Hvad lavede Marie Krarup i New Zealand?

Når kuldegraderne sikkert vender tilbage til Danmark i august, så skal Folketingets Forsvarsudvalg en tur til Grønland.  Udvalget sender 12 medlemmer af sted. Plus sekretærer og andre embedsmænd.   

Blandt de 12 medlemmer, der skal op og padle rundt i kajakker, er sikkert Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.  

Hun plejer at være med, hvor der danses og synges. 

Hvis nu Marie Krarup møder nogle udklædte grønlændere i nationaldragter, der måske opfører en lille dans med lyde til, så skal hun da ha’ det gode råd, at holde for sig selv, hvad hun mener om det optrin. Hun kan komme rigtig galt af sted ved at skrive om det på sin blog, eller Facebook-side. En af de udklædte grønlændere kan nemlig godt være Hendes Majestæt Dronningen, som tit optræder på de kanter i den grønlandske klædedragt.  Det vil være majestætsfornærmelse, at holde grin med Dronningen i den anledning, og det vil heller ikke behage hendes tidligere partiformand, som nu tager sig af værdidebatten. For slet ikke at snakke om hendes far - præsten fra Seem – fætteren til ham med piben – og næsten eneste fortsatte tilhænger af den korporlige opdragelse. Han stikker nok datteren en kindhest. Og det er ikke sådan en, som Poul Dissing synger om i ”Giv mig en hest, Mor".

Grunden til dette skriveri, om noget så tæt på ligegyldigt, er den enkle,  at da Marie Krarup var med Forsvarsudvalget på New Zealand, kom hun grumme galt af sted. Mødet med landets oprindelige befolkning, og deres skikke, fandt hun komisk, og det syns jeg hun har en ret til. Normalt når man besøger nogen, og oplever noget grinagtigt grænsende til det latterlige, så holder man det normalt mest for sig selv. Måske vender man det med konen på vej hjem i bilen. Eller hvisker det i sofakrogen med de nærmeste under skrup-af-suppen.

Det var ikke lige nogle af de to modeller Marie Krarup brugte.

Resten er historie - som til alle tider vil følge og forfølge hende. Hvilket jo både er plat og urimeligt. I hendes nekrolog i de elektroniske nyhedsmedier, når den tid kommer, vil man hente billeder frem om netop denne begivenhed, og topprioritere den uden hensyn til kvindens eventuelle øvrige fortjenester.

Men denne lille sag, som jo blev pænt blæst op af nyhedsmedierne, som ofte har problemer med at finde stof fra vores lille sprogområde, har ikke på nogen måde interesseret sig for, hvad forsvarsudvalget lavede helt deromme på den anden side af jordkloden. Revykunstneren Oswald Helmuth sang engang en herlig revyvise om en dansk handelsmister ved navn Jens Otto Krag, som slog et karriereskift til USA, og det blev sangen »Hvorfor fa'en sitter Krag i Newyørk den daw i daw?« - opført i ABC-revyen 1951. Da så Krag vendte hjem, og senere blev statsminister, rettede Osvald – vel sammen med tekstforfatteren Arvid Müller – omkvædet til - »Hvorfor fa'en sitter Krag ikke i Newyørk i daw?«.

Lidt de samme to sætninger - blot med nogle andre navne- og stedord selvfølgelig - er mange sikkert fristet til at bruge om Marie Krarup, men da hun jo er præstedatter, og cand. mag. med religion i sidefag, skal jeg undlade at brugen kraftudtrykket, og samtidig nøjes med at omforandre det første spørgsmål, fordi det er det som mest interessant,  og spørge: ” Hvad lavede Marie Krarup i New Zealand?”.

Hun var der sammen med fem andre medlemmer af Forsvarsudvalget - med formanden Karsten Nonbo fra Venstre i spidsen - på besøg såvel i Australien og på New Zealand.  Med på rejsen, som varede i ti dage i marts, var også diverse embedsmænd. Budgettet for turen var kr. 320.000,-. Man er nok blevet fløjet i et af forsvarets fly – og værterne har sikret budt på mad og drikke, så budgettet dækker det løse.

De to lande Forsvarsudvalget besøgte har i lang tid været i gang med en effektiviserings- og udviklingsproces af deres forsvar, og udvalget skulle høre om deres erfaringer via møder med parlamentarikere, eksperter og repræsentanter fra de to forsvar. Der blev også drøftet emner som den sikkerhedspolitiske situation i Stillehavsområdet, Afghanistan, cypersikkerhed, overvågning af store havområder, og anvendelse af droner. De danske politikere besøgte også forskellige militære installationer.

Nu kan man diskutere en sådan rejse ud fra flere vinkler. Man kan undre sig over, at det er nødvendigt at tage helt derover for at snakke forsvarssystemer.  Der er ikke nogle af de omtalte emner, hvor informationerne ikke kan overbringes til udvalget på anden måde end ved fysisk at rejse derover. Mange af emnerne kan også dækkes via besøg i et NATO-land tæt på. Det kan godt ligne sådan en tur, som en kommunes tekniske udvalg beslutter sig for i anledning af, at kommunen skal have et nyt kloaksystem. Man vælger at rejse til Brasilien, for a t se, hvordan de derover griber det an, når kloakrør skal nedgraves. Rejsen til sydamerika bliver sat til tre ugers varighed. Med damer, og mens der tilfældigvis spilles VM i fodbold.  

 På den anden side, så har forsvarsudvalgets tur garanteret - i disse økonomiske smalhalstider - givet hændervridende spekulationer i ministeriet.  Måske er det derfor, at man valgte kun at sende 5 medlemmer af de 29 folketingsmedlemmer, der sidder i forsvarsudvalget. Når udvalget tager til Grønland i august bliver delegationen som nævnt på 12 medlemmer plus embedsfolk.  

Modsat så kan det også undre, at Danmark har haft en delegation i Australien og New Zealand om så vigtige emner, og det eneste medierne har fokuseret på, er, hvad en dansk politiker mener om den oprindelige befolknings modtagelsesritualer.

Det kan vi godt bruge en vise om i årets Cirkusrevy.