Tavse Helle slog til

Vi har flere nyhedsmedier end der er nyheder. 

Når det er sådan, så må man finde på, vinkle, skrive noget, som kunne være sandt, eller finde på noget, der er langt fra sandheden, men måske vil tiltrække læsere, lyttere, seere. Sådan er det. Når jeg siger sådan, så vil nogle påstå, at jeg ” skider i egen rede”. Men som journalist har jeg altid haft - og forfægtet - det synspunkt.

Forleden havde et af dette lands største søndagsaviser – Politiken – et eksempel på ovennævnte, hvor man laver journalistisk, som kun er sandfærdig, når man tvister eller fordrejer til noget, der ”måske er rigtigt”, men i hvert fald garanteret er salgbart.  Avisen har lavet en opgørelse om hvor mange gange de radikales Margrethe Vestager, og så Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt har udtalt sig i forskellige landsdækkende dagblade (skrevne medier) I perioden fra 3. til 13. maj om hele efterlønsforløbet, og kommet frem til, at fru Vestager har gjort det 21 gange og Helle kun 3. Det giver så anledning til at lancere den store forsidehistorie, at Helle har valgt den tavse stil. Det usynliges kunst skal give hende den kommende valgsejr, frem for at føre sig frem, og kritisere. Artiklen har til støtte for sin påstand hentet kommentarer fra valgeksperter, der bekræfter, at tavsheden skal sikre Helle Thorning ro og troværdighed. Sådan skal den appelsin skrælles.

Nu er der bare det, at jeg tilfældigvis var kigger på de to nationale tv-kanaler lige den aften forliget om efterløn -, og den nye pensionsalder - blev indgået, og offentliggjort. DR’s Tv-avis var klar til det øjeblik forligspartierne kom ud af forligsdøren - og helst inden man sluttede klokken 18.59. Det skete ikke, så man sluttede med en vejrudsigt.  TV2’s redaktion var derfor klart til at tage over præcis kl. 19.00. Men forligspartierne lod stadig vente på sig. Det var dumt af dem.  TV2 havde nemlig linet op med Helle Thorning til at fylde ventetiden ud. Hun fik ca. fem minutter til fri og klar tale i den bedste sendetid.  Jeg skal ikke redegøre for, hvad hun sagde, men blot konstatere, at hun fik placeret sin, og sit partis synspunkt.  Damen slog til. Og det på et tidspunkt , og i det medie, hvor vælgermængden var størst, den torsdag aften klokken 19.02. Det var ikke lige tavshedens Helle, der pakkede sig sammen der. Det var en dame, der havde valgt sine kampe, og derefter kunne lade de andre slås om resterne.

Som journalist af den gamle skole beklager jeg selvfølgelig den trykte presses faldende værdi, power og indflydelse, men der er vel ingen grund til på en unfair måde, at lade det gå ud over andre.