kylling.
Lige det fællesgrundlag er i grunden ikke så tosset, når vi nu har så få fællesreferencer.
Det var ikke som dengang i DR monopolets dage, hvor man på arbejdspladsen mandag morgen kunne snakke om den fællesoplevelse alle havde haft ved at kigge et bestemt Tv-program lørdag aften. I dag har folk i løbet af weekenden set 89 forskellige kanaler. Plus lidt serbokroatisk, arabisk, græsk og tyrkisk. Det er ret umuligt, at finde nogle fælles ting at snakke om – udover vejr og fodbold. Ikke engang bogsalgslisterne kan vi fællessnakke om, fordi man kan komme op og diskutere, hvem der husker rigtigt. Fordi aviserne har forskellige boglister afhængig af, hvilke boghandlerkæde avisen hælder sine lister op af. Foran mig ligger f.eks. en avis, som baserer sine lister på salget af bøger hos Bog&Ide-boghandlerne.
Med på listerne er sjovt nok fire bøger, som faktisk hedder det samme, selv om det er fire biografier om hver deres person. Den ene hedder ”Alt om Mikkel Hansen”. For dem der ikke lige har den lystavle helt opdateret, så er han håndboldspiller. Den anden biografi hedder ” Alt om Messi”. Han er verdens bedste fodboldspiller. Den tredje hedder ”Alt om Ronaldi”: Han er verdens anden
bedste fodboldspiller, og den fjerde hedder ”Alt om Rasmus Seebach”. Sangeren og sønnen af ham der, du ved.
Jeg vil hverken købe, låne eller læse nogle af de fire. Ikke fordi jeg ikke tror, at de fire personer, ikke kan deres kram, og fortælle gode historier om liv og opvækst, men jeg vil ikke spille tid på en bog, som påstår den har alt. Det kan ikke lade sig gøre. Når man vælger en så tåbelig titel til en bog, så er det tegn på, at noget skal sælges via en metode, der skal skjule, at man intet væsentligt får at vide.
Den, som påstår han ved alt, ved ingenting.
Den, som påstår han har alt med, har intet med.
Her får man kun klicheer og floskler, tabeller med vundne og tabte kampe, hitlisteplaceringer, og oversigt over mål, der ikke blev lavet, og sange, der ikke blev skrevet, og dermed heller ikke sunget.
Sådan nogle bøger har kun sider med oplæg til kvalme og opkast, og søvnløse nætter af bar ærgrelser over de penge, man har smidt ud til ingenting.
Det er meget ligesom, når nyhedsudsendelserne i TV konstant siger, at man skal blive hængende ved denne kanal, for der kommer meget mere senere - om det emne man lige har forladt. Det er noget frygteligt vrøvl. Hvis man havde mere interessant at fortælle, så havde man nok gjort det.
Efter den slags studieværtsmeldinger er der kun en ting at gøre. Sluk - eller skift kanal.
Måske finde avisen, eller en bog - som hedder noget andet end alt.
Eller også gå i seng.
Så er der mulighed for at være lidt ovenpå, inden en ny mediedag truer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar