Alle mine dage har man kendt til kaffefilter. En lille smart indretning, der lader det bønnepåvirkede vand strømme ned i Madam Blå, men holder kaffens bitre rester tilbage. Bilmotoren har også filtre, så snavset bliver adskilt fra olien. Selv Tv-apparatet kan indsættes filtre, så forældre kan bestemme, hvilke kanaler deres børn har adgang til. Eller især ikke adgang til. Filtre gør godt, fordi det gør noget for os, så vi ikke behøver at tænke på det hele tiden.
Det er lidt ligesom fortrydelsesspørgsmålet, som altid dukker op, når man sidder ved computeren. Man kan jo ikke få lov til at delete noget, før man er blevet spurgt om man nu også mener det man har bedt om. Systemets kontrolsystem – er til for dig. Det tæller til ti, hvis du har glemt det.
Delete or not delete.
Facebook – som jo er livets nye sociale netværk - kunne lære noget her. Godt nok spørges altid, om nu man mener ”Fjern”, når man har bedt om at fjerne, men hvis man vil sende en besked til alle sine venner, så bliver man ikke spurgt, om man nu også skal sende det her. Det sikkerhedsspørgsmål kommer ikke, hvad enten man vil sende noget nice, eller noget skæld ud.
Efter dannelsen af den nye regering var der en kvindeligt folketingsmedlem fra Nordjylland, som kom rigtigt galt af sted af på sin Facebook-side. Hun var blevet vred på sit parti, sin formand, og skuffet over, at den nye regering havde så få nordjyder, men nok især over, at hun var blevet forbigået ved fordeling af ministerposter. Uanset om hun har ret, eller skuffelsen var forståelig, så glemte hun at tælle til ti. Hun fik sendt ikke alene en ked-af-det-besked på sin Facebook-profil , men også en temmelig vred samling ord med voldsomme antydninger af nogle politiske konsekvenser. Nu går sådan en Facebook-meddelelse straks ud til såvel Gud som Fanden – altså både til venner og medier. Efter en dags mediestorm, der vel nåede et 9-tal på Richter-skalaen, fortrød kvinden. Hun fik sig forliget med sit parti, sin formand, sine vælgere – sit liv og sin hverdag. Fair nok.
Men hver gang kvinden fremover skal resumeres op, eller hun tager et politisk initiativ m.m., vil der til hendes dages ende, blive gjort opmærksom på, at det var hende der sendte sin galde af sted om morgenen, og krøb tilbage til dobbeltsengen inden aften. Denne reminder kan ikke deletes.
Det er jo ikke rimelig, og slet ikke fair. Både fordi kvinden jo ikke har gjort noget kriminelt, og fordi hun jo blev svigtet af sin Facebook. Det vil da være fedt og rimeligt, at systemet gør noget, når det registrerer infame sætninger, injurier, ord og konklusioner, der antyder at her er noget som afsenderen vil fortryde et splitsekund efter, at det er for sent. Det noget kan være, at der sendes en stopbesked - før vedkommende trykker endelig på ”Send” - som kan lyde:
”Hallo, det er dit Hold-kæft-filter. Er du sikker på at du vil sende det her gylle?”
Eller: ”Goddag. Din meddelelse smed jeg væk. Det vil du takke mig for senere”.
Eller: ” Nu tæller vi sammen til ti, og så deleter du”.
Det vil være fair kommunikationspolitik.
Men Facebook kan nå at indføre en sådan fortrydelsesting.
Så længe de har magten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar