torsdag den 2. april 2015

To i et cockpit - tak

-”Vi skal sidde foran. Fordi så får vi kaffe to gange, og desuden, så er vi sikker på at blive slået ihjel, hvis vi falder ned ”.
Denne opmuntrende besked fik jeg af min erfarne kaffeglade - og meget nøgterne - kollega, første gang jeg skulle flyve fra Aalborg til København. Det var i 1978. I dag får man overhovedet ingen kaffe, og man kan stort set regne med at blive slået ihjel uanset, hvor i flyet man sidder.
I hvert fald hvis der en galning om bord, og vedkommende sidder i pilotsædet.

Flyulykken i de franske alper efterlader de fleste normalmennesker med både skræk og nedtrykthed,
Men også med håb om en slags fremtidsløsning. Vi skal bl.a. tilbage til altid to i cockpittet. Hvis den ene pilot forlader sin plads, så må en af kabinepersonalet sætte sig. Der var engang, da havde SAS vist nok tre piloter på mange flyafgange, men det var jo i de dage, hvor nutidens terrorhændelser ikke var en del af den menneskelige hjernes tankegods. Og besparelser var et ukendt ord.

For nylig kunne jeg med egne åbne øjne erfare, hvordan man forlader et cockpit, for at besøge det lille indeklemte toilet på et fly. Jeg sad helt foran med masser af god benplads – som jo ikke er noget man får gratis - og ville lige smutte de der to meter ud på toilettet, men stewarden standsede mig, og bad mig vente fem minutter, da man lige skulle ha’ pilotfolket på fransk visit på netop toilettet. Forløbet for de to piloter var ens. Efter besøget ringede piloten til kollegaen i cockpittet, og derefter tastede han koden ind, og døren blev åbnet. Dernæst kom den anden ud, og det hele gentog sig som nævnt med den lille tilføjelse, at pilot nummer to var længere tid om at returnere, da han hyggesnakkede med stewarden. Ellers fik stewarden tiden til at med at pjatte lidt med den kvindelige repræsentant for kabinepersonalet. De kunne altså begge uden at have svigtet andre arbejdsopgaver henslængt et par minutter i cockpittet, så der konstant havde været to personer i cockpittet. Den løsning som mange flyselskaber nu indfører – eller genindfører.

Der er midlertidig kommet indsigelser mod en sådan løsning fra formanden for den danske pilotforening. Han kalder det en hovsaløsning, og påpeger, at hvis en pilot ønsker at gøre selvmord om bord på et flyt, så kan hverken en steward eller en stewardesse forhindre det.
Det er svært at forhindre folk, der vil slå ihjel, i at slå ihjel, men man vel da for pokker opstille forhindringer. At placere en person fra kabinepersonalet i cockpittet, hvis den ene pilot forlader det, gør dog immervæk handlingen vanskeligere. Vedkommende galning skal dog først ha slået den nye person ihjel, før han kan fortsætte sin handling. Den vanskelighed er dog en kendsgerning, ellers kunne han jo lige så godt slå den anden pilot ihjel i stedet for at vente på, at han fik tissetrangen. I øvrigt er det jo ikke den første flyvdødsulykke med en gal pilot om bord, som flytrafikken har været udsat for. Alene i dette korte århundrede har der været en lille håndfuld, og hver gang har forløbet været, at vedkommende ventede til den anden pilot havde forladt cockpittet. 
Altså – to i et cockpit bremser nok ikke en terrorist, hvis spidskompetence er at slå ihjel, men det vil dog være en forhindring, som måske ligefrem vil bremse dem, som lider af akut depression.
To i et cockpit – tak.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar