Hun sidder på sengekanten med bare arme. Hun har kun en strømpe på. En knap i hendes bluse er gået op, så man fornemmer hendes bryst. Morgensolens lys og varme stråler og strømmer ind, og lægger sig blødt omkring kvinde og seng. Det virker yderst fredfyldt og harmonisk.
Men kvindens røde hår hænger løst og lidenskabeligt. Den nøgne fod, den opknappede bluseknap, og de uredte dyner bag hende, og maleriets farvestærke kraft og insisteren, giver anelser om andet end morgenvågning og forsovning. Men det kan også være tidens seksuelle frigørelse, og dermed også tidens kamp mod denne, som har overfortolket den norske malers Edvard Munchs smukke billede fra 1884, som har titlen ”Morgen”.
Maleriet vakte enorm opsigt, og folk protesterede mod så dristigt et billede, som sendte signaler om overstået velnydt erotik. Havde der været islamister til stede ved ferniseringen dengang i 1884, så havde de enten sprængt udstillingslokalerne i luften, taget maleriet med som gidsel, eller påmalet kvinden en afghansk klædedragt.
Det er jo fantastisk at tænke på, at dette rimeligt ærbare maleri har skabt så meget vrede og protester, når man tænker på, hvordan kvinder i dag fremstilles - og stiller sig i positur - i reklame, på net, facebook, reality-tv, video, film, ved badestrand, på gadehjørner – overalt. Uden protester overhovedet - højest lidt småkrablerier på avisernes debatsider. I dag er der ofte heller ikke brug for eventuelt seksuelle fortolkninger - der er nemlig slet ingen muligheder for fejlfortolkninger. Intet pakkes ind, og alt er pakket ud. Alt serveret med sætningsopbygninger lig dem i Ekstrabladet.
Lave lixtal. Ingen svære ord.
Her skal ikke bruges staveplader.
Munchs ”Morgen” kan nydes på kunstmuseet ”Aros” i Århus, som lige nu viser en enestående udstilling af verdensmaleren. Udstillingen med overskriften "Angst"er en vandring gennem Edvard Munchs fantastiske liv og tid. Hans voldsomme barndomsoplevelser med død og fortræd. Hans livslange angst og tvivl. Hans beundring, respekt og også frygt for kvinder, deres indflydelse, deres evner, deres tiltrækning. Ofte malede han kvinder, som rødhårede, smukke og lokkende, som i ”Madonna” (1895) og ”Kvinden i tre stadier” (1894).
Hans enorme talent for at placere angst og skyld, og dystre stemninger ind i sine billeder via farvevalg og symboler, og evnen til at placere andre kraftcentre i maleriet end i billedets hovedcentrum er fascinerende. Som f.eks. i ”Melankoli” (1896), ”Aften på Karl Johan” (1892)”, ”Aftenpassiar” (1896), og ”Model ved Kurvestol” (1919).
Og selvfølgelig i det ikoniske maleri ”Skriget” (1895). En version af dette billede blev for nylig solgt ved en auktion i New York for 107 millioner dollars. Omregnet i danske akutkroner er vi i omkredsen af en halv milliard. Man sku’ ha’ købt et par Munch-malerier, mens tid var!
Jeg ved godt, at når folk i Vendsyssel skal se kunst, så er der jo selvfølgelig Dronninglund Kunstcenter. Eller det vidunderlige museum i Hjørring. Man kan også tage turen helt op til landets spids, og atter nappe en rundtur på Skagens Museum - og i Aalborg er der ”Kunsten”.
Men Edvard Munch på ”Aros” er desserten.
Ren kransekage.
Manden der sagde – ”Jeg maler ikke, hvad jeg ser, men hvad jeg så”. kan ses indtil 17. februar.
Bestil billetter til udstillingen over nettet. Der er kø på. Bestil også ekstra tid til udstillingen, fordi man bliver lukket ind i hold med ret til at vandre rundt i en hal time.
Det er for lidt. Tag eventuelt madpakke med - cafeen på ”Aros” er pebret.
Men Munch er alt besværet værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar