Da
de allierede i 1945 besluttede at bombe Berlin overtrådte de civiliserede
samfund en moralsk grænse. Bombningen med dens frygtelige konsekvenser af død
og ødelæggelser for civile – børn, kvinder, ældre – skabte inden bombningen
voldsom intern debat i toppen af de militære og politiske kredse, såvel i USA
som i England. Trods stor uenighed til det sidste valgte de endelige magt- og
beslutningstagere, at overskride den moralske grænse, med den motivering, at
det ville forhindre krigen mod Tyskland trak unødigt ud. Man ville knække
forsvarsviljen. Knække den tyske lyst
til at fortsætte krigen. At de allierede var i krig mod et system, som
ønskede at ofre sin befolkning i den totale krig, var en anden
grænseoverskridende moralsk indstilling.
Man
har siden opgjort, at bombningen af Berlin krævede 3.000 civile ofre, og
120.000 hjemløse. Beslutningen om at bombe Berlin – at overskride den moralske
grænse – gjorde det senere beviseligt langt nemmere for de allierede også at
tage beslutninger om at civilbombe Dresden, Leipzig, Tokio, og den endelige
nedkastning af atombomber over Japan.
Nu
er det påkrævet, at der atter sker en nødvendig gentagelse af diskussionen om
den slags moralske overskridende handlinger. Det presser sig voldsomt på i
forbindelse med Israels bombning af Gaza-striben. Det er yderst sandsynlig, at
Hamas foretager militære aktiviteter bag civile fordøre, og det er også
sandsynlig, at denne organisation helt uantageligt bruger civilbefolkningen som
skjold mod sin fjende. Men det ændrer ikke ved, at det moralske dilemma om
bombningen er et israelsk ansvar og anliggende. Man kan ikke i et civiliseret
samfund foretage vurderinger om, hvad der mest rentabelt, mest hensigtsmæssigt.
I et demokratisk samfund er der etiske begreber, som ikke kan gradbøjes. Mulig
involverende drab på civile må ikke være en bærbar omkostning, som man kynisk
indregner.
Begge
parter må kraftigt presses af det internationale samfund til at indstille
krigen, og iværksætte nye forhandlinger, men det ændrer ikke på den agenda, at
vi ensidig bør forlange, at Israel
standser bombningerne af mål, hvor civile bor, lever, og som på grund af de
grænseoverskridende beslutninger, bærer de primære tab.
Krige
kan ikke kontrolleres – de løber løbsk efter deres egne blodige mønstre, men
netop derfor bør man (gen)indføre en moralsk grænse for bombning af modparten -
i respekt for de civile samfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar