Lille og vågen er bedre en stor og doven. Denne gode gamle danske talemåde har altid været en håndsrækning til alle under halvanden meter. Nu er der så blevet offentliggjort en amerikansk undersøgelse, som giver høje mennesker en vis status, hvilket især undertegnede er lidt glad for,
idet jeg i træsko, og med hat, runder de to meter. Undersøgelsen siger kort fortalt, at høje mennesker har højere status hos vælgerne end små mennesker, og høje mennesker har derfor lettere ved at blive valgt til politiske poster, og i befolkningens øjne har bedre muligheder for at udføre dette hverv mere tilfredsstilende end mennesker, hvis statur er noget mindre – i højden i hvert fald.
Man kan sige, at dette er rystende interessant, eller også kan man ryste på hovedet, og mene sådan en undersøgelse er typisk amerikansk. Men her må jeg nok indsparke, at hvad der er amerikansk i dag bliver dansk sædvane i morgen. Fra næsten før vækkeuret ringer render danskerne efter al hvad der kommer fra overthere. Også i Danmark vrimler dagen med Gallup- og meningsundersøgelser om alt gyldigt og ligegyldigt. Især omkring det tidspunkt, hvor aftensmaden bliver sat på bordet kimer de løstansatte studenterspørgere, og beder om to minutter til en interviewundersøgelse.
Hvis man ikke gør sig hård og afvisende, så bliver ens mad rasende kold, mens man misbruger sin tid med at svare på, hvilken type vaskepulver man bruger til duge og røde strømper, eller ens mening om vinterbadning. Så undersøgelsen om tilliden til høje mennesker kan være skabt i
et atmosfære af iskold afvisning, kolde afvaskninger, og varm mad med en indre temperatur tæt ved 8 grader.
At højde kan være en fordel, når man står bagerst til en fodboldkamp er logik. Højde er en god
oversigtsplatform – tænk på giraffen, der virkelig kan sende sit blik overlegent rundt og sondere for fjender og føde. Tilmed kan giraffen sove stående, og forskningen fortæller, at dyret vågner hver sjette minut, når hovedets fald kommer under hjertets placering. En fantastisk egenskab at have, også for en politiker, når vedkommende sidder ved de mange lange natteforhandlinger.
Og høje politikere med et vist vingefang og drøjde har vi da haft nogle stykker af – tilfældigt nævnt kommer naturligt Thorvald Stauning og Jens Otto Krag. Men altså, hvis man husker sine statsministre – eller nogle af dem, som var lige ved, men gled i indlandsisen - så kommer der altså spænende en række kendisser, hvis kompetencer man ikke husker på grund af deres højde – Anker Jørgensen, Poul Schlüter, og Uffe Ellemann Jensen.
Endelig er der helt frisk i erindringen jo selvfølgelig Lille Lars fra Græsted. Men kan jo ikke ligefrem påstå, at han tabte valget til den langt højere Helle Thorning Schmidt. Sætter du hæle på hende så matcher hun næsten Dronning Margrethe, og det kan få ethvert mandfolk, som har problemer med at nå 1,70, til at svede. Men hvis nu det kun er i USA højden – endnu - virkelig betyder noget, og vi derfor er godt tjent med små mennesker en rum tid endnu, så vil jeg da venligst anbefale en virkelig dygtig dansker med perfekt højde, og et godt lavt omdrejningspunkt, som er yderst virkningsfuldt, når der skal forhandles til alle sider. Lad os bede den gamle landsholdsfodboldspiller Allan Simonsen stille op som statsministerkandidat. Ligesom verdens bedste fodboldspiller, Messi fra Barcelona, er Simonsen tæt på 1,60. Argentineren er desværre udenfor mulighedernes rækkevidde, og falder vel også for 24-års-reglen. Ellers er der jo også det glimrende alternativ, at rød blok opfordrer Anker Jørgensen - som trods problemer med bentøjet endnu virker frisk i hoved og ånd - til at tage en periode til.
Præmissen er, at de ikke lider af højdeskræk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar