Kan du huske scenen fra Matador, hvor der spilles Matador?
Terningerne bliver kastet, og hoteller bliver bygget, i privaten hos bankdirektør Varnæs. Hans Kristian bestyrer også her banken, og Maude kører rundt på Matador-brættet med den forkerte bil. Det er noget rod. Og det får hun også at vide.
Udover ægteparret Varnæs deltager Elisabeth Friis, Oberst Hackel, og doktor Hansen. Det sker så det, at doktoren - alias Ove Sprogø - lander på en grund med hotel, og må aflevere en kostelig sum for overnatning. Så siger fynboen Hansen, at han lige nu savner sin fætter, som han altid overnatter hos, når han er i København.
Sådan har vi jyder det også. Vi overnatter helst hos familie, da vi ikke bryder os om, at smide penge efter dyner og morgenmad. For nylig var jeg i en lille uge i hovedstaden med overnatning på tre forskellige hoteller. Alle tre hotelophold heldigvis betalt af de mennesker, som havde bedt mig komme til Dronningens by. Jeg havde altså slet ikke brug for nogen fætter. Hverken min egen eller doktor Hansens.
Hotel Opera hed mit første opholdssted, og det lå yderst central lige bag ved Det kongelige Teater. Pris for en seng var 1290 kroner pr. nat, plus 95 kroner for morgenmad. Det var et gammelt klassisk hotel med sine sympatiske træk, med inventar næsten fra dengang Thorvald Stauning var barn. Rummet var lille, da der jo var banket en bruser med toilet op for enden af sengen. Det værste var dog lyset. Både det naturlige, og det kunstige. Himlens lys blev holdt nede - man kan faktisk godt sige ude - da værelset lå i en baggård omgivet af høje bygninger. De gamle lamper havde ikke PH-kvalitet. Der var også alt for få af dem, og de lyste mindre op end en lommelygte, som er ved at tabe energi på grund af batterisvigt. Morgenmaden var lidt skrabet – dog med blødkogte æg. Når man nu er kommet på hotel, så synes jeg det hører sig til, at få en omgang bacon, ristede småpølser, og æggestand. Det havde de altså ikke lige nået at få på panderne.
Efter to dage tog jeg til det næste hotel, som var bestilt – hotel Skt. Thomas på Frederiksberg. Her skulle jeg placere mit legeme, mine kufferter, og min tilrejsende stadig unge hustru, for to nætter. Pris 1650 kroner for at lukke to par øjne – men med morgenmad. Dog uden æg overhovedet. Igen var pladsforholdene af de mindre, men ellers ganske udmærkede, men igen var der sparet på lyset. Således kunne man om aftenen ikke finde sin kuffert i halvmørket. Rummet havde udover sengen en lille lænestol, som var ved siden af en lille gaderobe. Men der var ingen belysning ved lænestolen overhovedet, og stolen blev efter solnedgang lige så svær at finde som kufferten. Badeværelset, der også her var placeret for enden af dobbeltsengen, havde derimod et neonlys der kunne oplyse en fodboldbane. Desværre gik ventilatoren i gang hver gang lyset blev tændt, og den larmede så voldsomt, at ingen børnehave – ej heller omkring forældrenes eftermiddagsafhentningstidspunkt af egne børn - kan matche dette badeværelses støjniveau.
På det tredje hotel manglede hverken ristede pølser, økologisk brød, snegle med glasur, pandekager, eller friskpresset appelsinjuice. Scandic Front mellem Nyhavn og Amaliehaven, og med udsigt til såvel Skuespilhus samt Operahus, men prisen for et balsalsagtigt dobbeltværelse - fyldt med ubrugeligt design indenfor stive stole og mærkværdigt lystynde lamper - var også 1690 kroner for en enkelt nat. Godt man ikke selv sku’ betale. Men det værste – og sjoveste på sin egen måde – var dog, at her mødte vi igen lamper, der ikke kunne kaste lys af sig i et omfang så man problemløs ku’ skrælle en appelsin. Og selv om det hele også kan være et udtryk for, at sparepærer har fået sit gennembrud, så er det dog en minderig og mærkværdig oplevelse.
Denne manglende oplysning i Grundtvigs eget fædreland gentager sig, når man går tur i de københavnske gader. Kendetegnende for mange af de nye cafeer og restauranter man kan kaste blikke ind ad gennem store frontvinduer, er mørke og manglende lys omkring de borde, hvor folk sidder og putter mad i munden. Det nordiske køkken kan da ellers godt fortjene at blive vist frem, og nogle portioner er jo også så små, at der skal stærk belysning til for at se dem. Eller også stærkere briller.
Disse oplevelser havde doktor Hansen aldrig overlevet.
Her bør lyslevende fætre træde til.
I respekt for danske kvotaregler for køn af alle slags skal dog tilføjes, at overnatningshjælp også kan ydes af en kusine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar