torsdag den 20. december 2012

Juleanden hedder Knud

Du er, hvad du spiser.
Denne talemåde kan gøre nogle glade. Især dem, som mest spiser for sjov.
Men sjov spisning holder jo ikke maven i gang - i længden. Der skal noget mere grønt til.
Mennesker, som godt kan li’ det sunde – gulerødder, avocado, kål, broccoli, ærter, porrer - er jo noget nemmere stillet end dem, der foretrækker chips, rødt kød og sodavand.
Det gavner – eller hævner sig - senere. 
Mange fremhæver det nordiske køkken. Det er da også logik, at mad som det nordiske folk har spist i generationer, også er mad der er godt for efterkommere, fordi maden passer til vores klima.
Tilmed indeholder den nordiske mad vitaminer, kalorier, og andet godt, som nordens mennesker har brug for til at holde kulden fra døren, og sygdom fra kroppen.
Når man fylder sig med pizza, pasta og blæksprutter, så er det jo kun fordi, at man savner ferie, sol og hajfyldte kyster. Den slags sydlandsk føde har jo intet at gøre med sne, slud - og blæst, der går frisk over Limfjordens vande. 
Derfor - ikke al, men meget magt til mad, som er vokset op i lande med de markante fire årstider.  
Derudover har der i vores madlystne land udviklet sig forskellige trend, som selvfølgelig udsender hyggesignaler, men også vinkler smagsretningen over i mere morsomme retninger.
Således købte jeg forleden en kylling, som var produceret i overensstemmelse med politisk  korrekthed. Ingen tilsætningsstoffer, farverstoffer, marinader, eller vand til oppumpning. Det var lige før emballagen også garanterede - ”ingen ben galt i halsen”. Her var tale om frisk fersk kylling fra et lille konventionel slagteri på Bornholm, som ”gerne ville gøre en forskel”. 
Bagsiden af den brune emballagepose var fyldt med lækre opskrifter, og parteringsvejledninger med sjove tegninger. Og så var der en lille mærkat, som gjorde opmærksom på, at kyllingen var opdrættet af Troels.
Det er jo selvfølgelig livsvigtigt for fordøjelsen, at man får navnet på den person, som har fodret, nusset, talt pænt til, og sunget godnatsang for kyllingen. Kun ved at få den slags informationer kan man smage de små nuancer, der tillader den bornholmske kyllings høje pris.
Nu mangler vi blot, at man begynder at give fjerkræ navne. Hvor hyggeligt at vide, at den and man sætter tænder i juleaften faktisk hedder Knud. Hvis en gæst juleaften har navnelighed med anden, så kan man jo bare kalde den Ib ved serveringen. Anden er jo nok ligeglad.
Man ser for sig denne navnemani brede sig til grisene  – ”Jeg vil gerne ha’ to koteletter. Den ene skal hedde Kristian og den anden Poul.” 
Nu vi snakker nordisk mad, så har vi i København en restauration – Noma - som er kåret til verdens bedste. Forleden fik jeg følgende Noma-historie fra en rimelig troværdig dame – lærer oven i købet - som slet ikke kunne holde tæt med den, da jeg mødte hende i Brugsen - selvfølgelig midt i grøntsagerne.
To unge kvinder er til frokost på Noma. Mens de spiser af de berømte tallerkner får de øje på to herrer, hvor de genkender den ene som Bono – sangeren fra den irske gruppe U2. Hans autograf vil damerne gerne ha’, og da Bono forlader sit bord, går de over til den efterladte herre, og spørger om det ikke er Bono, som han sidder sammen med. Manden bekræfter, og pigerne spørger om han kan sørge for, at de får hans autograf. Han smiler, men siger ingenting. Pigerne går tilbage til eget bord, og Bono kommer tilbage til sit. Men intet sker.
Da de to herrer forlader Noma ænser de ikke pigerne, som er sikre på, at deres initiativ er faldet helt skidt ud. Forgræmmet og triste hidkalder de tjeneren for at betale, men han meddeler, at deres frokost er betalt af de to herrer ved Bono-bordet. Derefter overrækker han hver af pigerne et ark papir med to autografer på.
Der står navnene Bono og Bruce Springsteen.
Og som min kilde tilføjede lettere forarget – ”Tænk, de kendte ikke Bruce Springsteen”.
Det kan selvfølgelig være en herlig vandrehistorie, men i anledning af julens komme tror jeg på den. 
Glædelig juleaften, og nyd nu anden, gåsen, kalkunen – eller kyllingen.
Uanset hvad den hedder.
I stedet for Knud kan du jo kalde den Bruce.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar