tirsdag den 18. februar 2014

Den hemmelige socialdemokrat er....

Så er sidste side i ”Den hemmelige socialdemokrat” vendt, og 13 afsnit af sæson 2 i ”House of Cards” kigget. Det var tiden værd. Selv om det kan gå barsk til i de socialdemokratiske kaffe-, rust-, og netværksgrupper, så er der ingen der matcher Francis Underwood alias Kevin Spacey. Manden der” ikke vil være slave af noget man kan bestille over telefonen” får selv Hans Engell til at virke som en høflig spejderdreng, der hjælper ældre damer over gaden - uden at stjæle fra håndtasken. Nu vi er ved den tidligere konservative formand, minister og statsministerkandidat så ku man nemt fristes til at holde en flad momsfri hund på, at det kunne godt være ham, som har skrevet bogen om den hemmelige socialdemokrat. Godt nok siger og skriver bogudgiver Jakob Kvist – at det er et socialdemokratisk medlem af Folketinget. Men vedkommende kan jo godt bare ha’ afleveret manus, og primært være kilden til Hans Engell sætnings- og ordsammensætninger.  Dobbelt hemmeligt samarbejde.
Med hvis vi skal finde en afsender i den socialdemokratiske gruppe, så må vi se på, hvem der endnu ikke er blevet spurgt, slået mindst syv kors for sig, og i en gravkammertung tone benægtet. Dog – der er ingen, som har spurgt Henrik Sass Larsen, om han er den hemmelige socialdemokrat. Larsen døjer i hvert fald ikke med Bjarne Corydons problem om hvem man siger, at han ikke kan være den hemmelige socialdemokrat, da han slet ikke er socialdemokrat.  Det er HenrukHHenrik Sass Larsen. 100 procent.  

Den gode Sass kunne jo ha’ skrevet bogens 271 sider mens han var ude i den politiske kulde, som en sød hævn over Helle, Bjarne og PET. Da han så blev taget ind i varmen og iklædt ministerklæder, var bogen i trykken. Sass omtales i bogen som en hård negl, et magtmenneske, en dansk kontroludgave af Francis Underwood. Men alle disse sider indrømmer Sass – også gerne i mundtlig form, og forlagsmanden Kvist har jo sagt, at han har lagt fejl, småløgne og vildspor ind i bogen, netop for at gør det vanskeligt, at gætte, hvem det er. Måske er bogen skabt i et samarbejde mellem Sass og Engell! Det må kunne dokumenteres via sporing af fotos af de to fra et værtshus i Køge-området, hvor de sidder og drøfter detaljer over skummende fadøl. Eller lad en hacker tjekke Engells telefon. Endelig er der den mulighed, at bogens nederdrægtigheder er fabrikeret sammen med Francis Underwood, som synes det ku være opbyggeligt at øve spydigheder i danske design, før han gik i gang med at udrydde tidligere venner og kommende fjender i det amerikanske demokrati, som Francis selv siger ”er SÅ overvurderet”. 
Det er det danske måske også. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar