- ”Kvinderne er kun ude efter at misbruge min krop”.
Citatet kommer fra en gammel ven, der for længst har rundet ungdommens spændstige alder,
og som har levet de fleste af sine år som single. Citatet er fra den tid, hvor han påstod han neddroslede sin interesse for kvinder, og i stedet optimerede andre sysler – som laksefiskeri og hestevæddeløb. Nu har denne gode ven altid været let genkendelig på grund af sit udseende, men at det ligefrem skulle fremme det modsatte køns lyst til misbrug, har vennerne dog aldrig helt fattet
Hans modsvar har altid været, at det ikke er det synligt ydre, det kommer an på.
På grund af denne etablerede, men sikkert midlertidige markante afvisning af det andet køn, er der ingen tvivl om, at det ikke vil lykkedes en ny forening for singler, at få vennen som medlem,. Det skyldes ikke, at årskontingentet er 300 kroner, fordi et sådant beløb kan min ven såmænd nok finde en uansvarlig bank, som vil låne ham. Mod passende kaution selvfølgelig fra mindst to med likviditeten i orden, og betalingsbetingelser over max. 12 måneder.
Hovedproblemet ligger i, at den nye singleforening agter at sende en beklædningsgenstand, som hver enkelt medlem skal iføre sig, og derefter kan medlemmerne på bestemte dage bevæge sig til f.eks. Zoo-have i København, Super-Brugsen i Odense, eller en navngivet bodega i en bestemt vestjysk by. Der møder man så andre medlemmer, som også er iført den givne beklædningsgenstand. Denne genstand kan være en kedelig nathue, og alle som vandrer rundt med en nathue, sender dermed signalet – ” Jeg er enlig - du kan roligt kontakte mig”.
Underforstået: ”Jeg er også medlem af foreningen, har betalt kontingent, og min nathue er helt ny”.
Damen bag den nye forening udtaler, at hun er træt af - hver lørdag - at vaske bil omringet af mænd, som hun ikke ved, om er værd at ofre snak og tid på. Hvis de nu er gift, så er samtaleminutterne spildt, synes hun – men hvis hun nu i sværmen af bilvaskende mænd kan se en bestemt genstand – f.eks. en nathue – så ved hun, at hun er på sporet af ledig guf. Hun kan derfor uden problemer gå over til den mandlige huepåklædte vasker, og spørge om der er noget hun skulle pudse. Eller om de skal banke et par måtter sammen. Tømme askebæger i smug, eller måske, hvis det er den slags, der giver tænding, tilbyde at smide koldt vand på bagenden.
Den slags narrestreger vil min ven aldrig være med til. For det første vil han altså ikke gøre sit udseende endnu mere opsigtsvækkende med en nathue, der slet ikke klær’ ham, og for det andet har han ingen bil. Dernæst vil han påpege den kendsgerning, at der går ikke ret lang tid, så vil det
vrimle med nathuer, der har regnet den ud, eller har hørt andre tale om foreningen, og dens genstandsregler.
Kvinden bag dette initiativ, som ganske givet er undfanget og bragt til verden i den bedste mening, er træt af netdating, og hun mener, der bør gives alternative måder at mødes på - for den 1 million danskere, som man siger lever alene. Det er rigtigt fint tænkt. Men vi skal lige huske på, at den slags ”arrangerede kærlighedsmøder” til forveksling ligner noget, som danskere ikke bryder sig om – nemlig ”arrangerede ægteskaber”.
Men selvfølgelig, hvis der er noget singler ofte hader, så er det at være singler. De vil så gerne giftes, men som enlige kvinder kan finde på at sige, så er alle mænd, der er værd at samle på, allerede gift.
Vi er flere der nikker anerkendende til det synspunkt.
Dog ønskes held og lykke til alle singler. Både til dem med, og til dem uden nathue. Fremover vil jeg interesseret holde øje med, hvor mange huer, der vandrer rundt om frysediskene i Brugsen.
Som sløring til medlemmerne vil jeg gerne foreslå foreningen, at man skifter ud i disse genkendelige foreningsbeklædningsgenstande. En måned med kedelig nathue er fint, men så bør man f.eks. i december måned skifte til nissehue, og i de lidt lune forårsmåneder til en festlig Krøyer-kasket.
I sommertiden bør man være helt utraditionel, og vandre rundt med en undulat i bur.
Endelig bør foreningen også overveje at skifte mødested. Drop sommetider bilvaskpladserne, og fødevareforretningerne, og mød op ved den lokale brilleforretning, hvor man så kan iklæde sig et par grimme 50’-er briller. Eller smut i en kedeldragt, og lav træf på parkeringspladsen ved Stark. Man kan dog også gå helt almindelig klædt – også når man vasker bil - og starte en samtale med dem man møder, og se hvad der kommer ud af det.
Det er ikke spild af tid, at snakke med andre mennesker. Uanset, hvem eller hvad, man taler om.
Den vigtigste tale er jo samtalen.
Med eller uden nathue.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar