Der gasses op til EM i fodbold, som foregår i Ukraine og
Polen. Om spillerne på det danske landshold er ved at være klar, skal jeg
undlade at odds’ på, men slagsangen er. Fodboldsange til store internationale
fodboldbegivenheder har Danmark altid været gode til. Blandt de mest kendte er nok
”Re-Sepp-ten”, Mexico 1986, sunget af Dodo and the Dodos. Slagsangen i år er lavet
af Nik og Jay, og hedder ” Vi vandt i dag ”. Det er jo at tage voldsomt gevinst
på kampe, der allerede i det begyndende gruppespil ser så vanskelige ud, at det
hele kan ende i en Olsen-Banden-nedtur. Det kan slet ikke udelukkes man vender
hjem syngende på omkvædet - ”Vi tabte igen i dag”.
En slagsang skal skabe en god forventning, men også en god
stemning – før, under og efter kampen. Fans skrålen af slagsangen under kampen skal
give spillerne opbakning og ekstra energi, og bruges til at skræmme
modstanderne. Lidt lige som indianernes angrebs-råb,
når de til hest og med ansigtsmaling, gik løs på de blegansigter, der var
kommet og besat deres ”vilde vesten”-land. Hvem, der var mest vilde af de to kulturer,
kan diskuteres. Soldater i krig har også altid haft slagsange til afstivning af
moralen, og for at hidse sig selv op. Gruopvækkende eksempler af den slags er på
det seneste registreret i såvel Irak som Afghanistan.
Heldigvis er mange landes krige i dag erstattet med
fodbolddyster, og selv om det kan gå grueligt hårdt til med hærværk før
kampene, og benspænd og røde kort under, så er det jo bedre end åben krig ved
grænserne. Når sport ofte fungerer som erstatning for krig, så er det jo også
logik, at hvis der er to ting som tit hører sammen, så er det sport og politik.
Kongerækken af eksempler er søvndryssende lang - og går historisk langt tilbage
– længe før det accelererede under den kolde krig, men lad mig blot nævne det
nyeste og mest oplagte og aktuelle eksempel. Når det ukrainske system uden
blusel benytter værtsopgaven for EM i fodbold til at profilere overfor sin
befolkning, at de deltagende lande fra det meste af Europa ved deres såkaldte
blotte tilstedeværelse accepterer de politiske forhold i Ukraine – giver
landets politiske ledere deres blåstempling - så er det da utilgiveligt dumt,
at holdningsmennesker fra den nuværende regering fastholder en forældet
tålemåde om, at man ikke bør blande sport og politik. Team Danmarks formand siger ikke overraskende
det samme om ikke at blande noget, men han er heller ikke noget
holdningsmenneske. Han er købmand.
Derimod har tidligere
udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen været fremme med holdningskritik, og taler
for politisk boykot. Han opfordrer ligeledes såvel landstræner Olsen, spillerne
og danske roligans, til at lade ”danske klaphatte være udstyret med en blond
fletning med en orange sløjfe”. Her refererer Venstres tidligere leder til den
tidligere ministerpræsident i Ukraine, Julie Timosjenkos, som er dømt en
muligvis poltisk betinget fængselsdom, og som pt. sultestrejker. Kvindens udseende
er kendt for sin blonde fletning. Den orange sløjfe hentyder til symbolet for den
ikke-voldelige revolution, som landet gennemførte for en del år siden.
Venstres Uffes synspunkt bakkes op af medlemmer af den
tidligere borgerlige regering – f.eks. Lykke og Pind. Hvis Venstre havde haft
regeringsmagten så kunne det nemt ha’ forholdt sig modsat - nemlig at socialdemokratiet
pressede på for at få en borgerlig regering til at boykotte. Og regeringen
havde derefter meddelt, at den havde valgt at arbejde på de indre politiske linjer.
Det ændrer dog ikke ved, at Uffe – trods sin mulige kendte
drillesyge – har ret. Det er deprimerende, og konserverende politiske magttænkemåder
ikke at melde et klart og tydeligt humanitært standpunkt, fordi det skader
eksporten, høfligheden eller de kommende forhandlinger om en eller anden
EU-detalje. For det er jo det den tidligere udenrigsminister siger indirekte.
Folk fra Ukraine påstår, at pandekagen ikke er en fransk
oprindelse, men noget fladt, som Kejser Napoleon tog med hjem, efter at han
havde huseret på de ukrainske og russiske områder.
Tiden vil vise, hvad fodboldkejser Olsen får med hjem.
Flade fornemmelser, og fordrukne klaphatte.
Sejre og medaljer.
Nederlag, men hæder.
Plus ranke rygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar