Garage til tåbeligheder

Kun dem, som aldrig har været i København, kan finde på at sige, at byen stort set er biler, forurening og larm. Som jævnlig gæst i landets hovedstad kan jeg uden problemer nævne 10-12 steder i landets hovedstad, hvor der er lige så stille, ro til fordybelse og afslapning, som mange steder i Nordjylland. Et af Københavns mest afslappende steder er Søerne – som ligger på kanten til Frederiksbergs kommune, kun et par busstop fra Rådhuspladsen, Tivoli og Hovedbanegården - steder, som ikke just er kendt for deres stilhed. 

For nylig var jeg igen på aftenvandretur omkring Søerne. På en bænk langs københavnersiden - med udsigt til Frederiksberg – sidder fire unge mennesker. Kærestepar formoder jeg. De sidder i hvert fald parvis tæt. 

Pludselig siger den ene pige :

-” Det hus derovre kan du få for 200.000 i Esbjerg”.

- ”Det er løgn”, siger den anden pige, som måske ved, at blot en 2 værelses lejlighed langs Søerne nemt løber op i flere millioner.

-”Det er rigtigt, svarer pigen, der åbenbart ved noget om huspriser langs vestkysten, og sætter trumf på:

-”Og så får du garage med”.

Før jeg nåede hovedstaden og Søerne var jeg et par rare dage på Langeland. Det var dog en herligt bekendtskab. Her er den charmerende by Rudkøbing med Apotekerhaven, og sin helt egen H.C.Ørsted historie. Her ligger Stengade-skoven med sin bøg helt tæt ved ”salten øster strand”, hvor Oehlenschläger blev inspireret til at skrive Danmarks nationalsang. I nogle fredede smukke områder ved Dovns Klint finder man landets eneste vilde hestereservat – her leves det hesteliv, som heste helst vil. Der er stille og smukt - som ved Søerne i København. 

Nætterne på Langeland blev tilbragt på en B&B ved Lindelse Nør - med egen badebro, og med udsigt over vand og marker, så sjælen fik lyst til at lege Erik Grip og synge Lundell og Toftlunds vidunderlige sang om ”Åbent landskab”.

Stedet var til salg, og prisen var højere end mange af husene langs Søerne i hovedstaten. Idyl på Langeland – pris 6,5 million. Men så var der også garage med.

Som i Esbjerg.

  

På Langeland kom jeg i godt snak med end kvinde på omkring de 70, som fortalte en gruopvækkende selvoplevet historie om en samfundsudvikling, som hverken hun eller jeg bryder os om.

Kvinden har et sommerhus i nærheden af Holbæk. Hun var for nylig blevet syg mens hun var i sommerhuset, og blev indlagt på sygehuset i Holbæk. Da hun var klar til at komme hjem, blev hun fortalt, at man ville sende hende med Falck til hendes hjemadresse, som jo er Langeland. Hun fortalte, at det behøves man slet ikke, da hun havde sommerhus 30 km fra Holbæk, og der havde hun også sin bil.

Den oplysning kunne systemet ikke klare.

Kvinden fik at vide, at hun efter reglerne skulle sendes til sin hjemadresse.

Nu prøvede hun at forklare det tåbelige i en sådan beslutning, idet det var langt  dyrere at transportere hende til Langeland, og dernæst så skulle hun så retur efter sin bil. Men systemet har sine regler, og de kan ikke gradbøjes, og åbenbar slet ikke, når system er sat i gear.

Kvinden blev kørt til Langeland. Der fik hun et familiemedlem til at køre sig retur til Holbæk-kanten. Kvinden fik sin bil hjem  - og sat i garage. 

Men sådan et stift menneskeforagtende system må aldrig få ro. Det skal sparkes bagi så det ryger direkte ind i en garage.

Hvor garagen ligger er ligegyldigt - bare parkeringen bliver for altid.