Det er en god demokratisk og juridisk grundregel, at en mand er uskyldig indtil han er dømt. I disse forlængede ligeberettigelesstider skal jeg selvfølgelig huske at tilføje, at det gælder også en kvinde.
Medierne er fyldt med selvskabte eksempler, hvor man fælder dom med kioskbaskerforsider før juraen har talt. Når nyhedsjournalistikken skal sørge for seere og aviskøbere, så ryger principperne.
Der er f.eks. ham, der langt ude må være i familie med valsekongen fra Wien, franskmanden Strauss-Kahn, som er tiltalt for seksuelle overgreb på en stuepige i New York. Om han er skyldig ved vi ikke –det er foreløbig påstand mod påstand, selv om vi jo nok har vore formodninger og mistanker. Altså, når man sådan kigger på mandens generalieblad, så er man jo ikke længere i tvivl. Men man holder det for så selv.
Det var der flere der burde.
Stort set samtidig med, at politiet arresterede manden - som mistænkt - blev han lagt i lænker, og ført væk i typisk amerikansk seriemorderstil. Arrestationsbillederne blev rundsendt til alverdens tv-stationer, og enhver kan vel se mandens skyldsagtige udtryk.
Valsekongens tipoldebarns internationale job er væk, og mandens kandidatur til det franske præsidentvalg er lagt i arkivpose. Tilbage er retssagen, hvor manden kan blive erklæret uskyldig.
Tænk, hvis det er et set-up, som den nuværende franske præsident har orkestreret for at komme af med sin værste modkandidat.
Helt modsat – men lige så beskæmmende – er et af formiddagsbladenes dækning af Brønderslev-sagen efter domsafsigelsen. Da bragte Ekstra-bladet et interview med faren til den dømte mand, og lod ham få forsiden med overskriften – ”Hun taler ikke helt sandt”. Hentydningen var møntet på barnebarnet –den unge pige, som var hovedvidnet i sagen, og hovedpersonen i DR’ s dokumentar om ”Børnene fra Brønderslev”. Alene ordene ”helt sandt” viser, hvor meget usikker is avisen bevæger sig på. Altså - dommerne har talt, bevisbyrden har været overvældende, og gennem årene har den ene indberetning fulgt den anden - fra politi, naboer, daginstitutioner, skoler. Og så placerer avisen sandhedsværdien hos en farfar, som følger op med at sige, at hans søn var et normalt barn, og klarede sig godt i skolen. Det er altid såvel ulideligt samt egentligt ganske ligegyldigt 30 år senere, at læse om forældres meninger om deres uvorne unger, som altid har opført sig pænt, mens de var små. Det er lidt ligesom historierne om Hitler, der var god ved dyr. Selv Stalin var sikkert rar ved datteren - indimellem.
Måske skulle vi alle fremover forlange, at medierne dropper nogle af deres mest syge billeder og vinklinger fra nyhedsstrømmen. Fordi når det gælder salg af reklamer, og kamp for seere, så ser man aldrig medierne feje noget som helst ind under guldtæppet. Der er tæppebankning uden hensyn til naboerne.
Det er noget værre griseri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar