Han boede på landet i Litauen. En gang om ugen tog han til hovedstaden, og fik
danskundervisning af en ung lokal tolk, som havde lært det danske sprog ved studier i Århus.
Nu gav hun sine smukke 50-agtige danske gloser – totalt renset for engelske udtryk og
nymodens bandeord og vendinger - videre til 12 landsmænd i forskellige aldre. De synes alle
dansk var yderst charmerende. Manden fra landet mente oven i købet, at det danske sprog var eksotisk. Hans interesse for dansk havde han fået gennem det katalog, som han i flere år havde fået tilsendt fra postordrefirmaet Dahls Varehus i København. Tolken fortalte mig, at da han første gang kom til danskkurset var det imponerende, hvor meget dansk manden havde lært sig selv, ved at læse teksterne, der omringede de smukke modeller i deres i hofteholdere, og stramme BH-ere.
Det var jo nok mere skålstørrelserne han fandt eksotisk.
Om 15-20 år er det måske folk i og fra udlandet - hvad enten de bliver boende i Litauen eller bor her som etniske danskere, der bedst formulerer det sprog, som H.C. Andersen kaldte ”sin moders stemme”. Det officielle Danmark har i hvert fald travlt med at stille større og større krav til
mennesker, der kommer hertil - eller skal familiesammenføres. Avancerede sprogtest og skriftlige prøver er stopklodser for indrejse. Eller mere positivt formuleret - vi ønsker at give nydanskerne
sproget dansk, som det vigtigste værktøj. Blot er det yderst mærkeligt, at man i kampen for at give sin nye befolkning sproget til at snakke med, forstå sin omverden med, og til at blive klogere på sig selv, aldeles svigter de oprindelige indfødte.
De etniske danskere nærmest lefler for ethvert udtryk, og enhver vending, der lugter af noget udenlandsk. I Grundtvigs fædreland. Det er jo ikke kun indenfor medie, sport og netverdenen, at det engelske tager over. Det gælder indenfor alle dagligdagsområder af samfundet. Dansk er ikke længere tidens agenda. Selv bandeordene bliver deletet. Sku’ og fanden hedder nu fuck og shit. Da jeg gik på Journalisthøjskolen - dengang i 70’erne - fik vi rimelig nok at vide, at nogle mennesker kender mange flere ord end andre. Det anede os, men personer med forskellige uddannelser kan ofte nogle helt andre ord end f.eks. den ufaglærte. Det er miljøet, og det uddannelsesmæssige, der
bestemmer, hvor hver især foræder sig fra ordmassen. Det klassiske eksempel er dommeren og den tiltalte, som ikke kan snakke sammen, fordi de ikke kender hinandens sprog. De bruger hver især ord, som den anden ganske enkelt ikke forstår.
Nu har vi så oveni disse forskelle efterhånden længe vandret rundt med et sprog fyldt op med franske, tyske, og især engelske udtryk og sætninger. Dertil kommer så ungdommens signalsprog, sms-forkortelser, stand-up-sproget, og det nyskabende undergrundssprog. Tilbage bliver ganske få
- og af dem bliver der færre og færre – der fastholder ægte nordjysk. Måske tilsat lidt vestjysk accent. Og så selvfølgelig en flok velintegrerede nydanskere, der taler det oprindelige danske perfekt, smukt og charmerende. Nærmest eksotisk. Det eneste problem er, at der nu slet ikke er nogle af de oprindelige indfødte der forstår, hvad de siger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar