Weekendavisen har i dag en artikel om mobning, frygt og chikane
blandt Nationalmuseets medarbejdere, og fornylig fortalte medierne om årelang
mobning på ledelsesgangene hos LO. Det
er dog utroligt, at mennesker med privilegerede jobs - fyldt med spændende oplevelser
og arbejdsopgaver – som giver plads til at udvikle og præsentere egen identitet
og holdning, ikke kan finde tilfredshed og glæde i deres arbejde. I stedet for
lidt herligt sjovt drilleri bemander man dagen med grov, og sygdomsfremmende
mobning. Desværre har flere undersøgelser vist, at mobning findes på alle niveauer
på mange voksnes arbejdspladser.
Vi har et voksensamfund, som konstant behandler, og diskuterer
løsninger på barndommens mobning, chikane og misudviklinger. Og det gør voksne
med fokus på, at børn skal gøre, hvad voksne siger. Men børn gør som voksne
gør. Derved opdrages børn i hjem og af medier med mobning og til mobning. Det bliver børn
ved med indtil voksne fjerner mobning, som en grim del af danskernes nationalkarakter.
fredag den 18. december 2015
lørdag den 5. december 2015
JULEHILSEN TIL EN KØBENHAVNERJYDE
(Bragt i Kristeligt Dagblad - 4.12.16)
Frode Muldkjær
KÆRE OVERBORGMESTER FRANK JENSEN
Så snart den søde juletid er pakket væk - sammen med det
julepapir, som farmor har tænkt sig at genbruge næste år - så må du træde i
vinterkarakter. Du skal have forberedt
dine bysbørn om, at de måske har holdt jul i hovedstaden for sidste gang. I 2016 vil mange af dem ikke længere bo i
dronningens by, men et sted i provinsen. Langt væk fra Den lille Havfrue. Måske
helt oppe i det nordjyske. Men det er så
her du skal slå til, overborgmester, og som en anden H.C. Andersen fortælle, hvor
dejligt der er i Jylland - også på begge sider af Limfjorden. Du ved godt, hvorfor en stor gruppe
københavnere skal pakke deres ”gå-i-byen-tøj”, årskort til Tivoli og cafemøbler
i flyttekasser – fordi regeringen har bestemt en større udflytning af diverse
statsinstitutioner til vest for Valby og omegn.
Du skal fortælle de opskræmte københavnere, at de nu får muligheden for
at flytte til et område, hvor høns og børn færdes fri som fugle. Hvor de fleste
har bil – med anhængertræk. Men man kan
dog også prøve - som en del indfødte gør – at klare sig med en knallert med en
genbrugsmælkekasse bag på - til dagligvarer fra Brugsen. For at give dine ord mere
fylde bør du supplere med annoncer i de københavnske dagblade meget lig dem,
som minister Støjberg har indrykket i aviser af anden etnisk trykherkomst end
dansk. Godt nok fortæller de annoncer, at hverken hovedstaden eller dens
provins er værd at opholde sig i. Så her skal du lige ha’ rettet lidt i
teksten.
Jeg har valgt dig som en oplagt overbeviser om provinsens
herligheder, fordi københavnerne ved godt at du er en rigtig kender. Du er født
og opvokset i det nordjyske. Du har trods dit evige vedhængende
konfirmationslook i mange år været denne udkants repræsentation i Folketinget.
På trods af disse synlige handicaps – set i en københavners optik – så blev du som
tilflyttende AaB-fan med genetisk indbygget ”had” til FC København, valgt som
hovedstadens overborgmester. Det valgnummer har københavnerne i øvrigt lavet
før, idet de helt tilbage til 30’erne valgte en anden Jensen - fra Fyn - som
overborgmester. Bange for at prøve noget meget anderledes har de aldrig været i
millionbyen.
Jeg tror også, at du kan ramme den jyske sjæl, som gemmer
sig hos mange københavnere. De kommer jo i stort omfang fra provinsen. Det var
deres tip- og oldeforældre, der kom ind med firetoget – blev, og satte præg på
en voksende storby. Det er faktisk dem, som taler mest ærkekøbenhavnsk, som i
sin tid kom med den mest udprægede dialekt. Nu kan deres efterkommere grave det
gamle sprog frem fra hjernens A4-sider, og være glad for, at de - modsat andre tilflyttere
– kan sproget inden de ankommer til vildnisset. Dog skal de nok gemme de mest
svulstige vendinger væk. Hvor noget er ”fantastisk” på Frederiksberg, så er det
stadigvæk ”nogenlunde til den positive side” i det meste af Jylland.
De københavnere, som på forhånd de intet kender til
Nordjylland skal blot hviskes et par destinationer i øret. For en del år var
min hustru og jeg inde i en tøjforretning i København, hvor vi blev mødt af en
uinteresseret arrogant mandlig ekspedient, der stod og røg bag disken. Så vi er
tilbage i 90’erne. Dog kun i forrige århundrede. Manden havde spottet os, og
kiggede på vore ben efter mærker fra gummistøvlerne. Mens min absolut bedre halvdel
gennemgik bøjlernes vedhæng, blev jeg efter øjeransagningen mødt med følgende
spørgsmål: Og hvor kommer I så fra. Da han fik svaret Nordjylland lyste han
virkelig op, og sagde med begejstring i stemmen: ”Så kender I Blokhus – og
Skagen”. Det måtte jeg jo indrømme. Han bød mig en af sine cigaretter. Så kunne
vi ryge sammen. Venner for en stund. Det er faktisk nemmere end man tror, at
sætte københavnere på det jyske forventningstog.
Nu er provinsen mange ting. Der er andet end særligt kendte
byer - Skagen, eller særligt store byer – Aalborg, Århus, Esbjerg, Herning. Der
er også mindre som Hjørring, Struer, Silkeborg og Ringkøbing. Og så er der de
meget små. Selv bor jeg i Dronninglund – det er der ca. 2800 andre der gør. Godt
nok har vi ikke meget lovligt cafe- og natteliv, men vi kan købe benzin, blive
klippet, få massage, snakke med en advokat, få børn passet, få dem i skole, og
på gymnasium. Der er 8 km til et havvand, 6 til en motorvejs til- og frakørsel,
5 til en golfbane, og det samme til kunstcenter, skov, eller ridecenter.
Min københavner, hvad ønsker du dig mer!
Måske en meget lille landsby med endnu mere frisk luft og
langt mellem husene. Knap 6-7 km fra Dronninglund ligger der en lille landsby –
Gerå. Den bor nu 107 mennesker i omkring 50 huse. Fornylig var byen smykket med en flagalle. Hvorfor?
For første gang 15 år blev der født en ny borger. Beboerforeningen peger på
denne store begivenhed, som et muligt vendepunkt. Babyer – og københavnere - er
udkantens svar på udødelighed. Fødslen har
som nævnt hævet tallet af borgere fra 106 til 107. De er helt kæphøje i Gerå. Der
går glade – dog ubekræftede rygter om, at regeringen overvejer at placere en
statsinstitution i byen – f. eks. den kommende nye politiskole. Gerå råder over
lange stræk af mulige brugbare øvelsesskydebaner. Og billige boliger af høj
kvalitet har man. En annonce i dagens lokale ugeavis kan således tilbyde et
flot renoveret sort 150 kvadratmeter stort træhus med fire fine værelser, og to
nye badeværelser. Huset ligger i smukke, grønne omgivelser - med fisk i byens å
og fuglereservat for oven. Pris 1,2
millioner. Men med der obligatoriske ”liggedage” kan man nok få prisen under
millionen. For de penge kan man jo ikke engang leje en garage på Frederiksberg.
Endelig er det i anledning af julemåneden vel meget
naturligt at gøre opmærksom på, at december måneds mest kendte fødselar blev
født i udkantens udkant. Hans bonusfar og mor tog væk fra den store stad med
dens larm og tummel, og fandt langt ud på landet en stald med udsigt til
stjerner og vismænd. Vov ikke at nævne, at der ikke sker store begivenheder
langt væk fra den pulserende by.
Værsgo’ Frank Jensen - og alle I københavnerjyder – udkanten
har dækket op.
Kærlig hilsenFrode Muldkjær
.
torsdag den 3. december 2015
Et liv i sang og musik
-”Aftenens gæst mødte jeg første gang ved en af de
navnkundige julefrokoster, som blev holdt på Nordjyllands Radio i ”gamle dage”.
Han blev bedt om at spille et stykke på klaveret. Denne unge mand, som netop
var blevet ansat til at finde, og synliggøre al den spændende musik, der
foregik overalt i forskellige nordjyske kroge. Det gjorde han, og han spillede
så smukt - og nu vil han spille det samme stykke musik for Jer”-.
Sådan introducerede Garagehøjskolens bestyrer for nylig
aftenens gæst overfor en sædvanlig fyldt garage – og gæsten var lederen af den
nye Folkekirkens Hus i Aalborg Henrik Thorngaard. Henrik spillede Oscar Petersons
”Hymn to Freedom” – hvilket garagens gæster ej heller fandt så ringe endda!
Senere satte han sig ved klaveret igen, og selv om han sagde, at hans
”klaverspil var lidt rusten”, så tror bestyreren, at selv frøken Mouritzen, spillelærerinden
fra Aabybro - som i 60’erne meget bestemt førte den lille Henrik henover de
såvel hvide som sorte tangenter - ville være tilfreds.
Aftenens overskrift var ”Et liv i sang og musik”, og det har
været Henrik Thorngaards. Først i mange år hos DR Nordjylland, og siden i endnu
flere år hos DR Midt og Vestjylland. Derefter blev det som leder for Prinsens
Musikkorps i Skive, og nu er han netop tiltrådt, som leder af Folkekirkens nye
Hus i Aalborg. Huset er den gamle Nationalbankbygning ved siden af
Studenterhuset, og overfor Budolfi Kirke. Her skal han gerne få et væld af
tilbud op at stå fra musik og salgsaktiviteter, foredrag, debataftener og
cafevirksomhed.
Aftenens samtale og debat gav mange herlige historier om bl.a.
den nordjyske biskop, der begyndte som musiker i "Tørfisk", og
børneradiomedarbejder i Holstebro - og om gemytlige møder med prinsgemalen, og om
Thorngaards kamp for få penge til musikkorpset i hård dialog med forsvarets
folk, som synes det var vigtigere, der blev brugt penge på krudt og kugler -
end på musikinstrumenter.
Højskolesagnbogen blev selvfølgelig ikke glemt, og
bestyreren koncentrerede sig om digteren Nis Petersen - - Kaj Munks fætter –
som døde af druk kun 43 år gammel, men satte sig – men i dag stort set glemte -
flotte litterære pejlemærker – som romanerne ”Spild mælk” og ”Sandalmagernes
Gade”. Samt en række flotte digte, hvor af to er kommet med i Højskolesangbogen
nye udgave. ”Forlad os vor skyld” og ”Jeg samler på de små børns smil”. Derudover blev der sunget efter ”Det blå sanghæfte”,
som indeholder 17 sange, som er på vej ind i den kommende højskolesangbog –
hvornår den så kommer må tiden vise, som tiden viser så meget. En stemningsfyldt garage sang således Anne
Linnets ”Forårsdag”, Alberte Windings ”Lyse nætter” og Seebachs ”Under stjernerne
på himlen”.
Aftenens klavermenneske under højskolesangene var Poul Erik
Jensen fra Øster Brønderslev.
Garagehøjskolens forårsprogram begynder til marts
2016. Indtil da kan man sætte kryds ved Maratonsang søndag 20.december på
Nordkraft fra kl. 11 til 15. Og til ”Frodes Højskole” tirsdag den 12. januar i
”Folkekirkens Hus” i Aalborg, hvor gæsten er organist Jens Nielsen - manden bag
den nye CD ”Efterårsglød".
torsdag den 19. november 2015
Ny politiskole til Gerå
Den lille landsby Gerå i Brønderslev kommune er på vej.
Fremad. Beboerne ved det, og en flagalle har smykket byen. Hvorfor? For første
gang i 15 år er der blevet født en ny borger. Beboerforeningen peger på denne
store begivenhed, som et muligt vendepunkt . Nu er byens indbyggertal steget
fra 106 til 107. Der går allerede rygter om – i Gerå og omegn - at regeringen
overvejer at placere en statsinstitution i byen, og FDB må vel også gå i
Dagligvare-tanker -inden og før konkurrenten den frie købmand vender tilbage.
Babyer – er udkantens svar på udødelighed.
Sammen med billige boliger. Dagens lokale ugeavis – som har
meddelt babyboomet - har også et flot renoveret sort træhus i en salgsannonce.
Fire fine værelser og to nye badeværelser i smukke, grønne omgivelser - med
fisk i byens å og fuglereservat for oven - til salg for 1,2 millioner. Men med
”Hammerslag” i baghovedet kan liggedage nok få den pris under millionen. For de
penge kan man jo ikke engang leje et cykelskur på Frederiksberg.
Værsgo – the real udkant - har dækket op. fredag den 6. november 2015
Strand i Garagehøjskolen
Når ”Breaking News” handler om, at Mette Frederiksens
nederdel er gået itu inden dronningefesten, så er nyhedsvurderingen og
prioriteringen gået helt skævt, sagde journalist og Tv-værten Kurt Strand i Garagehøjskolen,
hvor han som gæsteforedragsholder talte til en intens lyttende forsamling. Strand talte om moderne nyhedsformidling, om DR,
TV2 og avisers fremtid og om vigtigheden af en mere anstændig
nyhedsprioritering. Kurt Strand har været
ansat i DR i 25 år. I en årerække været formand for Cavling-komiteen. og nuværende ankermand på TV2 News
”Presselogen”.
Foredraget var fyldt med gode øjebliksbilleder. Strand mener, at papiraviser overlever på trods
af presset fra de sociale medier. Bogen dømte man også død, men den klarer sig
fint. Det vil aviser også gøre, selv om
dødsfald vil forekomme.
Strand frygter, a t den borgerlige regering – hvis den sidder,
når der næste gang skal laves medieforlig – vil skære så dybt i DR’s økonomi og
selvbestemmelse, at det bliver et blodbad, der kan koste DR vitale områder – herunder
flere af deres kanaler.
Stand mener, at hvis man ser TV2 News dagen lang, så bør man
have psykiatrisk bistand.
Strand advarede mod altid, at skælde ud på journalisterne,
når de går til politikerne. Sidstnævnte er
ofte snedige og manipulerende dagsordensættere.
Strand sagde endelig, at ”DR’s Martin Krasnik er en
formidabelt interviewer
– n å r han interviewer!”.
– n å r han interviewer!”.
mandag den 26. oktober 2015
Takketale for Grundtvigs Pris
To mænd fra Vendsyssel spiser på
Noma i København.
Efter den 16 af i af sån' ca. 24 retter kommer
tjeneren og spørger om maden smager: Den mest svulstige i tale af de to siger: Ja tak.
Og den anden tilføjer: Vi kan lige holde det i os!
Nu er jeg ikke født i Vendssyssel, men ved
Vestkysten, og der er begejstringsbølgen stærkere.
Så jeg kan svinge mig en del højere
op i overensstemmelse med min kulturbaggrund og oprigtig sige, at jeg både
er stolt over - og glad for, at modtage
Grundtvigs Pris.
Stolt fordi Grundtvig er en vigtig medspiller og inspirator for
min lille Garagehøjskole, hvor ”
vi på lige fod og i frihed” skal og vil tale sammen, og
det med ”munden løsnet og hånden
bundet” - hovedingredienserne i den allervigtigste tale –
nemlig samtalen - og gerne om emner som viser, at ”mennesket
er et meningssøgende væsen”.
Glad fordi prisen ganske givet vil forstærke det positive fokus som lander på min Garagehøjskole, og derved måske - og forhåbentlig - blive en inspiration for andre. Så 1000 af højskoler, samtalerum og samtalesteder kan opstå – i andre garager, dagligstuer, cafeer og forsamlingshuse, hvor mennesker mødes, for med samtalens styrke, at blive klogere på liv og hverdag, få større indsigt - og bedre forståelse til at erobre løsninger for sig selv og næsten.
Næsten her forstås, som både den nære næsten, samt den næsten der bor noget længere væk.
Garagehøjskolen er blevet en realitet
blandt andet fordi jeg siden min højskolelærertid
i 70’erne nok altid har haft en pæn
stak højskolesangbøger - men forskellige udgaver
- så derfor ønskede jeg mig til min 60-års-fødselsdag
10 højskolesangbøger, så
jeg til den fest ku’ stable et sangkor på
benene, og selv indtage rollen som dirigent, som selvfølgelig
kræves overfor en samling gæster,
der har spist og drukket – sømmeligt
- men vedvarende.
Frøet var plantet - kimen lagt. Højskolesangbogens
Holger Danske - Grundtvig – havde vækket
min slumrende lyst til at blive højskoleforstander –
og da jeg har en stor garage og en lille bil – så
jeg de fysiske muligheder. Garagen blev tømt for skrammel og gemmeting, og det viste sig – næsten - at være en større opgave end siden, at få den fyldt med mennesker.
Derefter sku der isoleres, sættes træloft, laves vinduer i de to porte, indgangsdør, lægges kraft ind til varme, lamper op, plakater og billeder, opslagstavler, 30 stole, 3 cafeborde, 40 rødvinsglas - og stuens klaver kom ud i garagen- og en talerstol. Plus de 10 Højskolesangbøger.
-som hurtigt voksende til 40 da et ældrecenter i nærheden ønskede at videresponsorere 30 nye højskolesangbøger (18. udgave), som centret lige havde fået. De ældre ku ikke læse skrifttypen – den var for lille, men hvordan får man ellers plads til 572 sange i en højskolesangbog - som har den volumen, som højskolesangbøger skal ha.
Premieren i garagen blev sat til Grundtvigsk Forums samtaledag torsdag 26. september 2013. Det blev skolemanden fra Skagen Chresten Sloth, som lagde ud overfor en fyldt garage – 30 gæster - plus garagebestyrerpar.
Siden har der været 13 arrangementer - hver gang med en fyldt garage. – her senest i oktober med USA-kender og højskolelærer Mads Fuglede – der fortalte om, hvorfor USA også om 50 år er verdens førende økonomiske og militære magtcentrum. På grund af deres massive teknologiske dominans, og nok er der mange ting ved USA vi ikke kan li’ – men vi bryder os ikke om alternativet.
Og 4. november kommer journalist Kurt Strand og fortæller om moderne
nyhedsjournalistik i et land, hvor der er flere nyhedsmedier end der er
nyheder.
Hver aften er dette meningsfyldte indhold pakket ind i 3-4 højskolesange,
og selvfølgelig med et ”forstanderkvarterstid”
om emner, som har været i fokus i det offentlige
rum siden sidst – eller netop ikke har været
det.
Derudover kommer så Garagehøjskolens
sideaktiviteter. Stærkt inspireret af mit besøg til Maratonsangdagen i Vartov i 2013 tog jeg hjem med den klare sangplan, at sådan en ting, vil vi også ha i Nordjylland. Et indlæg i NORDJYSKE Stiftstidende opfordrede det nye kulturhus i Aalborg - Nordkraft - til at skabe sangkraft i Nordkraft på året længste dag – ligesom i Vartov. Jeg fik ingen respons.
Så kontaktede jeg det lokale Dronninglund Kunstcenter – et ideelt sted - meget smukt beliggende i udkanten af Dronninglund Storskov – der kunne vi lave ”Velkommen i den grønne lund” til glæde for både Grundtvig og Grip.
Kunstcentret sagde straks ja, og samme dag kom så et ”vi er også interesseret” fra Nordkraft.
Og sådan blev det.
Der er MS-dag på Dronninglund Kunstcenter på årets længste dag, og i Nordkrafts på årets korteste. To MS-stævner i Nordjylland om året.
I Dronninglund var vi i år over 700 deltagere, og i Nordkraft mellem 3-400.
Vi er allerede i gang med at forberede - selvfølgelig den i december - men også den i juni 2016.
Garagehøjskolen vil udover disse aktiviteter også gerne have kontakt og fat i højskolefremmede, og bruger Højskolesangbogen som velegnet lokkemad.
Således
har haft Garagen haft flere besøg af forskellige faggrupper til vin, sang og
snak. Der har været besøg af museumsfolk, kvindegrupper, nordjyske
falckreddere, og næste sang- og snakkerunde bliver med pædagogiske
institutionsledere.
Jeg tar’ gerne
rundt med mine 40 Højskolesangbøger under
armen og fortæller og synger med efterlønnere,
klubber, eller som i forrige uge hos 8o pensionister i Saltum.
I sommer blev jeg
bedt om at lave fællessang, som en start på årets
havnedage i Aså. Om det arrangement sagde en god ven, at der
var en dristighed, da der næppe ku støves
mange op i Aså - der ku 1.vers af ”Sejle
op ad åen”.
Han fik ikke ret. Der
kom over 300 mennesker til 2 timers fællessang med et sanghæfte
med 30 sange fra Højskolesangbogen, som man havde fået
trykt til gratis udlevering. Og der blev sunget.
Der er i tiden en
lyst og behov for at fællessang- at løfte
ord og tanker på en befriende måde. Der
er sammenlignings-tråde bag ud til 40’ernes
alsang – et politisk frustreret folk, som søger
efter ny sammenhængskraft, - som mangler rødder
til de vinger, som ikke vedvarende kan flyve uden brændstof
med vitaminer. Det rører igen ved menneskets søgen
efter det meningsfulde.
Højskolen i garagen, ønsker
konstant fokus på den samtale, som desværre
er blevet væk. Den skal findes, genfindes, genetableres, genskabes.
Det er samtalesproget, der forankrer os i et kulturelt og socialt fællesskab. Sprogmanden Jørn Lund har sagt, at ”sproget kan samle og splitte, forsone, forføre, og forædle, bringe os ud af isolation og egocentri”.
Med sproget kan vi også sende etiske signaler, markere holdninger, sige ja og nej, sætte pejlemærker for, hvad vi synes er rigtig og forkert.
Engang sagde man, at billeder aldrig lyver.
I dag ved vi, at billeder altid lyver.
Engang sagde vi, at medierne var den 4. statsmagt, der skulle
kommunikere, kommentere og kontrollere den politiske dagsorden.
I dag ved vi, at medierne er skaberne af den politiske virkelighed.
Engang sagde man, at ytringsfriheden er ubegrænset.
Kun domstolene satte grænserne.
I dag ved vi, at domstolene er det mindste problem.
Voldsomme ydre påvirkninger af ytringsfriheden lukker munden, og løsner hånden.
Engang mente man at ytringsfriheden var et spørgsmål om at ytre sig.
I dag skal vi erkende, at sammen med taleretten følger også lytte pligten.
Hvis jeg gerne vil ha, at der lyttes til, hvad jeg gerne vil sige, så er jeg forpligtet til også at lytte til, hvad andre har at sige mig om det givne emne.
Hvis jeg mener jeg kan tilføje debatten et spændende argument, så er det da logik, at jeg tier, når andre også mener de kan tilføje et andet synspunkt – eller forbedre mit.
Vi skal huske, at intet er mere deleligt end ytringsretten. Der går intet fra min ret ved at jeg også giver den til andre. Min ret begrænset ikke, fordi du får del af i den.
Ytringsretten kan deles igen og igen, uden at den enkelte mister isn.
Men lyttepligten forøges.
Det er også den man bliver klog af.
Vores mishandling af taletiden – hvor det netop er så udbredt at tro, at man bliver klog af at høre på sig selv - behøver en opstramning af sprog og brug.
Kampen mod denne mishandling kalder på et fravalg, en markering, et nej til en udvikling, der efterlader vores oprindeligt talte sprog ude på et sidespor, og placerer etik og dialog udenfor pædagogisk rækkevidde – man har bundet munden og frigivet hånden.
Lad os udbrede kampen mod det mobbende sms-sprog, de sociale mediers grænseoverskridende krænkelser, Bodega-sproget, som breder sig i underholdningsbranchen, og lutres af nyhedsmedierne,
Og det hele blandes med heftigt råberi, evige afbrydelser, platte iscenesættelser, verbale personoverfald, og etikløs tomgang.
Fordi sprog, der slår, løsner hånden.
Vi har efterhånden udviklet en brokke-,
mobbe – og sende-hjem-kultur
Hvor pointen er at fokusere på det negative, som en
forvirret tro på at det er vejen til a t vi får
det bedre. Men det er det modsatte der sker.
Dette fejlfindings-samfund gør os nemlig immune. Vi opgiver ævred, når der er så meget der mislykkes, Vi orker ikke at tage kampen op for noget, når alt tomhedsgøres.
Vi bliver apatiske, og ligeglade med børnene pasningsordninger, fritidsliv, deres skole,
Ligeglade med dem der har det skidt, de fattige, de syge, de gamle,
Vi skal ha flyttet den snakke - og argumentationsske over i den innovative hånd. Zappe helt væk fra den hæsblæsende skæve udvikling, hvor man tror livet kan forstås på 15 sekunder, og hvor krig og elendigheder kan klares ved en kvik tv-rundspørge blandt gågades stressende forbrugere.
Samtidig må vi acceptere, at intet bliver anderledes, uden at vi selv ændrer sprog og argumenter, og i stedet hylder den holdning, at meninger bør bygge på fakta frem for fup og underholdning.
Et langt arbejdsliv blandt børn har overbevist mig om, at intet er vigtigere end at lytte og danne.
Jeg begyndte min takketale med to mænd der sad på Noma, Jeg vil gerne runde af med de to drenge, som sidder på et trappetrin og puster ud efter en fodboldkamp.
-Har du hørt om de to kvinder, der er flyttet sammen, spurgte pludselig den ene. Nej, svarede den anden.
-Synes du ikke der er synd – de kan ikke få børn.
Ingen reaktion.
-Har du så hørt om de to mænd, der er flyttet sammen?
Nej.
-Synes du ikke det er synd, de kan ikke få mad.
Det er selvfølgelig en trappetrinssamtale af noget ældre dato. I dag kan kvinder jo få alt uden mænd, og mænd kan også lave mad. Det er også altid mænd, der man ser i TV’s madprogrammer. Næsten flere mænd end der er madprogrammer.
Men pointen er, at børns fødes med tomme A-4_ark oppe i hovedet, og gennem hele barndomslivet er voksne ansvarlig for, at alt det skrammel, der bliver fyldt på bliver koordineret. Derfor er det livsnødvendigt, at børn er omgivet af voksne, der giver tid og opmærksomhed – de to begreber, der sammen med omsorg og kærlighed er barndommens fundament.
Som det ydersat effektfuld blev formuleret i filmen ”Angels share”, hvor moren siger til faren, der kigger på deres nyfødte: ”Han er født med kun en hjernehalvdel. Og efter en kort pause, hvor faren ikke trækker vejret: -”Den anden halvdel skal vi tage os af”.
Piet Hein ha sagt – ”Af folk bliver der fler' og fler', men
mennesker de skabes ikke mer”.
Det passer ikke – hvis vi tar’
omhyggeligt og hyggeligt vare på morgendagens voksne, så
bliver der også i morgen dannet mennesker,
som med tiden så bliver til det folket, som –
Grundtvig taler om. Det handler om værdier.
Det handler om at erkende, at dannelse ikke kun er noget med bordskik, og valg af tapet der matcher spisebordet – dannelse er at blive ført ind i en verden af kultur, historie, social forståelse - der er få de der rødder til sine medfødte vinger. Al den tilegnede dannelse skaber ikke alene gode manerer, men også etik og værdier, så gør det muligt at udvikle sig til et socialt medmenneske.
Vi lever så længe vi husker.
Bjørnen Peter Plys har sagt: ”Visdom er ikke noget man kan gribe i luften, det er noget som griber en, og det eneste man kan gøre, er at gå et sted hen, hvor det kan komme til at gribe det”.
Jeg vil gerne, at min garage er sådan et sted – hvor visdom kommer til at gribe en.
Bare engang imellem.
Jeg skal gøre mit bedste.
Tak for prisen.
søndag den 18. oktober 2015
DR - Tag Jer nu sammen
”Vi skal gøre opmærksom på, at den er uegnet for mindre børn”.
Det sagde DR om søndagens afsnit af serien ”Broen 3”. Uegnet for mindre børn! Timen
før Søndagsavisen fra kl. 20 til 21 med den svenske betjent Saga er (sine kvaliteter
her unævnt) psykologisk kompliceret og handlingsindviklet, men især voldsom, og
spekulativt blodig, at den er tæt på at være uegnet for de fleste aldre. I hvert
fald bør sendetidspunktet for den slags være lagt efter søndagsavisen. Kom nu i
gang DR med en hensynstagende og ikke forrående udsendelsespolitik – primært med
blik for børn, så licensen virkelig er noget vi deler.
Brok uden had
Normalt er der flere nyhedsudsendelser end der er nyheder.
Men lige for tiden skal journalister ikke vinkle og finde på,
fordi nyheder med indflydelse på vor dagligdag er der nok af, at smide mikrofon
og kamera efter. Ude fra den store mere og mere uoverskuelige verden er der IS,
daglige terroraktioner, krigene i Irak og Syrien, og de deraf følgende flygtningestrømme,
der vandrer gennem Europa. Hvilket den slags strømme har gjort i et par århundrede
med mere eller mindre tyngde. De såkaldte indenlandske nyheder er også af et vist tungt omfang.
Holst-sagen, udflytning af råd og statsinstitutioner fra hovedstad til udkant, vejr
og forurening – og Hobros elendige start i superligaen.
Og kører det lidt nyhedsstille en morgen så kan man jo altid
finde falde tilbage til vinklingen, og støve lidt nyt snask op om personnavne i
front - Støjberg, Pind, fru Frederiksen fra Aalborg – og Morten Olsen.
Tag nu udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg.
Elsket i egen kreds, og nærmest lagt for had hos dem, som ikke bliver inviteret
med til hendes fødselsdag. Vel er hun da en noget speciel dame med holdninger
og retorik meget lig hende Jernladyen, der huserede i England i 80’erne. Så alene
af den grund fortjener hun at blive sat på plads - med argumenter. Hvilket også
sker. Men fri os for hadevinklen, som altid vil være negativ inspiration for
udemokratiske væsener, hvis værktøjskasse er fyldt med andre metoder. Med
”munden løsnet og hånden bundet ” skal vi ”på lige fod og i frihed tale
sammen”, som Grundtvig så smukt formulerede samtalens afsæt og grundprincipper.
På regeringens vegne har fru Støjberg nu samlet et politisk
flertal for at få tildelt dansk statsborgerskab. Det er – som fruen hele tiden
har sagt - noget ”de fremmede” skal gøre sig fortjent til - noget man skal
række ud efter. Der er tre hovedpunkter, som skal være opfyldt for at tildelt
dansk statsborgerskab – som i øvrigt ikke må forveksles med arbejds- eller
opholdstilladelse. 1)Man skal beherske sproget i skrift og tale. Inger Støjberg
tilføjer, at man ellers ikke kan være én aktiv medspiller i demokratiet. Med
statsborgerskabet følger jo f.eks. stemmeretten ved danske valg. 2)Men skal
kunne forsørge sig selv. Ha’ været selvforsørgende de sidste 4 ud af 5 år – er den
tid man vist nok blevet enige om blandt forligspartierne. 3.Man skal have holdt
sig udenfor kriminalitet. Dertil kommer en danskprøve på et højere niveau end
tidligere. Af 40 spørgsmål skal man nu svare rigtigt på 32, hvor man før
accepterede fejl i ca. hver anden (22). Der er også noget med trafikbøder, der
sætter ens søgning om borgerskab flere år bagud, og klip i kørekortet er noget
skidt. Det giver karantæne i 5 år for at søge statsborgerskab.
Faktisk synes jeg det er rimeligt med rimelige krav for at
få det forjættede borgerskab, og jeg synes også, værdien i at få dobbelt
statsborgerskab kan diskuteres. Om det virkelig skaber en klarhed for den
enkelte, eller om det modsat kan skabe forvirring – en ny identitetsløshed.
Dog må man generelt sige, at de nye krav har et omfang, så
mange statsborgerskabshavende gammel-danskere, vil få voldsomme problemer, hvis
de skulle generobre deres skab.
Der er færre og færre danskere, der ligefrem behersker det
danske sprog. SMS-sprog, Bodega-sprog og fingersprog har taget over. Og det
skrevne sprog er jo en ynk. Ærkedanskernes deltagelse som en aktiv medspiller i
demokratiet er tæt på at være en by ovre i Putins Rusland. Dernæst kommer, at
deprimerende mange danskere ikke længere forsøger sig selv. Derimod kan det
godt være, at det ærkedanskere ikke i udpræget grad har forøget kriminalitetsstatetikkerne, men danskere med
færdselsbøder, og klip i kørekortet, er der godt nok mange af. Og de stiger
time for time.
Klaus Rifbjerg – denne kulturæstetiske provokatør – sagde kort
før sin død, at der kun findes 2000 kloge danskere. Nogle påstod, at det var så
det fåtal, som fortsat læste Rifbjergs bøger, men hvis andre også bruger den
tommelfingerregel, og sender os alle til danskprøver og klippekortskontrol så
bliver vi da først rigtigt en nation, hvor ”de gamle” er i katastrofalt mindretal.
Der bliver ikke engang til den ene langside på Hobro
stadion, eller nok til at fylde et lyntog fra Aalborg til København. Men det er
måske også godt det samme. Hobro rykker ganske givet ned, og togene kører jo
alligevel, som de lyster – forsinket, kaffeløse, og med toiletter med ”Midlertidig
lukket".
Men i ytringsfrihedens misbrugte navn skal vi altid huske,
at brokke os med begge hænder bundet. torsdag den 17. september 2015
GARAGEHØJSKOLE MED BØRN, NYHEDER OG USA
Garagehøjskolen i Dronninglund –
Danmarks mindste - starter efteråret op med tre aftener med vidt forskelligt
indhold. I serien om ”Børn af Dronninglund” bliver efterårets repræsentant Mads
Fuglede, Efter endt gymnasietid tog Mads ud i den store verden, og er i dag
især kendt for sin indsigt i amerikansk politik og samfundsforhold. Mads
Fuglede er ofte kommentator hos de nationale Tv-kanaler. Derudover er Mads en
agtet højskolelærer, og Søren Kirkegaard-kender.
Mads Fuglede kommer i Garagehøjskolen
onsdag 7.oktober, og det med et foredrag med titlen:
”Hvorfor USA vil være verdens mest
magtfulde nation de næste 50 år” Herefter skulle der nok være lagt op til en
rask debat om USA, deres politik overfor EU, den tredje verden, deres
sundhedspolitik, deres våbenlovgivning, og deres kulturelle påvirkning af hele
verden med deres varer og forbrugsmønster, og en snak om Danmark også i
fremtiden gerne vil ligne og gerne kopiere USA.
Efterårets næste garagegæst bliver et
af dette lands fineste nyhedsjournalister. Mr. Samtalepartner - Kurt Strand.
Den mand har været med i stort alle typer nyhedsudsendelser i DR gennem mange
år. Strand kommer i garagen onsdag 4. november med fokus på bl.a., hvorfor
nyheder ser ud som de gør, hvorfor de altid fokuserer på negative hændelser, og
derved skaber angst og fremmedgjorthed – og måske fremmedhad Og hvorfor
danskerne er nyhedsnarkomaner, og om nyhedsudsendelserne giver et korrekt eller
fortegnet verdensbillede. Hvad gør nyhedsvrimlen ved os, og er det et gode eller
et onde?
Endelig i slutningen af måneden står den
på børn. De mest udsatte børn. Dem som udsættes for overgreb, mishandling,
misrøgt. De børn som samfundet med tvang, eller med accept fra forældrene, fjernes
fra deres forældre. Hvert år drejer det sig om omkring 12.000 børn. Det tal har
stort set været konstant i årtier. Hvad gør vi forkert, og hvad skal vi gøre,
for at de udsatte børn kan blive mindre udsatte? Få et bedre liv. En af dette
lands mest kompetente personer til at svare på det spørgsmål er lektor og
forsker ved AAU i Aalborg Karin Kildedal. Hun kommer i Garagehøjskolen torsdag 26.
november.
Ved alle tre aftner vil der blive
sunget af Højskolesangbogen, og Garagehøjskolebestyreren har sine femten
minutter til at fortælle om, hvad han synes der er sket udenfor garagen, som er
værd at ofre en eftertanke. Der er plads til 35 gæster i garagen, og siden
starten i 2013 har alle stole været besat til samtlige garagemøder, og
ventelisten har ikke været til at få afskaffet. Over 100 mennesker er tilknyttet
Garagehøjskolens Venner, så hver gang er der mange, der bliver skuffet. Men det er ikke kun vennerne, der har adgang
til garagen - alle er velkomne til at være med. Her gælder
først-til-mølle-princippet. Der er fri entre til Garagehøjskolens møder.
Abonner på:
Opslag (Atom)