Ord om bold

En klog mand har sagt, at fodbold er det vigtigste af alt ligegyldigt.

Her vil nogle hooligans omgående protestere, fordi for dem er det vigtigste i verden fodbold.  Men hovedparten af alle den, som holder af bold, ved godt, at der er mere betydningsbærende ord og begreber – som tro, solidaritet, demokrati, ytringsfrihed, folket, arbejde, familien.

Fodbold er derfor for de fleste det vigtigste af det, som hører til i fritids- og underholdningskassen. Til fodboldens plusside kommer så det store imponerende faktum, at fodbold er universel. Fodbold spilles, og tales overalt. Det er et middel til kommunikation og venskaber.  Tænk på alle de ferierejser, hvor danskere har nydt godt af, at de er landsmænd med Laudrup, Elkjær og Simonsen. Når man står ved en bar i Barcelona, og nyder en gratis Laudrup-øl, så bliver fodbold forståeligt nok pludselig ophøjet til noget meget tæt på mere end ligegyldigt. Men i det daglige - i livs- og alvorsstunder – må fodbold anstændigvis, som begreb, nøjes med at spille i den anden fineste række.

Denne teoretiske indledning skal bane vejen for nødvendig brok over tendenser i spillet, som på sigt kan blive ødelæggende – set med en optik, som kan huske, da amatører var i høj kurs, og det nok handlede om at vinde, men ikke for en hver pris – vold, snyd og trusler var ikke en del af spillet - i hvert fald ikke i det synlige spil.  

For nylig blev der spillet semifinaler i Champions League, hvor Real Madrid hjemme skulle prøve at vende et 1-4 nederlag til den tyske overraskelse Dortmund. Spanierne er kendt for at spille hårdt, og de har et par forsvarstyper, der begår mange ulovligheder. Ramos, en ung, meget dygtig, spansk landsholdsspiller, med stor forståelse for spillet. Plus målfarlig, når han rykker med frem. Men som sagt indeholder hans spil desværre mange grovheder, og blandt de værste er den evige placering af en albue i ansigtet på modstanderen, når de begge springer op efter en høj bold. Under den nævnte kamp burde spanieren således været ” sendt i bad før tid”. Men dommeren så ikke de grove albuer, som vi fjernsynskiggere jo altid får chancen for at gense i slowmotion.  

Sætningen ” bad før tid” betyder udvisning, og ikke - som reklameblondinerne tror - at Smedefirmaet Mortensen fra Dronninglund rykker ind for at bygge brusebad i målfeltet.

Dens slags grimme unoder er Ramos ikke ene om. Såvel i dansk som international fodbold er volden stigende. Også udenfor banen.  Der bør gøres noget, som man siger. Så hjælper det rigtigt lidt, at fodboldens forbilleder ikke klart siger fra. I efterbehandlingen i TV 3’ studie af nævnte fodboldkamp blev den dygtige, og normalt veltænkende Per Frimann, spurgt om Ramos albuer. Han svarede, at spillet jo er et ”mandfolkespil”, og lod denne tåbelige bemærkning fare ud i æteren fulgt af et lille smil, og et kækt vrik med hovedet.

Det bliver svært, at få knækket voldskurven - på banen, på tilskuerpladserne, og på hjemturen efter kampene - når dem som skal være med at sætte andre grænser, syns det er i orden, at spillerne bruger metoder, som bliver straffet, når de foregår udenfor banen.  Den slags udtalelser skaber ikke den nødvendige debat til hindring af en forkert og sportsødelæggende udvikling.