På ferie for en tyver

Denne klumme er inspireret af en god ven, som fik tre klip i sit kørekort.

Tre klip betyder teoriundervisning, køretimer, ny køreprøve, penge ud af lommen,

søvnløse nætter, og nervøse trækninger omkring øjnene.

I særligt belastede tilfælde ses udslæt, begyndende stammen, og ufrivillig vandlanding.

Jeg har i fortsættelse af dette danske mareridt læst, at f.eks. Italien har et langt mere positivt klippesystem. Her har hver bilist et antal point, og bliver vedkommende så taget i en trafikforseelse, så trækker man et givent antal point fra det antal bilisten har. På et tidspunkt kan det selvfølgelig også i det italienske system ende som i det danske, men forskellen er den, at man i det italienske system har noget på forhånd. Det man har i hånden vil man psykologisk gerne beholde, passe på, værne om, helst ikke give fra sig. Det er pinligt kun at ha’ 14 point, når naboen har sine 20 i behold. Dernæst så skulle dette systemspil give færre forseelser – færre trafikovertrædelse  - og det er jo hovedhensigten. 

Modsat er det danske klippesystem negativt. Man får ikke noget givet på forhånd man starter med et nul, og har man så tre gange mødt denne danske politibesked  ”Klokken er nu 14.36, og du får et klip ”- så klapper teoriprøvefælden.

Det italienske system ligner meget det jeg har hørt danske forældre med stor succes bruger, når deres børn ingen tålmodighed har, når familien skal i skoven – eller på ferie i Italien.

De fleste kender til det: Bilen er pakket, ungerne installeret på bagsædet, og så går det direkte mod Norditalien. Hvis man er en familie fra Aalborg, så når man næppe helt til Svenstrup før sætningen kommer første gang fra bagsædet: Hvornår er vi der?

Kampen mod dette uvæsen er, at man f.eks. giver hver af bagsædets beboere 10 styk. 20-kroners mønter, og samtidig fortæller, at hver gang de spørger – ” Hvornår er vi der?” - så skal de aflevere en tyver. Forældre beretter, at ikke sjældent sker det, at det omtalte spørgsmål ikke falder en eneste gang på turen, så beholdningen af tyvere er intakt hos bagsædefolket ved ankomst til feriestedet, og det er jo også hovedhensigten. 

Som en lille krølle kan nævnes, at særligt dygtige – og snu – forældre med succes har udvidet omtalte system. Den sidste aften i ferielandet fortæller de børnene,  at i stedet for at tumle rundt og bruge deres sidste feriepenge på skrammel, så vil far – når de kommer hjem - doble det beløb de kommer hjem mad - i hård dansk brugbar valuta.

Det giver ro hele aftenen, en herlig ferieafslutning, og velhavende børn.

Det sidste er om ikke hovedhensigten, så heller ikke at foragte.

Og slår projektet fejl, så har i hvert fald faren overskud til en klipning.

Hos frisøren.