-”Jeg ved ikke om han kommer i år. Han er jo oppe i
alderen, men vi håber det. ”
Damen - der taler - er til den 23. BogForum i Bella
Center i København. Aldrig har der været flere udstillere, flere arrangementer,
og besøgstallet har aldrig været større - og aldrig har der været flere
forfattere. Sån’ er altid.
Men ham forfatteren, der er oppe i årene – Johannes
Møllehave – er ikke at se nogle steder. Endnu. Han har ellers om nogen været
med på BogForum i så mange år, at ingen længere kan huske første gang. Solide
rygter fortæller, at Møllehave i sine velmagtsdage kunne optræde på 12
forskellige scener i løbet af de tre bogdage.
I dag skal han gerne - som så ofte før – lukke og
slukke BogForum ved at optræde i sit forlags stand med de sædvanlige gode
velvalgte bemærkninger om bøger, læsning, liv, død - og sig selv.
Mens vi venter på Johannes åbenbaringer kommer Benny
gående.
Ham med efternavnet Andersen.
Ham der skrev bl.a. ”Vennesangen ” - en tekst, som blev lavet til børn, men som
voksne elsker for tekstens letgenkendelige eksistentielle sandheder. Sangen
bliver perfekt sunget af Eva Madsen og Povl Dissing, og sangen indeholder de
herlige poetiske linier ”Du kan være tynd eller temmelig fed, bare du kan holde
på en hemmelighed”.
At Benny kommer gående er lidt af en påstand -
manden kommer trippende meget forsigtig, og holder den samtalemakker, som han
skal ha’ med på scenen - kraftigt i armen. Det går virkeligt langsomt. Manden
er også lige blevet 85 år, og fordi man er kvik i hovedet, behøver man jo ikke
også være rask til bens.
Benny Andersen er også en flittig gæst, når
bogsiderne vendes foran et stort publikum, og nu skal han interviewes om sin
nyeste digtsamling med gamle og nye kærlighedsdigte ”At elske eller ikke
at elske”.
Han forklarer stilfærdigt om dengang han mødte sin
Elisabeth i en af DSB’s rygekupeer. Og siden har de så holdt hinanden i hånden
m.m., og bliver mere og mere forelsket for hver dag der går. Benny ønsker
inderligt, at hans Elisabeth overlever ham, hvilket jo bude være en smal sag,
idet hun er ti år yngre. Et liv uden Elisabeth vil for Benny være ”tidsfordriv,
livsfordriv, dødsfordriv”.
Hr. Andersen benytter ellers lejligheden til at
bekendtgøre, at han ikke længere føler sig som Danmarks nationaldigter.
Fravalget skete dengang 62 pct. af danskerne mente, at ”de fremmede”, som for
nogle år siden - i kampen for at
få opholdstilladelse i Danmark - havde
besat Brorsonskirken på Nørrebro i København, burde smides både ud af kirken,
og af Danmark.
Nu kalder Benny Andersen sig i stedet for
mellemfolkelig poet.
Samværet med Benny Andersen slutter med at alle
rejser sig, og synger første vers om Svantes lykkelige dag. Og under sangen
kommer Bennys Nina – Elisabeth - så ind. Sammen trisser de derefter - til
taktfaste klapsalver - ud til kaffen, som vel allerede er klar.
Det er i sandhed en af Bennys lykkelige dage.
Senere på eftermiddagen dukker Johannes Møllehave så
op ude i Bella Centers foyer. Håret er blæst godt i uorden, og stokken viger
ikke fra højre hånd. Her er endnu et nationalt ikon med bevægelsesproblemer,
men også med et yderst intakt hoved, som næsten kan citere flere digte af
vennen Benny Andersen, end manden har skrevet.
Mit første møde med Møllehave daterer sig tilbage
til engang i begyndelsen af 80’erne. Han kom omkring DR – dengang man holdt til
i Aalborghallen - efter et foredrag i nærheden af Hjørring. Han fortalte, at
han synes selv han fik afleveret et
sjovt og vellykket foredrag om Storm P, men der var ikke mange
reaktioner blandt det store publikum. Man kunne næsten høre faldet af den
berømte knappenål. Svedig og trist skulle han så efter kaffen afregne med
kassereren, og der fik han så aftenens dom med et ”Tak for en fantastisk aften
– sjældent har vi moret os så meget”.
Ved dette foyermøde med Møllehave kan jeg ikke lade
være med at invitere ham i min Garagehøjskole hjemme i Dronninglund.
-”Det koster kassen” er hans svar. Mit gensvar er
mad og rødvin. To flasker.
Da han trisser videre i Benny-tempo siger han – ”Måske. Nu ser vi.”.
Det skal mærkes at vi lever, sagde Benny og Johannes
engang i kor i en af bogdanmarks mest solgte samtalebøger.
Det mærkes stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar