Bussen holder tæt ved Idrætsparken på Østerbro i København. Via bagdørene kommer en folk truende flok Brøndby-fan ind. De har ingen køller, men øjnene og attituderne gør det ud for køllesving. De har selvfølgelig ikke tager den forreste indgang ved chaufføren, fordi de ønsker ikke at betale for turen til Hovedbanegården.
Jeg gør ikke noget. Lader som ingenting, som alle andre, der nervøst skeler til de unge.
Det ville også være tåbeligt at risikere en hospitalsindlæggelse for en busbillet. De unges fodboldterroristers grænseoverskridende disrespekt for andre og de systemer, som de selv nyder godt af, er bedrøveligt, og kan hermed fortsætte – indtil der rejses i flok og siges nej. Jeg kom i tanke om denne bustur, da jeg hørte om voldshændelsen i Odense.
Du kender sikkert forløbet. En mand blev stukket med kniv og skudt under en fejring af den muslimske højtid i Odense-bydelen Vollsmose. Da politi og ambulance nåede frem til bydelen, blev der kastet sten efter ordensmagten og redningspersonale, hvilket resulterede i knuste forruder på en politibil og en ambulance.
En ting er, at bander kan vise voldelig adfærd overfor politiet, for den slags sammenstød har altid eksisteret – helt tilbage til da arbejderklassen fik tæv i Fælledparken, og gik til modangreb. Men her vises et grænseoverskridende voldeligt ansigt rettet mod de ambulancefolk, som samfundet har ansat til at hjælpe dem, der kommer til skade, når de har fået sår og skrammer efter sammenstød med f.eks. politiet.
Uroen fortsatte, da offeret nåede frem til skadestuen på Odense Universitetshospital. Her troppede 60-70 fjendtligindstillede personer med køller og knive, op i modtagelsen for at få fat på manden. De hærgede på forskellig måde modtagelseslokalet på sygehuset. Personalet måtte gemme sig. En betjent blev ramt af slag, skydevåben blev trukket.
Sagen har vakt opsigt. Berettiget nødvendigt opsigt. Når nok er nok, og nok er for meget.
Vi har desværre tidligere set den slags urimelige angreb - også med døden til følge - mod mennesker ansat i samfundets systemer, som skal hjælpe, bistå og vejlede borgere - uanset hudfarve og religion. Så angrebet på Universitetshospitalet i Odense har man faktisk ku’ set komme. Næste gang bliver det Borgerservice, en anden skadestue, så en børnehave, eller et plejehjem, hvor børn og gamles pårørende – eller personalet - bliver angrebet for at nogle skal ha’ fat i nogen eller noget. Det er spørgsmålet om man ikke nu har nået det punkt, hvorfra ingen return er.
Hospitalet i Odense har overvejet at indføre hospitalsvagter eller overvågning, for - som direktionen siger - at ”undgå lignende situationer”. Fint nok - på den berømte korte bane. Men det er vort politiske system, love og ordenshåndhævere – politiet - der skal sørge for manglende gentagelser. De køllesvingende kulturløse bander – og de hærgende fodboldfanatikere - bør forfølges til verdens ende, dømmes og fordømmes, ansvarssættes og fængsels, gøres upopulære - og bad standing.
Deres pårørende og mentorer skal sættes under pres, og gøres medansvarlige. Den voldelige stopklodsløse kultur skal afvises. Det skal selvfølgelig ske samtidig med, at man intensiverer arbejdet med de bagvedliggende årsagssammenhænge i forhold til at børn og unge, som udvikler en så marginaliseret adfærd. Endelig må de politikere med justitsministeren i front, som allerede har været fremme med politiske tiltag holdes fast på forandringer, og lad os i den forbindelse blive fri for løsninger af den slags, som vil sende ”dem hjem”. Man kan ikke sende danske statsborgere – hvad enten de er fodboldhærværkspersoner, rockere eller 2. generationsdanskere – nogen andre steder hen, men måske kan man tvinge dem til at tænke anderledes oppe i deres hoveder. At komme indenfor pædagogisk rækkevidde handler om midler og værktøjer. Måske kan også almindelige hverdagsdanskere hanke op i sig selv, opbygge noget af den samme energi, vilje og lyst til forandring i kampen mod denne voldskultur, på samme måde som man f.eks. længe har været fyldt op med energi - mod et helt andet hjørne af samfundskludetæppet - nemlig kampen mod rygekulturen.
Afsættet til forandringer skal være båret af, at et samfund, der skal være empatisk, trygt, tillidsbærende og velfungerende for sine borgere, ikke kan acceptere en sådan voldelig kulturadfærd fra bander, og deres forrådte og forrående medlemmer, hvad enten disse medlemmer er etnisk kridhvide, eller har en mørkere pigmentering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar