Søren Kierkegaard - fra Struer

-” De fleste mennesker haster så stærkt efter nydelsen, at de haster den forbi.” –

Han har sagt, og især skrevet, mange kloge ting, ham der Søren Kierkegaard, som medierne og parnasset fejrer efter samme koncept, som man i 2005 fejrede en anden stor dansker nemlig H.C. Andersen. Kierkegaard og Andersen levede i den samme periode, og ifølge sladderen, så kunne de to ikke fordrage hinanden. Rigtig berømte blev de begge, både i fædrelandet, men så sandelig også udenlandsk.

Man siger, at de tre mest berømte danskere i Kina er Kierkegaard, Andersen, og Maze. Sidstnævnte er tidligere dansk europamester i bordtennis. På en fjerdeplads tør jeg sætte en snes fjerbolde på, at der kommer badmintonstjernen Morten Frost. For en gang skyld er D’herrer Laudrup og Elkjær langt nede på listen.

Filosof og forfatter Søren Kierkegaard blev født i København i 1813, og døde i 1855. Med kun 42 år på denne Jord, så er det enestående, hvilken mængde af ord og bøger, den mand fik tænkt og skrevet. Hans indsigt i angst, liv, tro, og kærlighed betragtes blandt de ypperste eksistentielle tanker.

Den mand er svær at leve op til, og det må andre, der har haft samme navn, givet nikke ja til. Jeg kendte i min barndom også en Søren Kirkegaard, som nu ikke var tynget meget af sin berømte navnebror. Ekstraarbejder ved DSB i Struer, Søren Kirkegaard, var en sjov mand. Han var far til tre børn, som jeg alle kendte, og hvor den ældste blev min klassekammerat, og ven for livet. Når han spurgte sin far, om han måtte få en ekstra lommeskilling, fik han altid det samme svar, om sønnen synes faren lignede en af de her rige ”oliesjekker fra Sahut-Arabien”.

Det måtte sønnen jo desværre tabsgivende bekræfte, at faren ikke gjorde.

Mange nordjyder har sikkert mødt Søren Kirkegaard fra Struer på Hjallerup Marked. I flere år kom han til byen de tre markedsdage, og stod i en bod, der solgte undertøj – især underbenklæder til damer. Han faste salgsråb var: – ” Trusser fra Struer - det er noget der dur’”.

Dette fantastiske trussetilbud, som varede alle tre markedsdage, selv om der den sidste dag nemt kunne smutte fire par i plastikposen, var ikke udtryk for noget negativt om varens kvalitet, og der var i mange år stort salg i trusser fra Struer.

Min yndlingshistorie om DSB-manden Søren Kirkegaard handler meget om det københavnske parnas spiselyster. Kirkegaard var i sin fritid en ivrig jæger. Han tog engang i slutningen af 60’erne jævnligt til Limfjorden, og skød krager. Dem sendte han til ”Hotel d’Angleterre” i København. Her solgte man brystkødet med betegnelsen ”franske ryper”.

Det gik godt indtil krageaffæren kom i avisen.

Franske ryper røg af spisekortet. Kragerne ku’ igen flyve uden risiko, og Søren Kirkegaard kastede sig derefter over trussehandel, og senere til salg af fisk. Som navnbroren havde formuleret det engang i 1800-tallet – ” Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt, tværtimod den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig.” 

I trusser fra Struer keder man sig aldrig.