Gintberg på besøg

Så har hovedstaden endelig sendt noget værdifuldt til Udkantsdanmark. Gintberg har været her. Manden er på udkants-tour i hele landet, og lagde meget forståelig ud i Nordjylland.

Han valgte Hirtshals. Her bed manden sig muntert fast i billige underhylere, klumpfisken, og vejsalg, hvor man selv tager sine kartofler, og smider penge i en gammel cigarkasse. Især det sidste kunne virkelig imponere en københavner. Betalingssystemet kan nemlig tolkes derhen, at på toppen af Danmark tror vi på det gode i mennesket. Hvis nogle vil snyde for betalingen af en pose kartofler, så må de det. Det hævner sig senere med mareridt og inkontinent. Men Gintberg har selvfølgelig også i sin kartoffelvinkling en bismag af, at vi er naive og godtroende, og derfor vil vi altid blive snydt. Udkantsdanmark - det er Jer, og det ændrer sig aldrig.

Hvis nu Gintberg vælger, at komme tilbage til Nordjylland, når sommeren er over os, og der virkelig er gang i boderne med nylagte æg, nyplukkede ærter og agurker og friskopgravede kartofler, så vil han opdage, at vi har også vejsalgssteder med fastgjorte pengekasser i rustfrit stål, som er overvåget med video, og med direkte linier til politiet. Selvfølgelig ikke med kontakt til det ikke-eksisterende nærpoliti, men så forhåbentlig til nogle betjente, der befinder sig indenfor en afstand af en times tid i en kvik bil med blink- og udrykningsret.

Jeg har personlig kendskab til vejsalgskartoffelsteder, hvor man ret så tit bliver snydt for betalingen af en tyver, og også er udsat for besøg, der tømmer cigarkassen -  hvis den ikke er nagelfastgjort. Nu vil mange nordjyder straks sige, at der jo altid i de varme sommermåneder kommer nogle ’køvenhavnerne’ forbi - men det er for billigt et point. Det er i øvrigt tit fastboende, der er blevet taget i slige ulovligheder, men selvfølgelig – hvis man lige går nogle år bagud i syndernes geografiske register, så er de sikkert i en ikke så fjern fortid tilflyttet fra netop vestliggende storbyer.

Ikke så langt fra mig bor en herre, som i mange år har solgt gulerødder for ca. 35 kroner sækken.

Det er en udmærket forretning, hvis man har gulerødder nok, og folk betaler for sækken. Men hvis

det kniber med det sidste, så må man låne en brugbar ide. Manden satte så et skilt op med sætningen ”Video-overvåget” , og det skal jeg ellers hilse os sige har hjulet ganske gevaldigt. Der er nu balance i gulerodsregnskabet. Men disse kedelige fakta fra vejsalgsstatistikken ændrer dog ikke på, at det er mere opløftende, som nordjyde, at være kendt som særlig gode mennesker, der har tillid til andre. Vi satser gerne en pose kartofler for den gode sag. Eller en gammel bog.

I Dronninglund by har man indført ”Åben bibliotek”. Det betyder, at man kan komme ind udenfor åbningstiderne, hvis man blot kører sit sygesikringskort igennem en lille teknisk anordning. Så åbner dørene sig, og man kan gå ind og læse, låne og lukke efter sig, når man har scannet sine lån. 

Det vil dupere en Gintberg.

Han vil i sit inderste ganske givet frygte, at sådan en ordning vil skabe en bortkørsel på en ladvogn af samtlige Rifbjergs værker – dem der nu er - og smadring af stole og borde - afsluttende med en festlig ildspåsættelse.

Nu skal man aldrig sige aldrig, og der kan jo komme en tilflytter - eller turist forbi – med et stjålet

sygesikringskort, men indtil det sker, så vil vi fastholde de åbne døre. I søndags var der 99 besøgende på det ”Åbne Bibliotek” i Dronninglund – hvilket røbes via tælleren, og efterfølgende fotografering. Personalet kan efterfølgende meddele, at man om mandagen fandt biblioteket i samme gode stand, som man havde forladt det. Eneste fremtidige ubehagelige virkning på en sådan succes ligger indenfor besparelsesområdet. Der kan jo være politikere, der vil påstå, at hvis man kan have et bibliotek åben i fire timer - uden personale - så kan man vel også i syv.

Men den slags politikere er klart tilflyttere.