Få varmen på Island

Nogen vil sige, at man på grund af den hårde vinter måske har fået koldbrand i den øverste del af ansigtet, når man i et tiltrængt fravalg af den danske kulde, vælger at nappe en uges ferie på Island. Men altså der kan være en vis logik i at vælge den rene vare – den ægte kulde. Og så er der jo det der med øens varme kilder. Det giver jo vitterlig varmen i lang tid, når kroppen har sejlet rundt i omkring 40-graders varmt vand, som er opvarmet af jordens indre. Svømningen foregår i den berømte Blue Lagoone. 

Der serveres kolde drinks mellem svømmetagene – mod betaling naturligvis. 

En rimelig anden god forklaring på at tage flyet til Island render helt naturligt også i ens mund, når man sidder i et stort udendørs badekar på toppen af et tag i landets hovedstad med nøjagtig 39-grader varmt svovlvand - og med sneen dryssende ned fra oven.

Det er godt nok en kold tid vi lever i, men Island har værktøjerne til mere varme. 

Så jeg hører til dem som er kommet varm hjem fra en forårsferie i Reykjavik. Men jeg vil ikke anbefale landet til andre. Nej, bliv væk – vi er nogle stykker, der godt vil ha’ badet for os selv.

Oven i alt det varme vand kommer så tillægsgevinsterne.

Her er vi i et land, som har en over 1000-årig historie, bl.a. sammen med Danmark – og som selvstændig nation fra 1944. Her er statuer overalt med deres helte og grundlæggere. Mest opsigtsvækkende er det af vikingen Leifur Eriksson. Statuen er skænket af den amerikanske regering, som tak til manden, der satte foden på deres land lang tid før Columbus gjorde det i 1492.

Her har vi også et land, hvor man kan se Nordlys, der med sine grønne og røde striber gør himlen til et mindeværdigt eldorado af farver og natur.

Her er gletsjerne, geysire og vulkaner. Dampende springkilder, kogende mudder, smukke vandfald, og svovllugtende, men velsmagende vand. Her kan bladres i islandske håndskrifter, rides på heste – med tillægsnavnet islandske – mellem får og lam, som giver rige muligheder for indtagelse af røget lammekød af en vis kvalitet.

Man er også i af verdens mest læsende lande, hvad enten vi snakker aviser eller bøger. Det vrimler med boghandlere med cafeindretninger ude og inde. Åbent fra morgen til 22 aften. Her nappes en bog og en kop kaffe i ren råhygge, og her sidder man med alle byens unge mødre med deres blebørn, deres modetidsskrifter, og deres cafe latte.

Her er fugle så fjer danser for ens øjne, og over 70 arter yngler i islandet. Alene i hovedstadens Reykjaviks midte yngler 3o arter. Imponerende og tankevækkende. Læg dertil, at vand og luft er blandt verdens reneste. Både for fugle, heste og mennesker.

Nu må det dog så være slut med at blive imponeret at et land, hvor den voksne del af befolkningen arbejdet så meget, at de må smide den islandske sweater for at klare krisen - og deres høje forbrug. Samtidig - og måske derfor - er landet det eneste land, som overhaler Danmark i forbrug af lykkepiller. I moderne sprogbrug kaldet ulykkespiller.

Men helt færdig med at være imponeret er jeg dog ikke, fordi der også er det med sproget. Det islandske sprog værner man om på en beundringsværdig måde. Man vil på trods af sit lille sprogområde - 325.000 indbyggere – sørge for, at fremmedord holdes på afstand. Nye især engelske computerord, sportsord, reklameord, m.m., bliver alle oversat til et islandsk ord. Så når man går rundt i hovedstaden, og tror ord på skilte og huse kan hjælpe en rundt, så kan man godt droppe det, og ta’ en lokal Viking-øl. Alle ord er lokale. Når et nyt begreb ser dagens nordlys sørger Island for et islandsk ord for det nye. Da mobilens afbrydende og småirriterende biplyde første gang larmede løs på Island fik det selvfølgelig navnet ”fredsforstyrrer”.

Stavet på islandsk. 

Klart sprog. 

Island er kun en flyver væk.