Jeg er på destination ”1864” lige overfor Dybbøl Mølle. En
rundtur i den store mølle, som er brændt og genopbygget tre gange – maler igen.
Om det foregår helt ad helvede til ligesom i John Mogensens berømte sang, eller
møllens vingeslag foregår efter Erhard Jacobsens muntre toner – det er en
smagssag. Jeg er taget til grænselandet, hvor frø af ugræs engang føg over
hegnet, for at se de ”sønderjyske diger”. Jeg kigger langt efter ”Matadors”
Susse Wold, men hun dukker sikkert kun op, når bankdirektørens bror Jørgen
Varnæs bestiger bankerne.
Nu er jeg sat foran et sort/hvidt billede i stort format med
masser af historie, og legal afsæt til tanker og konklusioner. Billedet viser
en løbegang bankerne, hvor danske soldater på skyttegravsmaner’ har vagter i 3
x 24 timer. Vinteren sniger sig helt ind på kroppen, og de prøjsiske granater
kan nemt komme lige såt tæt på. Maden besår i vagtperioden kun af vand og brød,
og toilethullerne er udenfor løbegangene. Flere får skudt hovedet af, når de skal
træde af på naturens
vegne. Derfor besørger soldaterne stort som småt i løbegangene. Her blander
fækalier sig med regnvand, blod, kulde og andet menneskeligt affald. Det er
stilbilleder af menneskelige lidelser og død..
De gæster som kommer til destination ”1864” kan opleve en benamputation, støbe kugler til de gamle forladere, og smage
soldaterkost. Børn skal ”høre kanonerne brage”, se ”eksplosionerne flænse
nattehimlen” – og de skal få lov til at ”smage krudtrøgen”-
De skal være med til at genskabe de historiske scener.
Mon børnene kommer så tæt på, at de fornemmer, at de går i
lort til anklerne, og den dræbende kulde på de tre døgns vagter? Ser de afskudte
hoveder, afrevne lemmer, og kommer de til at lugte den modbydende stank af lig
og blod? Nok ser de eksplosioner der ”flænser himlen”, men hører de også
soldaterne skrige af smerte og angst?
Lad os lette hatten af respekt og interesse for fortiden – vores
historie kan give os de rødder, som sætter vinger. Det kan den, hvad enten
denne krigsfortid er 1864, 1. eller 2. Verdenskrig, Irak-krigen, Afghanistan
eller Syrien. Det giver indhold og substans til at forstå verden bedre, så vi
kan indrette os bedre, blive klogere, og indsigt til måske nye måder, at løse
problemer på.
Destination ”1864” i Sønderjylland er et sted, hvor man får
meget godt udbytte med hjem, men fri os for denne kvalmende forherligelse af
krig, hvor smarte reklametekster tangerer krigsliderlighed, og hvor slaglinier
om kanonild til rabat, og budskaber om ”køb mig” og ”meld dig her” – giver
gæsten et vrangbillede af, hvad krig er for noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar