Ord fyldt med humor

De var der alle sammen. Næsten. Om ikke i samme båd, så til samme messe.

Mogens Lykketoft var der. Med hustru Mette.

Anne Linnet var der. Alene. Uden Ulla Henningsen. 

Leif Davidsen, Lone Hertz, og Søren Ryge var der.

Karen Lise Mønster – som bankdirektør Varnæs ikke ku’ holde nallerne fra – var der.

Han var der til gengæld ikke.

Lise Nørgaard heller ikke. 

Hr. Skæg var der – kendt af de fleste børn. Og Kurt Strand, Jørgen Leth, Camilla Plum, Jan Guillou, Lone Hertz, Ken Follett, Jussi Adler-Olsen, og Bent Mejding. 

For nu bare at foretage et kvikt navneridt.  

De var til bogmesse i Bella Center, København. Enten fordi de havde skrevet en bog, eller fordi de havde læst en. Så sad  forfatter og læser, og snakkede om bogen. Snakkemøderne foregik på forskellige scener rundt omkring i Bella-landskabet. De små forlag havde små scener og stande.

De store forlag kæmpescener, og pralestande efter russisk forbillede.  

30.000 gæster over de tre messedage krydsede så af i det trykte program, hvem der skulle ha’ deres ører. Dernæst kunne enhver så købe bogen. Tit med rabat. Og få den signeret af forfatteren.

Mad og krimier fyldte og duftede godt. Dog var der også foredrag om det arabiske forår, om sportsverdenens forbrug af præsentationsfremmede midler, og om Ruslands præsident Putins knægtelse af det frie ord.

Men hvis nogle tror, at det var en intellektuel langgaberagtig trist affære, så kan man godt opdatere sin tro. Spændende var det – og sjovt. 

Mange ord og slagudvekslinger blev modtaget med smil, grin, eller rungende latter.

Københavns borgmester, nordjyden Frank Jensen, var med i en snak om mad. Men holde sig helt væk fra politik kunne borgmesteren ikke. Han fortalte således, at da han var nyvalgt til folketinget, for en del år siden, blev han budt til Lone Dybkjærs 50 års fødselsdag. Han svarede et desværre nej tak, idet han forklarede, at han samme dag skulle hjem til sin mors 50-års-fødsesldag.

Den mand har ikke alene altid set ung ud - han har også været det. Fru Lone ku’ være hans mor.

Det synes hun ikke var sjovt.

I dag prøver borgmesteren, at gøre sig 10 år ældre med et fuldskæg.

Uden dog at Hr. Jensens skæg overhovedet når Hr. Skægs længde.

Johannes Møllehave fortalte også om en oplevelse med den radikale Dybkjær. Efter hendes ægteskab med den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup, spurgte Møllehave den nygifte,  om hun stadig var 100 procent radikal, og dertil svarede hun, at det var hun - selv om der engang imellem kom en lille socialdemokrat op i hende.

En anden Lone – Kühlmann – har sammen med alderdomsforsker Henning Kirk skrevet en bog om

at afskaffe alderdommen  - og blive i de voksnes rækker. Hun fortalte, at motion hjælper på alt - undtagen fodvorter, og hun var i øvrigt ikke er meget for rabatter til alle ”gamle affældige” over 65. Hun synes disse rabatordninger ofte var latterlige. Helt skørt havde hun således set - i Hørsholm af alle steder -  et tilbud i et cafevindue, hvor der stod - 

”1 barn - eller 1 pensionist - spiser gratis ifølge med 2 voksne”.

Hun citerede dog også Storm P. , som har sagt, at man godt nok siger, at visdom og alderdom følges ad, men han havde dog tit set alderdommen komme alene.

Det allersidste messetilbud indløb søndag aften kl. 17.15, hvor Johannes Møllehave atter optrådte.

Manden, der kan citere stort set alle danske forfattere fra de seneste to-tre århundrede, kom på scenen iført hat og stok, og modtog folkets anerkendende hyldest. Han kvitterede med den ene herlige erindring efter den anden. Han indledte med at sige, at dagens triste vejr ikke generede ham, da han ikke havde noget imod regnvejr, fordi han var utilregnelig.

Udover fortællingen om Lone Dybkjær fortalte han om tiden, da han var fængselspræst i Vridsløselille. Her mødte han stor humor selv i mange tragiske sager.

Således havde han mødt fangen Aksel.

En dag blev Møllehave tilkaldt, da Aksel var gået amok, og begyndt at rasere sin celle. Aksel havde nemlig hørt, at konen havde forladt ham, og flyttet sammen med en mand ved navn Arne. Møllehave fik Aksel til ro ved at sige, at han ville ringe til konen for at undersøge om rygtet var sandt. 

Det var det, og da Aksel fik den besked, raserede han resten af cellen.

Dagen efter ringede konen, og fortalte at hun igen havde forladt Arne, og kun elskede Aksel. Møllehave tilbød et møde mellem de to, så de kunne få snakket tingene igennem, og han bad blot Aksel ikke nævne navnet Arne.

Det lovede Aksel, men da han alligevel sad overfor konen, spurgte Aksel, om det nu også var helt slut med Arne. Konen sagde, at hun ikke så Arne mere, og kun elskede Aksel, og de snakkede derefter lystigt videre. Til sidst spurgte Aksel, hvordan konen var kommet til Vridsløselille, og hun svarede straks:

- ”Arne kørte mig”.