Børn i sorgens landskab

Mellem 2500 og 3000 børn mister hvert år i Danmark den ene forældre – eller begge. 

Det er forståeligt, at der et stort behov for sorgbehandling. Tabet – som en klump i krop og sjæl – vil altid være der, men at få sorgklumpen på afstand af hverdagen, hænger nøje sammen med, at man finder ord og forløsning af sin sorg, og møder mennesker, der både har oplevet også at miste, og møder ildsjælsmennesker, der har nogle gode værktøjer, humor, energi og empati til at hjælpe med at få sorgklumpen på afstand.

Når det drejer sig om børn, handler det om at finde børnene, der hvor de er i sorgens landskab. 

Det kan sorgramte børn og deres familier gøre hos Familiesorggruppen i Nordjylland, som samler børn og deres forældre til dags - eller weekendarrangementer. Gruppen består af terapeut Birgitte Nygaard, som har 15 års erfaring med sorgarbejde med børn i bl.a. foreningen ”Børns Vilkår ”- og   pædagog Bente Rasmussen, begge Dronninglund. De har etableret sig med deres mænd, hvor den  ene er god til at tumle og lege med børnene, og den anden går forrest med sang og musik. For nylig besøgte de alle fire Garagehøjskolen i Dronninglund, og fortalte om deres sorgarbejde med børn og unge.

Det blev en givende, bevæget, sjov, og nærværende aften for en fyldt garage, som bidrog til debatten om sorg, og hvad vi skal gøre, når man møder mennesker i hverdagslivet, som har mistet.

 

Mange går forbi eller vender rundt, når man møder en person, der er blevet ramt at sorg. Fordi de ikke aner, hvordan de skal gribe situationen an. Men gå aldrig udenom. Giv Jer altid til kende. Man behøver ikke sige noget, hvis man finder det svært eller helt uoverkommeligt, men et lille klem på armen, og venligt blik eller et smil eller et knus, kan være fint nok, var konklusionen på aftenens debat.

-Det med at møde sorgfyldte børn, lige der hvor de er, er meget vigtigt, fortalte Birgitte Nygaard. Jeg har jo ofte prøvet at sidde med en mor og en datter, hvor de var hver deres sted i bearbejdningen af sorgen. Moren kan sige, at hun synes det går bedre efterhånden, og så siger pigen, at det forstår hun ikke, fordi hun græder sig i søvn hver aften.

Men det vidste moren ikke.

Nogle får sorgen hurtig på afstand, og andre – især børn – tumler længe med tabet af den elskede far, som eks. døde pludselig af en blodprop mens han var på golftur, eller tabet af en mor, som blev dræbt ved en bilulykke. Pist væk. Borte.

Når man er sammen med sorgfyldte børn, så græder man tit, men man griner lige så meget. Der skal leges, grines, og der skal være fællesskab om madlavning, spisning. Der skal tumles, synges og spilles. Lige pludselig i al denne munterhed og nærhed kommer der så et sorgfyldt ord, og det ord skal gribes. Så vokser samtalen måske ud derfra. Der pendles mellem grin og sorg. Børnene bestemmer rytmen, tempoet, timernes forløb, og deres indhold. Vi har altid en plan A og en plan B, men ofte går det helt anderledes, sagde Bente Rasmussen og Birgitte Nygaard.

  

Familiesorggruppen i Nordjylland mødes gerne med børnene hver 3. uge, og holder som udgangspunkt fast i samværet i mindst et år, idet man så er kommet igennem alle årets mærkedage. Når mærkedagene melder sig, så er sorgklumpen størst. 

Første jul uden far.

Første fødselsdag uden mor.

Sorggruppen har gode erfaringer med at blande alle aldre. En dreng på 4 år og en dreng på 17 kan nemt få glæde af hinanden, fordi de har et stærkt fælles ting i bagagen - tabet af en forældre. Birgitte Nygaard husker en samtale med en mindreårig dreng, som spurgte en ældre om hans fars død. Den ældre var knugende tavs længe, men åbnede så pludselig op, og fortalte at hans far var blevet brændt.

-”Brændt!”, udbrød den yngste dreng oprigtig overrasket.

-”Hvordan?” spurgte han videre – her var noget den yngste ikke kendte til. De to drenge fra hver sin ende af børns aldersskala fik sig en snak, som var forløsende for dem begge. Det var rørende at se, hvordan de sluttede snakken af med at omfavne hinanden med et:

-”Vi er venner”.