Plejehjemsbeboer Anker Jørgensen kan stadig gå rundt på Vesterbro og snakke med alle, der venligt vinker og råber til den tidligere statsminister. Dog bliver turene kun til noget, fordi Anker bliver godt hjulpet af to solide stokke, som langsomt, men rimeligt sikker bringer ham fremad. For nylig var en af Anker Jørgensens statsministerkollegaer en af de mest populære gæster på Bogforum i København. Han kom også langsomt gående, men klarede sig med en enkelt stok. Ved siden af den ene stok gik TV-værten Kurt Strand, og ved Poul Schlüters anden var en anden Tv-vært, nemlig Adam Holm – ham fra DR2’s Deadline. Ham Strand har lavet en meget rost portrætbog af Schlüter, og nu skulle de begge i krydsild hos hr. Holm. Det blev fortryllende og eftertænksom underholdning på en halv time med manden, som altid har sagt, at ” vi skal forandre for at bevare”. Selv om både Anker Jørgensen og Poul Schlüter har problemer med gåtøjet, så fejler snakketøjet ikke noget hos nogen af dem. Adam Holm fremhævede fra bogen, at Schlüter omtalte sine politiske modstandere – som f.eks. Anker Jørgensen – med stor respekt, men havde meget lidt pænt at sige om flere af sine partifæller. Således blev en tidligere konservativ formand, og minister i Schlüters egen regering, Hans Engel, omtalt meget negativt, og Holm spurgte, hvorfor han ikke også sagde noget pænt om Engel, og fik snerrende hurtigt svaret:
-” Det er der ingen grund til”.
I samtalen kom man selvfølgelig også ind på den Tamil-sag, som kostede Schlüter statsministerposten, og hvor han også indskrev sig i historiebøgerne med sætningen – ”Der er ikke fejet noget ind under guldtæppet”. Nu blev han spurgt om det var noget han tit gjorde - det der med at feje ting ind i under guldtæppet - men det blev benægtet. Hertil kommenterede Strand, at han dog hjemme i Schlüters private gemakker havde observeret en bule under en af stuens guldtæpper, så noget måtte han dog stadig feje. Nej, nej, svarede Schlüter – ”Det er min kone”. Begge studieværter så forfærdede ud, og den tidligere statsminister beroligede dem hurtigt ved at tilføje – ”Der har lavet den bule”. Seancen sluttede med, at Schlüter blev spurgt, hvad han mindst helst ville huskes for. Her til svarede den hårfagre krøllede 82-årig - ”Det svar fejer vi lige ind under guldtæppet”.
Hvis Poul Schlüter var blevet på Bogmessen i Forum, så havde han fået den ekstra oplevelse, at lytte til to forskere, der har udgivet en moppedreng af en dokumentarisk bog indeholdende samtlige danske statsministres nytårstalere til den danske befolkning. Især blev Poul Schlüters nytårstaler rost. De var optimistiske og vellavet i en krisetid, hvor Danmark og danskerne trængte til et opløftende ord – gerne med humoristisk bid. Presset af ordstyreren sagde først den ene forsker, at den bedste nytårstale nogen statsmister har holdt, var Thorvald Staunings i 1940. En tale som flot lagde tidens besættelsesproblemer frem for danskerne. En værdig tale i en krisetid. Men den anden forsker mente, at Poul Schlüters nytårstale fra 1988, var den bedste nogensinde. Det var den, hvor han sparkede venligt til den danske folkesjæl med ord om, at ” danskerne er for længe om at tage sig sammen, og for hurtige til at slappe af”.
Det er åbenbart krisetider, der kalder de mest åndrige ord frem, og samtidig får præsenteret det bedste i den person, som siger ordene.
At finde de rigtige ord - i en ny krisetid - kan blive Helle Thorning Schmidts redning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar