Giro 413 har eksisteret i 61 år. Udover radioavisen og gudstjenesterne er der ikke andre DR-programmer, der har nået efterlønsalderen – og nu er den løn jo da også næsten helt slut! Programmet havde fra starten det frygtelige navn ”Lytternes ønskeprogram på Grammofon”, og der var en værre bøvl, om man kunne introducere et program, hvor lytterne efter eget valg kunne ønske et stykke musik. Hvad kunne den slags pjat ikke ende med. For ligesom at styre tingene – en mekanisme som enhver monopolinstitution elsker – vedtog man i DR’s ledelse, at der kun måtte ønskes klassisk musik, og danske sange af en vis lødighed. Man satte radiomand og forfatter Karl Bjarnhof til at bestyre grammofonen, så ønskeprogrammet ku’ få en pæn litterær fernis. I 1950 pressede en ung mand sig på – Otto Leisner, som forlangte to ting opfyldt. Han ville ha’, at lytternes ønsker skulle opfyldes, lige meget hvad. Om det så var en vise med Oswald Helmuth. Eller noget andet ”døgnflueagtigt”, Dernæst ville han ha’ et kvikt navn til programmet, og han foreslog ”Giro 413”. Han fik ja til begge krav. Lytterne strømmede til, og de næste 50 år indsamlede Giro 413 over 20 millioner kroner, som er gået til sociale og kulturelle aktiviteter for børn og unge.
En perlerække af radiofolk har genne årene været en tur inde omkring Giro 413-mikrofonen - Arne Hansen, Jørn Hjorting, Mogens Landsvig, Knud Wissum, Arne Myggen, Nis Boesdal og Jimmy Stahr. Det var Myggen, der indførte den regel, at man skulle indsamle pengene i noget. Udover sko og hatte blev kvindelige beklædningsgenstande det mest populære. Selv en G-streng er blevet brugt, selv om der ikke kunne proppes mange mønter i sådan en, men så sedler da. Jimmy Stahr, som i 16 år lavede Giro 413 - og de otte sammen med den nuværende nu fyrede redaktør Margrethe Lindhardt – husker, at det var de forskellige indsamlingsgenstande, der lærte ham, at kvinders BH’ere er noget, der kan fås i skåle - spændende fra A til H.
I mange år har det meget været de samme populære sange, som folk har ønsket med ”Kald det Kærlighed”, som en sikker topper. Andre faste sange i programmet er ”Kære lille Mormor”, ”Rigtige Venner”, ”Mormors kolonihavehus”, og selvfølgelig ”Tak er kun et fattigt ord”. Af nyere hit har ”Smuk som et stjerneskud” presset sig på. Hvis DRs ledelse ønsker, der skal ske ændringer til en mere frisk tone, så er det man spekulerer på, hvad de mon tænker på? Skal tonen ændres til noget med tyske schlagere? Eller mere ovre i noget heavy-metal-agtig? Overvejer ledelsen en lyd mere lig X-faktor-musikken, finske diskorytmer, eller færøsk folkedans? Tror man, at DJØF-planer udviklet ved DR skriveborde, kan fortrænge Keld og Hilda og Lis og Per? Så forstå dog, at den langsomme fornyelse, der trods alt hele tiden sker med lytternes ændringer i musikønskerne, er den forandring Giro 413 kan leve, og overleve med. 800.000 ugentlige lyttere kan ikke tage fejl.
Lad folket beholde deres genkendelige Giro 413, med diverse tilhørende A-H skåle - sammen med minderne om søndagskyllingen i flødesalat - og lad det ske i bevidstheden om, at der er rigeligt nok tilbud til de unge under 40.
Giro 413 handler om, at fastholde tilbud til dem, der foretrækker tango frem for disko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar