Jeg er på vej til Parken. Den rigtige. Enghaveparken på Vesterbro i København.
På vej derhen møder jeg den statsminister, som netop dette område i mange år valgte til Folketinget. Anker Jørgensen. Han går helt alene, langsomt fremad med to stokke, kiggende ned i jorden, fordi den stilling vil hovedet helst være i. Anker er på sin daglige vandring blandt sine vælgere, hvor af mange af dem med kærlighed i stemmen hilser og råber venlige ting. Den mand kan folk li’. De syns’ garanteret, at han er et godt menneske.
Anker ler og svarer igen, eller vinker tilbage med den ene stok. Anker er på vej hjem til det plejehjem på Vesterbro, han nu bor på. Mit næstsidste sted, som han siger.
Han skal ikke i Enghaveparken, som jeg. Der kommer så i stedet en anden statsminister, den nuværende. Lars Løkke Rasmussen er nemlig en af gæsterne i Anders Lund Madsens talkshow, som forrige fredag blev sendt direkte - lige efter aftenens resume af det kongelige bryllup i England. Derfor er en af gæsterne Bodil Cath, den royale BT-journalist, og så kommer Amalie, en ung pige der optræder i såvel reality-programmer samt på formiddagsforsider, og så altså statsministeren. Alle tre gæster bliver smurt ind i kunstigt velvære af studieværten. Luften er fyldt med indsovsede superlativer om gæsternes fortræffeligheder. Denne klamme samtaleform er den valgte konceptmåde. Den kendes også fra andre snakkeprogrammer – f.eks. radioprogrammet Cafe Hack på P4 søndag formiddag, hvor en ellers dygtig vært også overdrukner gæsterne med ros og anerkendelse, så fedteriet driver ned ad højtalerne i min stue. I Anders Lund Madsens mund kom der dog den aften i Enghave-parken en lille ændring - sikkert af hensyn til masserne. Hvor studieværten Madsen er sikker på, at såvel Bodil Cath, som pigen Amalie, er gode mennesker, så bliver landets statsminister - efter en total mislykket samtale, som studieværten alene må tage ansvaret for - sendt ud i Anker Jørgensen-land, med et ”Jeg tror du er et godt menneske”.
Før Anders Lund Madsen nåede frem til at modtage sine gæster i sofaen, så måtte han selvfølgelig Igennem en række tekniske prøver om eftermiddagen - plus den obligatoriske produktion af en spot til DR-fladen, som altid sendes en 3-4 gange fra godt en time før selve udsendelsens start - for at holde folk på samme kanal. At det også kan jage seere væk, er der åbenbart ingen, der har skænket en tanke. Mens spotproduktionen foregik, hang der en 7-8 mørke drenge omkring Madsen for at få en autograf, og fordi de også gerne ville i fjernsynet.
Madsen koncentrerede sig om sit, og havde heldigvis en producerassistent, kvindelig, til det grove. Men da drengene, med deres vedvarende barnlige påtrængenhed, var tæt på at være uden for dansk pædagogiske rækkevidde, undlod producerassistenten at prøve lidt med kærlighedens stærke arm. Hun blev mere og mere spidst, og da hun til sidst kogte over, bad hun drengene skrubbe et grimt sted hen, og der finde et lille sted, hvor de kunne ”lege sort”. Det var ikke venligt sagt. Nu er den slags drenge lige ved at finde sig til rette i vores land, og opføre sig lidt som almindelige uopdragne etniske børn af dansk oprindelse, og så får de sådan en hammer af indestængt stresset tv-racisme.
Men det var altså heller ikke Anders Lund Madsen, der sagde det.
Jeg tror nemlig, at han er en godt menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar