Efter at man har væltet sig rundt i all inklusive-baren, og stedets klorrige swimmingpool, napper man lige en guidet rundtur i byens fattigkvarter. Så har man også noget at fortælle, når man returnerer til smørhulslandet med akutpakker og fattigdomsdebat. At vende hjem og kun fortælle om fly, som var forsinket, om regnvejr, som altid kommer på feriens fjerde dag, om maden, som gav to dage i sengen, og om svømmerpøler, der ikke var opvarmet, er jo dansk brok, som de fleste turister har prøvet.
Men det er sagen, at komme hjem og fortælle om en slumtur, hvor fattigdommen og fluer hænger i børnenes øjne, og de voksnes udtrykte håbløshed og armod, står godt til de mange sultne rotter, og farveløsheden på de rustne blikskure. Det hele indrammet af utallige hunde og katte, der skider overalt, og giver stedet en særlig aroma. At komme hjem med den slags live-oplevelser rykker ved ethvert middagsselskab.
Sådanne ”slumture”, er blevet særligt populært i lande som Indien, Brasilien, Sydafrika og Kenya, og har selvfølgelig ført til diskussion af etikken bag projekterne. Mange kalder det "fattigdoms-porno", når rige vesterlændinge svælger sig i slumbeboernes elendighed – før gourmetmiddagen. Andre er tilhængere af den slags ferieoplevelser, fordi de sætter vestlig rigdom i tænksom relief, og hvis turene arrangeres i et samarbejde med lokale myndigheder, og der skænkes penge til nødvendig velgørenhed, så er det et gode på linie med at gi’ en ged i julegave. Klogere på alverdens mørke virkeligheder er der også en chance for at blive, når man vandrer rundt, hvor en million mennesker lever under kummerlige vilkår - proppet sammen i et område på størrelse med Hjallerup Marked.
Nu jeg har bevæget mig ind i kendt geografisk landområde, så kan man godt fristes til at tro, at byrådet i Brønderslev har den turisttanke, at man med tiden kan lave en slags ”slumturisme” med os ovre i den østlige del af kommunen.
Jeg ser fremtidens busser fra Brønderslev Kommunes Turistdepartement med afgang hver 2. time køre velhavende turister fra fjerntliggende nyrige lande, samt fra de jyske storbyområder Aalborg, Randers og Århus, rundt med lokalt uddannede guide som slumførere.
Først slipper de turisterne løs ved stranden i Aså, hvor man beglor de høje hoteller, som er bygget ude i vandet for kinesisk valuta. Plus lidt DM, som Tyskland har genindført efter at man har forladt Euroen. Derefter får turisterne en guidet tur i den faldefærdige samling småhuse i Aså by, hvor der kun bor 20-30 fastboende i vinterperioden. Den lokale turleder fra Ø. Brønderslev fortæller om denne mærkelige sjat af borgere, som stædigt bliver boende, og stadigvæk snakker om tiden, som var engang. Kommunen har dog fordrevet de fleste – givet dem penge for at flytte til Brønderslev, eller overført dem til plejehjem i den vestlige del af kommunen, så man ku’ få motorveje helt ud til perlerækken af hoteller langs stranden. Hotellerne har mexicansk arbejdskraft, og maden til turisterne flyves ind fra det nye EU-land Ukraine.
Gennem flere år udsultede kommunen Aså med nedskåren service og bevilliger, og et dødsstød kom i 2012, hvor man nedlagde byens plejehjem ”Tonnishave”. Det var også en dødssynd. Man tog dermed kommunalt kvælertag på byens selvforståelse, retfærdighedssans og demokratilyst. Derefter gik det rigtigt stærkt. Hurtigt blev det skolens tur til at dreje lukkenøglen, og så børnehaven, og billardklubben, og til sidst Hav Kroen.
Men da var lyset for længst slukket hos bageren, købmanden, hallen og kirken.
Nu har Brønderslev Byråd og dets forvaltning så fået den ide, at vise turister, hvordan udkantsområder tar’ sig ud.
Og når bussen ruller videre - fortæller turlederen – så skal vi til Dronninglund, som også er en skygge af fortids magt og vælde. Alt borgerservice er væk. Lokalbetjenten og biblioteket er også overført til Brønderslev. Og lægehuset. Gymnasiet er væk. Slottet og Try Museum slået sammen, og Kunstcentret er købt af et barnebarn af Låsby Svendsen. Selvfølgelig er sygehuset også væk. Og nedrevet. Der er anlagt golfbane nummer to.
Endelig vil udkantsturen slutte i Hjallerup. Overraskende for byens borgere slap man ikke for centraliseringen. Ikke engang sit hestemarked fik man lov til at beholde. Det har kommunen slået sammen med markedet i Ø. Brønderslev via nogle nye forordninger, love og strenge regler om dyrlægetilsyn, spiritusbevilling, sort arbejde, told, skat og arbejdstidsregler.
Det er svært at være udkant, at være udkantsborger, at få’ tilgodeset egne ideer, og fastholde initiativer. Det står nemlig skidt til med administrativ kommunal tænkning og opbakning.
”Havet har Aså dog fået lov til at beholde”, siger en enlig græsk turist, men her bliver turisten irettetalt af turlederen, som er godt inde i kommunens nye tiårsplaner. Han fortæller, at kommunen vil lave rørledninger fra Aså til Brønderslev, og deri vil man transportere vand fra havet til en kommende ekstra badestrand ved Jerslev. Lidt ligesom man har gjort i Herning.
Nu beordrer turlederen alle – også den enlige græker, som er i Nordjylland med EU-tilskud - ind i den kommunale bus, så turisterne kan nå at se mere østlig udkantsslum i Brønderslev kommune, inden man kører retur til kommunens hovedstad. Man skal nemlig være på Hotel Phønix i Brønderslev præcis kl. 18.00.
Til dinner.
Med all inklusive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar