Kære Socialminister - Du er blevet noget vred over mine betragtninger om dig i min artikel om børnene fra Brønderslev. Det da godt være man lige burde ha’ formuleret sig lidt anderledes, men når man nu var og er så vred! Det er en sjælden grim sag - den Brønderslev-sag. De gange, hvor jeg inddrager dig, er det dog selvfølgelig ikke som person, men som minister, og selv om du som minister har medvirket ved ret så spændende tiltag om udsatte børn - f.eks. Barnets Reform - så mener jeg fortsat, der på ministerplan (oftest) vaskes hænder - og ønskes ro på forkerte tidspunkter. Lad mig forklare mig.
I alle slags årelange mishandlingssager om børn, er landets minister for området aldrig ansvarsfri. Der kan iværksættes nok så mange mindre tiltag af god kvalitet, men betalingssystemet og refusionsreglerne for fjernelser af udsatte børn m.m., manglerne i de eksisterende (sagsbehandler)uddannelser m.m., har jo været under årelang beskydning, uden at man har taget ordentligt action.
Fra tidligere tiders samarbejde med socialministre - af forskellig politisk observans - ved jeg, at der arbejdes hårdt og flot med gode løsninger, også for især udsatte børn, men jeg ved også, at når mediernes projektørlys bliver tændt, så sætter en minister sig i de kendte forsvarspositioner, og
formulerer sig på en måde, så andre og andet bliver inddraget (Kommunernes Landsforening, enkeltkommuner, eksperter, manglen på politisk flertal, oppositionens negativitet, forvaltningens træghed m.m.), som medansvarlig, eller ligefrem hovedansvarlig.
Derfor ser man tit ministre – selv om de prøver at være offensivt handlende – vaske hænder ved den kendte politiske håndvask. Det er irriterende, fordi resultatet skaber en forskydning af de reelle problemer. Misfarvningen af det brugte vand kan selvfølgelig diskuteres.
Jeg må også fastholde, at det skurer slemt i mine ører, at du – ligesom f.eks. forvaltningen i Brønderslev – efter domsafsigelsen, ”nu ønsker ro for børnenes skyld”. Kan vi ikke blive fri for den frase. At der nu skal gives ro til børnene – så de sammen med deres nye voksne skal prøve at få et andet liv op at stå, er alle normale mennesker enige om - også de fleste medier. Dem, der forser sig, må vi give smæk ved at boykotte deres planlagte kommercielle gevinster. Hvis vi tør.
Derfor mener jeg, at udsagnet ”ro til børnene” skal forstås langt bredere. Tillad mig at motivforske. Ro til børnene betyder især ønsker om ro for sagen. Embedsværket ønsker ro, politikerne gør, sagsbehandlerne ønsker det samme. Ro mens der arbejdes. Rimelige arbejdsvilkår ønskes.
Så der kan tænkes, nedsættes udvalg, syltes, arkiveres.
Næste gang der dukker en Brønderslev-sag op, så kan man sige, at man faktisk sidder lige nu og arbejder med ændringer, for at undgå den slags sager. Man nåede det bare ikke.
Men ellers er jeg med på at smide det beskidte håndvaskevand ud, og føre debatten videre på en ordentlig måde - dog med den gamle Peter Sabroe-citat voldsomt fremme i baghovedet, at hvis
”blot et barn lider nød, så er det et for meget”.
Så ro på igen, socialminister, og fuld kraft frem.
Rare hilsner fra Frode Muldkjær
Ingen kommentarer:
Send en kommentar