Torsdag havde gratisavisen ”MetroXpress” en forside om ”Tisset der flyder på Københavns Hovedbanegård”. Årsagen til denne væskefyldte historie er, at man har afskaffet de gamle toiletter og deres ” tissekoner ”, og erstattet dem med meget moderne opsynsfrie toiletter. Så moderne er de indrettet, at det koster en femmer at besøge dem. Det får en del kriseramte tissetrængende kunder til at lade vandet rundt omkring på aldeles ikke indrettede steder på Hovedbanegårdens areal i stedet for på de dertil moderne indrettede toiletter. Det er jo noget griseri, som er set andre steder – jeg nævner i tilfældig rækkefølge Roskilde Festival og Hjallerup Marked. Men at lade vandet et tilfældigt sted, som det første man gør, når man det ankommer til landets hovedstad, er dog en anelse uartigt. Men hører man til dem, der kommer ind med 4-toget fra Nordjylland af og til, så er det næsten mere uartigt at forlange en femmer, for at man kan få lov til at lade det vand, som IC-3-toget alt for tit forhindrer den rejsende i at lade. Så den femmerforargelsen deler jeg med gratisavisen. På den anden side, hvis man bare kunne komme på toilettet, når man kører med DSB, så vil jeg som godt ofre en femmer – en tier ku’ også komme på tale, hvis der både var sæbe og toiletpapir!
Denne anarkiske opbakning til ”krig mod DSB” har afsæt i min seneste tur til hovedstaden, og det er ikke sådan en H.C. Andersen-historie, der starter med ordene ”der var engang”. Oplevelsen er kun en uge gammel, og det er ikke første gang, den slags oplevelser kan skrives på ens mindeliste. Som faktisk flittig DSB-gæst står jeg på i Aalborg, og denne gang er den første af de to toiletter allerede her blokeret med et ”Adgang-forbudt” - skilt. Toilettet er overfyldt og ubrugeligt.
Ved Århus er det så helt galt, da toilet nummer to nægter at være mere med på rejsen. Den stressede - men venlige budbringer, en ældre togbetjent med fuldskæg og et utroligt træt udtryk i ansigtet - prøver at få gang i lortet. Det er mandens eget udtryk. Jeg ser ham sende ekstra vandsprøjt op i toilettet. Han har nemlig en nøgle, som giver adgang til et skjult panel under rummets spejl, og det kan give ekstra sprøjt for ligesom at skabe gennemtræk. Samtidig med at han drejer på sin nøgle, har han sin højre fod på toiletsædet, fordi som han siger, så kan man risikere, at skidtet kommer den gale vej.
Sjældent har jeg været så glad for en statsansat gummifod størrelse 46.
Fod- og nøgleøvelsen gav dog intet brugbart resultat. Men endelig når vi Fredericia. Når jeg siger vi, så referer jeg til de mange forældre, der har vandret op og end af IC-3-togets mellemgange med tissetrængende børn. I Fredericia kommer så redningen. Et ekstra togsæt bliver koblet på, og den skæggede ansat i sko nr. 46 meddeler glad, at begge toiletter i det nye togsæt fungerer. Jeg kan fornemme på hans stemmeføring, at han ikke regner med at det holder hele vejen.
Det gør det heldigvis. Og jeg sparer femmeren på Hovedbanegården. Men jeg havde heller ikke en femmer. Jeg har ondt af alle de DSB-kunder, som kommer til hovedstaden uden den skide femmer.
Vi vil ha’ ordnede toiletforhold i togene. Hvis der skal aflyses nogle tog mellem Nordjylland og København, for at man kan få nå at få dem rengjorte og klar, så gør det. Der bliver måske lidt trængsel ved de afgange, som kommer af sted, men hvis vi – som Dirch Passer sagde i ”Tømmerflåden” - ” stuver os lidt sammen”, - så går det nok.
Og genansæt så de der tissekoner, og lad folk betale, hvis de har mønter på lommen.
Ellers kræver vi fri tisseri.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar