De fleste på 40 + husker Niels Hausgaards sang om atomkraftværket, som vi ikke har noget imod – det skal bare ligge et andet sted end her. På Fyn har vi tænkt. Lidt den samme filosofi begynder at præge debatten om opsætning af nye vindmøller. Således ses ofte i avisernes omtale af nutidens protester mod vindmøller, at ” de fleste er enige om, at alternativ energi børn fremmes mest muligt. men uenigheden kommer, når debatten drejer sig om, hvor de skal opstilles” - som der f.eks. stod i Østvendsyssel Avis for nylig. Det passer altså bare ikke. Mange af de protester, som er f.eks. i Brønderslev kommune, handler ikke så meget om placeringen, men om møllernes størrelse.
Jeg er tilhænger af vindmøller. Jeg syns faktisk de er kønne, når de står der, som en lang hvid ensartet stribe i landskabet. Denne fornemmelse af skønhed har da givet også meget at gøre med, at jeg ved vindmøller gør gavn – de giver strøm og forurener ikke. Når jeg alligevel er imod f.eks. placering af 3 forsøgsmøller i Bolle Enge mellem Try og Rørholt, så skyldes det alene og aldeles møllernes ekstreme højde. Hver mølle skal rage 150 meter op i himlen. Det er 5-6 almindelige møller ovenpå hinanden. Eller 4-5 stykker af det der rundetårn, der står ovre i København. Man bliver da helt svedt af angst for at få skidtet i hoved, hvis det virkelig blæser.
Som den ubehagelige tillægsgevinst kommer så lavfrekvenslydene, som den slags gigantmøller
udsender. Hver gang medierne omtaler de nye forsøgsmøller, så viser de altid som illustration
ganske almindelig møller. Det sender jo klart signal om, at så slemt er det jo heller ikke – prøv selv at se. Nu finder der jo ikke mange billeder af gigantmøllerne, men så bør man lave en sammenlignende tegning, der giver forståelse for, hvorfor vi modstandere kærer os mere om størrelsen end om placeringen.
Det er fuldstændig lig med mediernes illustrationer til omtale af børnepornografi. Det er jo næsten hver og hver anden uge, at politiet, enten i Danmark eller i udlandet, afslører en kreds af brugere af børnepornografi. Nu må man forståelig nok ikke offentliggøre børnepornografisk materiale, når man omtaler disse sager, så seeren eller læseren får ikke en klar fornemmelse af, hvor ubehageligt og hjerteskærende den slags billedmateriale er. Ofte viser medierne derfor et fotografi af piger omkring den seksuelle lavalder. Dermed giver man mange modtagere en fornemmelse af, at børnepornografisk film og billeder blot er lidt lir med unge friske nøgne piger. Jeg skal hilse og sige, at børnepornografi intet har med kokette franske postkort at gøre. Børnepornografi er voldtægt, misbrug og overgreb mod børn, hvoraf mange aldersmæssigt er helt ned til børnehavealderen. Som det fremgik at Lone Backes berømte bog ”Liderlig Lolita” fra 1980 om børnepornografi, så er billedsiden i den oprindelig udgave (som blev kaldt tilbage og genudsendt uden billedmateriale) så ubehagelig, at man kun kan give en stor håndsrækning med bevillinger til de mennesker, der i dag bruger deres arbejdsliv på at finde, bekæmpe og retsforfølge brugere og producenter.
Her ville det være en hjælp, hvis man kunne undvære illustrationer, som viser søde unge nøgne piger, der spiser æbler, eller sutter på slikpinde. Fortæl i stedet sandheden om, hvor groft dette kommercielle (forbudte) område er. Den samme indstilling vil jeg også gerne gør sig gældende, når man vælger illustrationsmateriale til artikler i avis og på net om vindmølleprotester. Drop de pæne hvide snorlige møller, og vis hvor store de er - disse nye forsøgsgiganter, der som skyskrabere perforerer luftrummet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar