mandag den 15. oktober 2012

Livet for en papkasse

Brugsen i Dronninglund har overtaget byens postkontor fra SuperBest.
Starten på denne posthusudvikling kendes mange steder fra. De små byers små posthuse - hvor man virkelig kunne lære at stå i kø – er ikke mere. De ligger nu som ødegårde rundt omkring i bylandskabet – for ingen vil købe et posthus fyldt med skranker. Dog nu uden paver.  
Grunden til at pakke, brev og indbetalingsserviceringen i Dronninglund by er flyttet, fra det ene supermarked til det andet, skal jeg ikke komme med bud på – det er nemlig ikke mit ærinde. Men den blodige konsekvens af denne flytning kræver øjeblikkelig handling. Før Brugsen satte sig på byens pakker var der i forretningens indgangs højre hjørne et bjerg af papkasser.
Store og små kasser til fri afbenyttelse.
Man siger, at hunden er menneskets bedste ven, men papkasser må indtage en klar andenplads.
Indkøbsfolket kan deles op i tre kategorier.
Der er dem, som altid husker, at få en indkøbspose - en brugt og gemt og korrekt sammenfoldet – med hjemmefra, når de skal på shopping. Den type mennesker er de sparsommelige genbrugsfolk.
Så er der den gruppe, som aldrig husker at tage noget med. De køber altid en pose eller to, når de står ved kassen. Det er jo tæt på utilgiveligt fråds, når man tænker på disse økonomiske krisetider. To kroner for en lille plastikpose, og tre for en stor. Prøv at gange 3 kroner med 5 pr. uge – eller 365 dage om året – nu hvor butikkerne må ha’ åbent alle dage – og døgnet rundt.
Jeg ser for mig plastikposer efter kl. 22.00 til 10 kroner stykket.
Det kaldes nattillæg!
Og plastikposer er aldrig på tilbud.
Den tredje gruppe indkøbsfolk er papkassefan. Hvis de ikke har papkassen med hjemmefra så napper de en af de kasser, som bør ligge let tilgængelig og synlig tæt ved kasseapparatet. 
Det er så her papkasseproblemet, efter postflytningen i Dronninglund, er blevet alvorligt. Nu kan man ikke længere se - og nogle kan ikke finde – Brugsens papkasser. Hvis man kigger sig godt omkring så finder man dem bag den nye postopsætning. Her henlever en af menneskets bedste venner et kummerligt papkasseliv.
I mørke og uden direkte øjenkontakt til sine mange venner - brugerne. 
Det bør Brugsen omgående ændre med spotlys og skiltning – og gerne med lidt glad musik.
SuperBest i Dronninglund har altid været førende med hensyn til at give sine papkasser gode forhold i direkte øjenkontakt med kunderne – skråt overfor kasserne. Deres papkasser virker også rigtig glade, og der er mange små, der stortrives i samværet med deres voksne, som ofte er placeret nederst, så de ikke tager udsigten for de små.
Derimod er det en katastrofe - og en skandale – at være papkasse hos byens Fakta og Kiwi. De har slet ingen papkasse til kunderne – og hvad det betyder, det ved papkassefan godt.
Samtlige papkasser bliver aflivet ude bagved.
Skåret op. Presset sammen. Kørt bort. Og brændt.
TV2 News kriminalreportageredaktion og byens landbetjent burde i tæt TV-seriesamarbejde se nærmere på disse voldsomme handlinger, som rammer alle slags kasser.
Også de små – de såkaldt mindreårige.
Hvordan situationen på papkassefronten ser ud, der hvor du bor, må de forskellige byers papkassefangrupper se nærmere på.
Under alle omstændigheder - livet for kommunes papkasser skal forbedres.
Det er en oplagt vindersag for de politiske partier.
Hvilket parti vil lancere en ansvarlig papkassepolitik? Hvis ikke sådanne udmeldinger sker snarest bør man klage til EU. Det må lige være en sag for fællesskabet - der har jo været agurker i nogle af papkasserne. Krumme eller lige.
Lad os sige ud med plastikposerne, som kun forurener både når de produceres, og senere som hensmidt affald i naturen.
Jeg tror på et sensationelt godt valg for det parti, der til næste kommunevalg, tør gå til vælgerne med sloganet :
Al magt til papkasserne.
.

.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar