Beskeden var klar: Du får 3 minutter til at fortælle, hvad du syns, der skal ske!
Vi var en håndfuld mennesker, som var indbudt til et møde, hvor vi hver især skulle komme med et bud på, hvordan fremtiden om et givent emne skulle gribes an. Tre minutter.
Jeg ved godt, at der faktisk godt kan siges meget på tre minutter. Både vrøvl og rigtigheder.
Hvis man eller kan få det vendt og sagt.
Særligt dygtige ordmennesker behøver slet ikke tre minutter for at sige - eller skrive - noget klogt. .
En journalist skulle engang anmelde en bog, og skrev : ”Anmelde denne bog! Det er bliver da til politiet”. Ikke et ord mere.
Benny Andersen er vidunderlig til at sætte ord kvikt og opløftende sammen. Han har skabt sammensætningen ”at rakke op” – i stedet for at ”rakke ned”, og være ”opladende” frem for ”nedladende”.
I Vennesangen skabte han ordspillet:
”Du kan være tynd eller temmelig fed, bare du kan holde på en hemmelighed ”
En anden sand mester i stort og småt er Johannes Møllehave:
”Man kan ikke ændre natur, men man kan bearbejde sin karakter”.
Eller hvad med – ”Jeg tager min alder som den falder”.
Det er dog de færreste, der kan det der med at udtrykke sig så kort og præcist. Møllehave kan da uden problemer også gå den anden vej, Manden kan jo tale i timevis om Storm P. - og alt muligt andet.
Men de fleste af os kan da også huske lange sølvbryllupstaler, og endnu længere fødselsdagstaler, som aldrig skulle været holdt.
De sku’ ha taget en sang med i stedet for.
Så egentlig kan så godt sige, at det kan være en god ide at stikke folk tre minutter.
Max.
Men generelt synes jeg, den slags manerer og indpakning æder indholdet. Flytter fokus, og betyder, at de ydre rammer slår informationsværdien ihjel.
For et stykke tid hørte jeg et indslag i P4 Nordjylland, hvor en person fik et minut til at forklare nordjyder, hvorfor de skulle tage til Tordenskjoldsdagene i Frederikshavn. Manden kørte flot af sted. Men - indrømmet - jeg hørte faktisk knapt efter. Jeg var så spændt på, om han havde fundet det rigtige tempo, og lavet den korrekte tekst, så han kunne få fyret lektien af indenfor det afsatte minut. Han nåede det samtidig med slutgongongen. Flot klaret, fik han at vide.
Det eneste problem var bare, at jeg som lytter ikke kunne huske en dyt af, hvad manden havde sagt.
Formen havde slået indholdet ihjel.
Jeg siger ikke, at Tordenskjolddagene i Frederikshavn 2012 blev en publikumsfattig event på grund af, at ingen hørte efter, hvad den gode sælger af arrangementet sagde i radioen. For jeg ved godt, at det blev et herrens regnfuldt vejr lige den weekend.
Men jeg er overbevidst om, at tid – nok tid – og dermed indhold og opmærksomhed, er kvaliteter, der spiller en vigtig faktor i al slags kommunikation.
Man skal i hvert fald ha’ tre minutter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar