Højskoleforedraget ” Udsigt til dannelse – indsigt til
handling ”- holdt på Try Efterskole Langfredag 2013 i anledning af Try Højskoles
140-års jubilæum. (Med visse ændringer og tilføjelser).
.
Når man skal holde foredrag, så er det jo ens opgave at
tale, og det er Jeres at lytte. Jeg vil indledningsvis be’ til, at er I så
venlige, at hvis I bliver færdige med at lytte, før jeg er færdig med at tale,
at I gør det så stilfærdigt, som overhovedet muligt.
Døs med pli, tak.
Jeg har altid været vild med fortællingen om
medicinmanden, der samler sine tilhængere ved lejrbålet og siger til dem:
Inde i mig er de to hunde, der hele tiden
kæmper om magten.
Den ene er en glubsk, ond og selvisk hund,
Den anden er en rar, klog og god hund.
Hvem vinder, hvem vinder, råber tilhængerne.
Og medicinmanden svarer: Det gør den jeg
fodrer mest.
Det er sådan vi bør opdrage børn, uddanne unge, opdatere
ældre, sådan vi bør behandle hinanden -
ved at give det rigtige foder,
Det rigtige foder skaber identitet, selvforståelse,
klogskab, evne til tanke, refleksion, empati, omsorg, og medmenneskehed.
Piet Hein er berømmet for mange kvikke sekvenser. F.eks.
denne:
-”Af folk bliver der flere og flere, men menneske de laves
ikke mere”.
Det passer, og passer ikke.
Det afhænger af foderet.
Foderet skal være et mix af tid, opmærksomhed, kærlighed,
lyst og energi.
Tilsat økologisk sødt selvfølgelig – og ingen
tilsætningsstoffer
Når vi kommer til verden – med eller uden Dorthe Kollo
syngende i baggrunden - så har vi oppe i hovedet en række helt tomme A-4 ark.
Og det er på dem vi indtegner alle barndommens oplevelser.
Hvad vi hører, ser, oplever,
Alt bliver nedprintet på disse a-4-ark, og det er på
baggrund af alle disse indtryk og aftryk vi danner vores identitet. Lærer at
dele skidt fra kanel, kende forskel på rigtigt og forkert,
Betydningen af et nej og et ja.
Hvordan man bliver et socialt kulturelt sammenhængende
menneske, som andre mennesker kan holde ud at være sammen med.
Til den proces skal man gerne ha’ voksne omkring sig, som vil
være med til at få tjek på A-4-siderne luge ud i indtryk og aftryk, tolke på
dem – afkode og forklare – vejlede og sætte pejlemærker.
Hvis man ikke har den slags voksne omkring sig i sine
barndomsår, så har vi i Danmark de enestående tilbud om at man få et højskoleophold
til foderpåfyldning, som redigeringstekniker og vejleder.
Og har vi haft en lykkelig barndom med disse nære voksne, der
tager livet og hverdagen alvorligt
så har vi højskolen til at vedligeholde, opdatere, og
ajourføre
Det er sådan en almen grundtvigiansk højskole fungerer, når
den fungerer allerbedst.
Et udviklingssted, som kalder på kongen i stedet for
stodderen.
Ham er der nok andre, der kalder på.
Højskolen hovedformål er at skabe dannelse, og indsigt til
handling - eller omvendt – indsigt til dannelse, og udsigt til handling.
Ingen eksamen måtte afholdes. Folkehøjskoler var også i sin oprindelse skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som klart tog sigte på at gøre eleverne til gode borgere.
Med tiden er fokus også blevet på den mere personlige udvikling, og de enkelte skole udviklede også særlige tilbud målrettet den enkelte. Det vender jeg tilbage til, da dette er højskolernes akilleshæl – det evige diskutable omdrejningspunkt.
Men grundstemningen var fra begyndelsen "den kristelig-historisk-poetiske", og undervisningsmetoden var "historisk", for så vidt der kan tales om metode i en undervisning, hvor lærernes personlighed var afgørende, og hvor eleverne mødte frivilligt for at få trangen tilfredsstillet efter Grundtvigs tese om, at vi skal forstå vores eget liv for at rumme andres.
Men kravet om at give eleverne dannelse var stærk, og
voksende, så folket bedre kunne deltage aktivt og vidende i de tider, som var
på vej – med fri forfatning, grundlov, og demokrati.
Her var skolemanden Kristian Kold også en
vigtig faktor. Han oprettede i 1851 en folkehøjskole i Ryslinge på Fyn. Grundtanken i Kolds
undervisning var: "Langt mere værd end det røde Guld, det er sin Gud og
sig selv at kende".Kolds måde at holde skole på blev forbilledet for mange folkehøjskoler, som oprettedes efter 1864 – året med det forsmædelige krigsnederlag til tyskerne - og alene i 1867 blev oprettet 21 folkehøjskoler. 1887 fik Indre Mission sin første folkehøjskole i Nørre Nissum, og baptisterne oprettede en statsgodkendt folkehøjskole i Gistrup ved Ålborg. I 1910 var det socialdemokratiets tur – med folkehøjskolen i Esbjerg. I 1970’erne rundede Danmark de 100 højskoler. Man toppede i 1994 med 107 skoler. I dag er – ifølge seneste opgørelse januar 2013 – 70 højskoler i Danmark.
Det var i 70’erne at Try Højskoles 2. periode ligger. Fra
1973-1978 var skolen i Try almen, gruntvigiansk. Jeg var lærer ved skolen i to
år - fra 1976 til 1978, og altså vidne på første parket til højskolens
opstigning, fald og afslutning.
Try højskole fik godt fat i nye elever i starten af 70’erne.
Man fortsatte sit tilbud om at ha’ et godt tilbud til dem, der godt ku’ tænke
sig at blive sygeplejersker. Og så indførte man som den første højskole i
landet en medielinie for unge, der havde en journalist i maven. Den lyst var
også påtrængende dengang, I dag er det dog eksploderet. Ca. hver anden ung
drømmer
ja faktisk forlanger - at blive reality-studieværter. I dag
findes næppe højskoler, som ikke har medieindføring i sin tilbudsvifte.
I anledning af disse bygningers 140 års jubilæum har den
lokale ugeavis Østvendsyssel Avis lavet
en række interviews med elever, som har besøgt skolen gennem
de 140 år. Således har man talt med
Benedikte Ry fra Glostrup, som gik på højskolen, på det
sidste hold i 1978.
Hun var - som hun siger - med til at lukke og slukke.
Hun siger til ugeavisen at det var hendes klare indtryk, at ledelsen
for skolen sammen med bestyrelsen for højskolen ikke var gearet til at tackle
den nye ungdomskultur, som var skabt i 60’erne og 70’erne.
F.eks. husker hun at eleverne i musik blev introduceret til kunstnergruppen
Røde Mors musik,
Men det blev straks påtalt overfor den lærer, som havde forgrebet
sig på undervisningsfrihed og mangfoldighed.
Benedikte Ry har ret,
Der var i det daglige mange af den type påtaler, såkaldte
adfærdsregulerende samtaler,
uroagtige problemer, og urimeligheder - som til sidst skabte
den endelige ultimative konflikt.
Selv om det skal medgives, at begge parter i en strid kan
være tilbøjelige til at tro, at man får mere ret ved at hæve stemmen.
Jeg skal ikke drukne Jer i de utallige eksempler på det som
Benedikte nævner, men blot til mere forståelse af konflikten nævne et par..
Eleverne havde kunstnerisk udfoldet sig i gymnastiksalen på
et meget stort lærred.
Alle slags figurer, udtryk, slogans, og symboler var malet –
fantasien og kreativiteten var stor.
Et sted på det 20 x 3 meter store lærred havde en elev
tegnet det kommunistiske symbol med
Hammer og segl. Det fik stedets forstanderpar til at
indkalde bestyrelsen for at overbevise dem om,
at de røde havde taget magten på Try højskole.
I lørdags var jeg til fernisering på den nye Påskeudstilling
på Dronninglund Kunstcenter. Der var mange fine ting, men der var dog også et
par billeder som ikke lige faldt i min smag. Jeg håber andre har fundet glæde
ved de to skilderier - jeg undlod i hvert fald at indkalde Kunstcentrets
bestyrelse for at få dem fjernet. Ligesom jeg heller ikke tror, at en for mig
fjendtlig kunstretning
har overtaget magten på centret.
Som journalistlærer havde jeg ansvaret for journalistikken
og samfundsundervisningen. Det blev på mange måder meget vellykket, og fra 6
elever på det første hold fik vi på det sidste hold 1/3 af skolens elever - i
alt 26 – på journalistlinien. Der blev produceret radioudsendelser til DR, der
blev trænet og lavet opgaver i den slags, som man kunne møde ved optagelse på
DJ, og der blev lavet små-forskning bl.a. via undersøgelser om kvinders deltagelse
på avisernes debatsider, som vakte stor opmærksomhed. Jævnligt blev der
produceret lokale temaaviser om emner, som optog lokalbefolkningen - lukning af
små skoler, butiksdød, og i et valgår Valgavis. Her fik en artikel forstander og
bestyrelse til at løfte et bryn, da musiklæreren frejdigt erkendte, at han
ville stemme på SF. I en anden artikel havde forstanderen erklæret sin
kærlighed til partier Venstre.
Så stod den kamp lige, men sådan fungerer den demokratiske
frihedsvægt ikke altid.
Jeg vil gerne føje til, at hvis det var i dag, at en person
i ens medarbejderskab sagde, at han overvejede at stemme på SF, så kunne det til
gengæld nok iværksætte en vis bekymring.
Hvis jeg kigger i bakspejlets klare lys, så var vi et par
lærere i staben, som lig med Anker Jørgensen havde hjertet siddende i venstre
side, men generelt var lærerstaben apolitisk. Der var vel et par radikale, og
en enkelt liberalist af samme slags som forstandere. Men samlet var der tale om en midterlærerstabsregering
af en slags med den farve, som man i dag sikkert ville kalde blå.
Men Grundtvig-fansvar vi alle.
”I kvinder ejer ikke tankens himmelflugt ”– siger Lauritz
Røde Jensen til Laura i Matador efter at han har drukket flere kopper gratis
kaffe i hendes og direktør Varnæs’ køkken.
Jeg må nok sige, at jeg også i kraft af mine erfaringer fra
tiden i Try er sikker på, at mangel på tankens himmelflugt ikke er kønsbestemt.
Selv om det ofte er hønen, der får hanen til at gale.
Try højskole lukkede ikke sommeren 1978, fordi man manglede
elever, eller økonomien var dårlig,
men fordi der ingen forbindelse længere var mellem Grundtvigs
ord om frihed og mangfoldighed.
og skolens ledelses daglige ageren og reaktionsmåde. Ledelsen
ville gerne ha den slags unge, som de havde på skolen sidst man var højskole
Det var længselen efter tiden, der var engang.
Men hvis kan li' honning må man tage bien med,
Da man ikke kunne få, hverken den honning eller de bier man
gerne ville ha, valgte man at lukke højskolen, og i stedet åbne en skoleform, hvor
der var håb om at kunne få unge, der mere var,
som ”i gamle dage”.
Som eleven Benedikte antyder, så kom der i 70’erne unge til
alle højskoler,
som repræsenterede en ny tid. Og andre steder end i Try var
der sammenstød og konflikter,
fordi skolernes ledelser blev usikre, og valgte sikkerheden
frem for friheden
men når man indskrænker friheden for at vinde sikkerheden så
vil man til sidst
miste begge dele.
Spændet - og spændingerne - mellem elever og lærergruppen og
ledelse blev ofte for stor - for betændt – til at man igen ku’ mødes. Dem der tog
den endelige afgørelse var desværre
mennesker, der lyttede til få, talte med færre, men bestemte
egenhændigt.
Blot trist selvfølgelig at dette skete - også i Try. I en
lille landkommune, som nok kunne ha’ haft gavn og glæde af fortsat skolevækst af
den slags, som tager afsæt i Grundtvigs tankegods.
Sådan skulle det ikke være
Landbrugsskolen tog over - for en periode - og nu har en ny skoleform
taget over fem år ind i det
nye årtusinder.
Livet - også skolelivet - bevæger sig perioder. Pendulet
svinger frem –
og på et tidspunkt kommer tilbagesvinget -helt naturligt.
Ønsket må være at disse bygninger altid vil huse unge, som
vil noget, og voksne der giver en hånd,
som i dag sker med efterskolen.
Mit ønske er, at bygningerne aldrig forfalder, eller en dag
ender som en tysk afdeling af LITL
eller en ny filial af Den danske Bank. De to nævnte ting
valgt helt bevidst
Det første er skræk-scenarium nummer et - det andet eksempel
er lidet sandsynligt.
Når vi ser på antallet af højskoler så er de nordiske landes
stukket af.
Og det såvel Sverige, Finland og Norge.
Der er 150 i Sverige
93 i Finland,
og 78 i Norge, og altså Danmark 70.
Vi er altså udenfor medaljerækken,
Grunden til at Sverige topper så ekstremt højt er den enkle,
at hvor man i Danmark og i Norge fortsat placerer vægt og fylde på ord som
”læring” og undervisning” tager svenskerne skridtet i den anden retning, og
taler mere om ”uddannelse” frem for dannelse.
Man kan sige, at svenskerne ikke lider af eksamensallergi
De har bevæget sig væk fra Grundtvigs tanker om ”Skolen for
livet” - og tilbyder gymnasial uddannelse. De har mange kurser til arbejdsløse, og integrationskurser
til nye svenskere af anden etnisk herkomst.
Mange svenske højskoler er daghøjskoler. Eleverne bor ikke
på skolen.
Der er skoler med 300-400 elever, og det store antal
højskoler og de mange elever er kommet efter at man har ændret formen. Det har
skabt nutidens succes.
40 pct. af de unge som kom på svenske højskoler i 2012 er i
dag enten kommet i arbejde. eller videre med en uddannelse.
Svenskerne går ind for det, som man kalder et nytteperspektiv,
hvor Danmark og Norge fortsat betoner dannelsen, den åndelige løftning - og det
nationale kendskab til dagen i går, til gavn for den enkeltes forståelse af
nuet, - og dermed indtagelse af brugbare værktøjer til morgendagens liv og
gerning - som det vigtigste for et højskoleophold.
Jeg er tilhænger af den danske hovedmodel.
Jeg synes vi fortsat skal bakke Kold og Grundtvig op i ånd og
bogstav, med vilje og fasthed,
økonomiske bevillinger og begejstrings-bølger.
Danske folkehøjskoler skal fastholdes som almene frie skoler
– og som eksamensfri. Men også gerne bevæge sig fremad i nødvendig innovation. Da
danske højskoler i 1970 fik tilbudt,
at få koblet de dengang nye HF-uddannelser til sig – takkede
man nej. Nej tak vi klarer os med dannelsen. Et barn af højskolen – efterskolen
– havde i 1966 sagt ja tak til 9. klasse med eksamen og censor.
Måske er det en tanke værd, at man med den Grundtvigske-Kolds
tankegods godt forankret -
eksperimenterer med et mix mellem nytteværdi og dannelsesværdi
- med mest vægt på det sidste,
og ikke som i Sverige, hvor sidstnævnte kun mindst skal
fylde 15 procent.
.
At få unge i arbejde, at få dem igang med en uddannelse er rimeligt
livsvigtigt, men at give dem både det ene og især det andet, og hvis man så samtidig
ku være langt mere kreativ og målrettet i
den proces at få nye danskere af anden etnisk herkomst sluset
gennem et højskoleophold
så åbner man da en fremskridtsmodel, der indeholder et sundt
og især nødvendigt demokratisk perspektiv.
Og lad os så samtidig holde den endelige gravtale over
nymodens ord, som spildtid, fjumreår og andet godt fra diverse effektivitetsgustne
voksentænketanke, og lad os i stedet snakke om kvalificeringstid. Det er langt
vigtige, at såvel unge læger, arkitekter, ingeniører, landinspektører
magistre, gymnasielærere, og DJØf’fer af alle slags - runder
et højskoleophold frem for at blive færdige et år tidligere. På højskolen får
man sikkert lige den rette mavefornemmelse for,
hvad man videre skal, man lærer at skynde sig langsomt, fordybe
sig i dialog før man tager sit livsvalg.
Verden åbner sig kun på en ny måde ved at man møder
mennesker,
som har et andet syn på livet end en selv. Det andet syn møder
man altså ikke, når man bevæger sig direkte fra gymnasielokalet, og over til
universitetets diverse forelæsningsrum eller til lærer- og pædagogbænken. Derfor
skal Grundtvigs ”skolen for livet” også være det
nødvendige opdaterede tilbud, som vi fastholder som det
vigtigste udviklingstilbud til
unge af i dag og i morgen. Højskolen er stedet, hvor man får
det bedste foder
til den gode hund.
Fordi højskolen gir det som teolog og filosof K.E.Løgstrup
kaldte ”tilværelses-oplysning”.
Og i disse for vort land alvorlige tider med økonomiske
kriser, hvis afkast er menneskelige kriser – er dannelse vejen.
Hvor der er dannelse er der håb
Et træ skal kendes på sin frugt, sir man,
Og et samfund skal kendes på sine mennesker.
Og disse menneskers behandling af hinanden.
Og den ene generations kærlige varetagelse af den næste.
Solen og Nordenvinden diskuterede engang voldsomt, hvem der
havde mest magt.
Kan du se den dreng dernede, sagde Nordenvinden – nu skal
jeg blæse frakken af ham
Og så blæste og blæste Nordenvinden, men jo mere den blæste -
jo tættere trak drengen frakken om sig.
Lad nu mig, sagde solen
Og så sendte solen sine mest varme stråler ned over drengen.
Og der gik ikke ret lang tid, så tog drengen selv frakken
af.
Tak for opmærksomheden, og tak fordi I ikke blev synligt færdige
før mig.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar